Betinget formatering i Excel eller brug af 200 stk makroer
Jeg har et skema i Excel 2007, som skal bruges som et "tjek"-skema. Der er mange felter, der skal tages ja/nej stilling til. (Det er længere end en hjemmehjælpers kontrolprocedure for støvsugning)Jeg vil gerne have, at der i de rækker, hvor der vælges nej, efterfølgende formateres med gråt, så man er klar over, at de uddybende spørgsmål ikke skal besvares.
Jeg har forsøgt med to muligheder:
Afkrydsningsfelt, der bliver knyttet til en makro for lige præcis den pågældende linje.
Sub Afkrydsningsfelt221_Klik()
'
' Afkrydsningsfelt221_Klik Makro
'
'
Range("F147:N147").Select
With Selection.Interior
.Pattern = xlSolid
.PatternColorIndex = xlAutomatic
.ThemeColor = xlThemeColorDark1
.TintAndShade = -0.149998474074526
.PatternTintAndShade = 0
End With
End Sub
Denne makro kan jeg ikke kopiere. Så er det den samme linje, som bliver formatteret og ikke den, der er ud for den pågældende afkrydsningsboks.
Endvidere bliver linjen formateret uanset, om jeg sætter eller fjerner fluebenet.
Et tredje problem med dette er, at afkrydsningsboksene ikke er knyttet til cellerne. De hopper op og ned, når der tilføjes nye rækker. Så passer makroen ikke til den række-linje, afkrydsningsboksen er på. Hvis jeg laver en cellereference, står der pludselig FALSK eller SAND i cellen.
En anden mulighed er at have en liste med valget mellem ja og nej. Så ville jeg gerne have, at de følgende felter i rækken blev formateret med grå farve, hvis der står nej i feltet. Kan jeg bruge betinget formatering til dette? I givet fald hvilken af mulighederne? Betinget formatering baseret på en formel i stil med =HVIS(D174;"Nej") så formateres de efterfølgende celler med grå. Dette kan jeg dog ikke få til at virke. Sikkert fordi HVIS argumentet er forkert formuleret.
