Avatar billede Cruyff Nybegynder
27. september 2009 - 02:58 Der er 9 kommentarer

Hjælp til IHC Net Basic

Vi har i forbindelse med nyt hus fået dobbelt PDS-udtag i 6 rum (dvs 12 udtag) til modtagelse af antenne- og datasignal. Der er opsat en IHC Net Basic 8 ports grundenhed, så der kan fordeles antenne- og datasignal til de 12 PDS-udtag. Vi kan nu se at kun antenne-signalet er tilsluttet fordelingsenheden, så der kun er antennesignal i de 12 PDS-udtag.

Datasignalet er altså ikke tilsluttet fordelingsenheden - så nu savner vi en forklaring på, hvordan vi skal få datasignalet fordelt via IHC Net Basic 8 ports fordelingsenheden til de 12 PDS-udtag.

Hidtil har datasignalet været tilsluttet en router (uden om IHC Net Basic fordelingsenheden), og vi har klaret os med trådløst netværk via Airport Extreme til vores Mac. PC'erne er uden internetforbindelse i de 6 rum.

Håber der er nogle klare hjerner, der kan hjælpe...;-)
Avatar billede dragonknight Juniormester
27. september 2009 - 11:38 #1
I den side hvor antennestikket sider, er output til de forskellige rum, og i modsatte side kan du koble telefon til den. Ved sien af teleton indgangen er de 8 dataindgange. Du kan koble en router til disse indgange, men da en router som regel kun har 4 porte, så vil en router alene kun dække4 af dataindgangene. Hvis du vil have netværk på mere end 4 dataindgange, så skal du have en IHC Net® Modul dataswitch S100-T for 100 Mbit netværk, eller en IHC Net® Modul dataswitch S1000-T for 1Gbit netværk.

Da du har 12 udgange til rummene, må der være mere udstyr end blot IHC net basic, for den har kun 8 udgange.
Avatar billede Cruyff Nybegynder
27. september 2009 - 22:20 #2
Tak for svaret - Dragonknight,

du beskriver meget fint, hvordan IHC Net Basic 8 ports fordelingsenheden er sat op med 12 output-kabler til de forskellige PDS-udtag. Men mit problem er netop, at jeg ikke kan se hvordan elektrikeren havde forestillet sig, at jeg via IHC Net Basic skal kunne fordele datasignaler mellem de 12 udtag (f.eks. svarer port nr. 8 i IHC Net Basic fordelingsenheden til PDS-udtag nr. 8 ? Og hvordan får jeg f.eks. datasignalet ud til PDS-udtag nr. 12 ?) - og dermed hvad der mangler for at fuldende installationen optimalt. Og jeg vil naturligvis gerne undgå en lappeløsning for at råde bod på, at det måske er det forkerte udstyr, der er sat op. Så bestiller jeg hellere nyt udstyr, der fungerer optimalt (når jeg har fundet ud af, hvilket udstyr, der skal bruges).
Avatar billede dragonknight Juniormester
28. september 2009 - 00:07 #3
ICH-Net er udmærket til formålet, og sikrer dig tv, radio, internet og telefon på 1 kabel til hvert rum. Simpel hen genialt.

Men tilbage til problemet. Hvordan har han fået de 8 udgange på boksen til at blive til 12 stik i rummene ? ? ?
Har han sløjfet 4 af dem for at få det til 12 ?

Skulle jeg lave ICH-Net til 12 rum, ville jeg anvende 2 enheder af basic, og cascade dem. Der må simpelt hen være flere boksse i din opsætning end blot 1 ICH-Net basic.

Prøv engang at gå til http://www1.lk.dk/katalog.jhtml og gå ind under inteligente systemer > IHC-Net Basic > fordelingsenhed nederst åbner du linket 019D874622
Der kan de se hvordan man kan få flere end 8 udgange. Med en router og 2 dataswitches får du også 12 netværksudgange sammen med 12 tv udgange.
Avatar billede Cruyff Nybegynder
28. september 2009 - 10:18 #4
Der er netop ikke andet udstyr sat op end en IHC Net Basic 8 ports fordelingsenhed. Her er der tilsluttet de 12 outputkabler, der går ud i rummene - selvom der kun er 8 porte. Der er tilsluttet TV-signal, mens kablet med datasignal ikke er tilsluttet. Her har elektrikeren stoppet installationen, og sagt til mig at alting virker som det skal, men jeg har ikke fået nogen forklaring på, hvordan han havde tænkt sig at fordele datasignalet til de 12 PDS-udtag.

Jeg har her til morgen rettet henvendelse til elektrikeren, bl.a. på baggrund af den forklaring samt brugsanvisning, jeg har fået fra dig Dragonknight - og krævet en forklaring på ovenstående.

Jeg vender tilbage, når jeg har fået et forklaring fra min elektriker.

Foreløbig tak for feedback!
Avatar billede Cruyff Nybegynder
12. januar 2010 - 22:26 #5
Så er det tid til at tage tråden op igen. Jeg har nu haft en aut. elektriker (fra et andet firma) til at kigge på den - mildest talt - amatøragtige løsning som el-firmaet har udført, for at få data, tv og telefoni ud i alle rum via ét kabel. Problemet er at der er lagt (uskærmede) Cat5e kabler rundt i hele huset - og ud over at de ikke kan skiftes, spiller de hverken sammen med IHC Net Basic-enheden eller PDS-stikkene. Dvs at vi kan godt se Yousee kabeltv med periodevise udfald, store pixels og andet støj på signalet. At det er et nyt hus fra 2008 med fladt tag, hvor kablerne ligger på loftet (og ikke i rør) og ikke kan skiftes igen, stiller jo krav om at kablerne er fremtidssikrede. Så i næste uge skal vi mødes med byggefirmaet og elektrikeren for at afgøre, om det var OK at lægge uskærmede Cat5e kabler rundt i huset til fordeling af tv- og datasignal. Eller om der skal lægges nye kabler (og det bliver ikke sjovt) - og i så fald hvilke - og hvem der skal betale den regning. De nuværende er jo stort set ubrugelige. Et er sikkert: Denne gang skal vi have lavet en fremtidssikret løsning. Om det skal være IHC Net, Smarthouse elller lign. ved jeg ikke - jo færre kabler jo bedre. Har I nogen gode idéer derude...?
Avatar billede dragonknight Juniormester
13. januar 2010 - 00:47 #6
Og det er jo fuldstændig vandvittig at undlade at lægge kablerne i rør. Det er ganske enkelt uhørt.

Jeg håber ikke du er blevet nervøs for IHC net, for korrekt instaleret, fungerer det udmærket, og er en genial løsning som informations/kommunikations-net.
Avatar billede Cruyff Nybegynder
13. januar 2010 - 18:52 #7
Du ved ikke tilfældigvis om det er et lovkrav i nye huse, at kabler føres i rør...?

Ellers kan du sende mig et svar, det er vist på tide at du får nogle points...;-)
Avatar billede Raakjaer Juniormester
12. januar 2017 - 13:37 #8
Hej, tillader mig at tage tråden op da jeg har et lignende problem.
Jeg har en anden tråd igang (helt ny), men måske kender nogle det herinde..

Jeg er netop flyttet og har fået IHC-net i min lejlighed. De tidligere lejere har blot trukket internetkabel fra boksen ud til et modem (Yousee), således der er trådløs netværk mv. Det er også sådan jeg har det pt., men jeg vil gerne kunne bruge vægudtagene til internet. Internetmodulet har pt. kun strømtilførsel, og ingen data, da denne går til modemmet.
Hvordan får jeg sat data til det nye internetmodul, således at jeg kan bruge både modem og vægudtag samme tid?
Udfordringen er, at datakablet fra IHC boksen til modemmet er sådan et kabel med "skruegevind" i begge ender (ved ikke hvad dette kabel hedder), og indgangen i det nye internetmodul er et "netværkssstik" (CAT??), dvs. jeg skal bruge en converter for at trække data til internetmodulet - er det muligt at få det, og hvad hedder sådan en?
Ligeledes vil jeg høre om man kan få en splitter der gør, at jeg kan trække kabel til modemmet som nu, samt et kabel til det nye intermodul via splitteren?

Mens jeg lige sidder og skriver, så tænker jeg på, om jeg i stedet blot kan trække et netværkskabel fra mit modem (som jo har datasignal) direkte til internetmodulet, som så kan lede signalet videre til vægudtagene? Er det så simpelt?

Vægudtagene fungerer helt fint til TV/antenne, men der er altså ikke ført data til dataswitchen i boksen og dermed ikke til udgangene. Derfor - hvad gør jeg?

Jeg har skrevet to links til billeder af boksen.

Èt hvor I kan se det stik hvorfra i boksen, hvor datakablet går fra og hen til modemmet (det midterste), samt et billede af hele boksen, hvor det midterste er internetmodulet (venstre er TV). Øverst på internetmodulet er der et netværksstik ? er det her, at data skal tilgå modulet?

Jeg har ikke forstand på det ... På forhånd tak :-)

https://billedeupload.dk/images/fm7kG.jpg
https://billedeupload.dk/images/XbqzJ.jpg
Avatar billede Leif Praktikant
16. februar 2017 - 13:01 #9
Jeg har også et hurtigt spørgsmål.

Jeg er ved at trække IHC NET cat 7 kabel i alle husets rum. Har naturligvis også købt IHC Net konnektorer
Mit spørgsmål lyder:
Kan jeg "føde" disse kabler med internet gennem en helt almindelig switch? eller skal det være en IHC Net switch?

Med venlig hilsen

Leif
Avatar billede Ny bruger Nybegynder

Din løsning...

Tilladte BB-code-tags: [b]fed[/b] [i]kursiv[/i] [u]understreget[/u] Web- og emailadresser omdannes automatisk til links. Der sættes "nofollow" på alle links.

Loading billede Opret Preview

Log ind eller opret profil

Hov!

For at kunne deltage på Computerworld Eksperten skal du være logget ind.

Det er heldigvis nemt at oprette en bruger: Det tager to minutter og du kan vælge at bruge enten e-mail, Facebook eller Google som login.

Du kan også logge ind via nedenstående tjenester