Opstart af lille rejsebureau
Hej,Jeg er ny herinde og er i gang med at opstarte et lille rejsebureau (i en niche, jeg ikke har set før). Jeg har fået lavet alle "forundersøgelserne", gode aftaler med hoteller, hjemmeside (som snart er færdig) og gjort mig alle de overvejelser, som nu hører sig til. For at komme videre mangler jeg svar på nogle spørgsmål, som jeg håber I så kan hjælpe mig med.
Det er kør selv rejser, kør sammen rejser og busrejser (max 25) til Østrig og Italien.
Rejserne skal være så billige som mulig ("alle" skal have råd til at deltage). Hvor finder jeg en billig bus/chauffør? Kan man bruge en chauffør på efterløn og i givet fald, hvor finder jeg ham? Evt en chauffør som er interesseret i at blive en del af konceptet.
Jeg har søgt oplysninger og hentet buspriser, men det billigste er for to chauffører, 6500 kr pr dag + kost og logi til chaufførerne. Det må kunne gøres billigere, ellers bliver rejsen jo ikke til at betale for kunderne. I starten skal jeg ikke rigtig tjene noget, da jeg har mit almindelige arbejde ved siden af.
Jeg har også overvejet at købe buspladser i et andet selskab ned til hotellet i Østrig/Italien og det kan gøres for under 1000 kr, men jeg vil helst være helt selvstændig.
Rejsegarantifonden? Skal man virkelig stille en garanti på 800.000 kr for et lille en-mands bureau, som højst sender 30 gæster afsted om måneden i starten det første år?
På forhånd tak for hjælpen.
