Mulighed for 2 forbindelser + opsæt vpn forbindelserne til kun at give adgang til lan derpå?
Jeg har ikke før arbejdet med opsætning og tilslutning af vpn forbindelser. Det gælder både på server og klient siden. Jeg sidder dog i øjeblikket og leger med dette da jeg har en windows home server som står hjemme hos mine forældre, på grund af at den giver bedst udbytte der.Udbyttet kommer af at det jeg mest har behov for med den kan foregå over internettet og mine forældre har nogle programmer som de gerne vil teste, med teste mener jeg lovligt hentede demo'er, hvor at deres internet forbindelse har en bedre upload end min og hvis serveren var hos mig ville der være for stor belastning på forbindelsen til at man ville bruge systemet da jeg sidder og spiller nogle spil online.
Mit første spørgsmål er om det er muligt at opsætte en vpn forbindelse, enten på server siden eller på klient siden, hvorpå at en klient vil få adgang til resourcer på vpn forbindelsens lan, men evt. ikke bruge vpn forbindelsen til at gå på internettet med?
Altså er det muligt at jeg kan forbinde min computer til serveren via vpn og se hvad serveren og evt. mine forældres computere har delt over windows share og andre lan services, men få vis min egen internet forbindelses ip adresse på http://www.myip.dk i stedet for ipadressen på mine forældres internet forbindelse?
Jeg vil lige nævne at med server siden og klient siden mener jeg at arbejdet vil ligge et sted der, det betyder ikke at jeg mener at arbejdet nødvendigvis ligger i selve opsætningen af vpn softwaren i sig selv så og sige. :-)
Mit andet spørgsmål skal forklares.
Mine forældre har deres egen virksomhed og de gør en del brug af computere. De har bl.a. lejet sig ind på et computer system, som køres og vedligeholdes i københavn, hvorpå mine forældre er koblet på det netværk med en vpn forbindelse opsat i deres router.
Mine forældre har en central enhed, som bliver lavet backup af, hvorpå de gemmer bl.a. dokumenter og andre ting relaterede til virksomheden.
På grund af at de til tider ikke er på virksomheden og det lan som er opsat der, samt de opgaver som de har uden for deres virksomhed, kunne det være hensigts mæssigt at de havde et netværk hvorpå at de havde deres data, som de ville kunne forbinde til udefra via vpn.
På grund af flere ting, både at de ikke er teknisk anlagte på dette punkt og har bærbare computere med sig som kommer på virksomhedens lan og til tider netværk uden for, er det bedst anset at disse enheder får opsat en vpn forbindelse på bærbar'ne som starter op automatisk.
Her skal det også siges at disse bærbare computere, når de er på virksomhedens lan, har behov for at tilgå resourcer på vpn forbindelsen, som er opsat i routeren, til københavn.
Jeg har prøvet at se om det kunne være muligt evt. at opsætte en vpn forbindelse på en af disse maskiner hvor den forbindelse var tilknyttet til min windows home server.
Efter den var opsat, men inden jeg tilsluttede, kiggede jeg på om bærbaren kunne tilgå lan resourcer i københavn, hvor den fungerde fint, men da jeg tilsluttede min egen vpn forbindelse, kunne bærbaren ikke længere tilgå lan resourcerne i københavn, men kunne igen efter jeg havde afbrudt min egen.
Jeg har i det tilfælde, hvertfald prøvet at tage højde for ip adresserings problemer hvorpå min egen server skal tildele en anden gruppe af ipadresser end dem som vil blive tildelt fra københavn for at undgå konfligter.
Men som skrevet tidligere så er mine to spørgsmål:
1: Er det muligt at lave nogle regel sæt hvorpå at man på en vpn forbindelse kun vil tilgå resourcer på lan, men bruge sin egen internet forbindelse og ipadresse når man er på internettet?
2: Er det muligt at være forbundet til to vpn forbindelser og have mulighed for at tilgå resourcer på begge forbindelser?