Avatar billede hannele Novice
14. juli 2010 - 16:22 Der er 5 kommentarer og
1 løsning

concorde 4

Jeg kører med et gammelt Concorde 4 /v4.60.4. Jeg ved slet ikke om dette spørgsmål hører til hos eksperten, men jeg prøver.
Jeg kan ikke komme videre med min bogføring da jeg skal have slettet nogle gamle konti, som ikke bruges mere. Men når jeg prøver at slette dem siger systemet: en konto kan kun slettes, såfremt der ikke er bogført posteringer på kontoen i indeværende og sidste regnskabsår. Men det er der, for når jeg skifter år, overfører jeg jo tallene til nyt regnskabsår. Er der nogen der ved hvordan man kommer uden om dette.
Med venlig hilsen Hanne
Avatar billede ebea Ekspert
14. juli 2010 - 19:08 #1
Hej! Som systemet siger til dig, så er det ikke muligt at slette en konto, hvis du har lavet bogføring på denne konto (eller flere), før at du afslutter det pågældende regnskabsår, og kontoen derved "tømmes".
MvH
Avatar billede Finngu Novice
15. juli 2010 - 10:38 #2
Hej Hannele
En lille fidus du kunne bruge hvis det er fordi du gerne vil have "renset op i kontoplanen", så de konti du ønsker at slette ikke er "synlige" med på balancer osv kunne være:

Du kan ændre kontonummeret til et kontonummer der ligger så højt, at det er "over højeste kontonummer" i din nuværende kontoplan.

Dermed "forsvinder kontoen" og når sidste års tal er væk, så bør du jo derefter kunne slette kontoen helt....

Du skal som ebea siger være opmærksom på, at du ikke kan slette konti hvor der er posteringer på for indeværende og/eller sidste år. Først når disse er "væk" ved at årene er gået hvor kontiene ikke har fået nye bevægelser kan du slette dem.

Taler vi også om statuskonti, så er det jo vigtigt at der ikke er en saldo på de konti du ønsker at slette. Denne saldo skal først være bogført over på konti som du ønsker at bevare, da din balance ellers ikke vil stemme når du printer den ud og har afgrænset, så ovenstående fidus "skjuler" de konti du vil have "slettet"

Men med mit forslag bør du i det mindste kunne "skjule dem" lidt fra balancer osv ved at få den "udenfor kontoplanen" du gerne vil have nu her.

Hvis du virkelig VIL have dem helt væk her og nu kan jeg godt hjælpe dig igennem dette, men det er en større process med at udlæse alle dine finansposteringer, redigere kontonummeret på ALLE de posteringer du har på de konti du ønsker at slette, idet disse bevægelser jo SKAL ind på en eller anden konto når posteringerne indlæses i din C4 igen....
Men på denne måde kunne man få bevægelserne ud - nulstille din C4 og indlæse posteringerne igen....
Men som sagt er det en større opgave, som du bestemt ikke skal rode dig ind i hvis du ikke er 100% sikker hvordan du skal gennemføre.

Foreslår som sagt, at du bare ændrer kontonummeret på de konti du ville have slettet, så de lige "kommer ud af billedet", indtil der er gået lang nok tid til, at der ikke længere er bevægelser på dem, så de kan slettes.

Hvor mange posteringer er der egentlig? Måske ville det bedste være at rense din C4, men det skal du så have noget hjælp til :-)


Hilsen
Finn
Avatar billede hannele Novice
15. juli 2010 - 21:30 #3
Hej. Jeg har ændret kontonumrene. Det var lige det jeg havde brug for. Så kan jeg slette de 8 posteringer, som jeg ikke bruger, når dette år er ovre. Det er statuskonti, men disse konti er uafhængig af det egentlige regnskab, så jeg er glad for at kunne skjule dem udenfor kontoplanen, så er det hele lidt mere overskueligt.
Tusind tak for hjælpen Finngu, vil du lægge st svar.

Med venlig hilsen Hanne
Avatar billede Finngu Novice
16. juli 2010 - 10:37 #4
Hej Hanne
Hehe, jeg aner ikke hvad man skal herinde med det med svar og points. Så hvordan gør man det? *Griner*


Er selv helt ny herinde selv og kom på for at få noget hjælp til en C5.....

Men det er da kanon at du kunne bruge min lille fidus. Jeg er selv gammel "supersupporter" på netop Concorde C4, så der er ikke ret meget i den jeg ikke kan finde ud af af få den til.... det var helt vildt så meget man kunne få netop det program til at gøre. Faktisk var jeg meget ked af, at man "gik væk fra den", men dens tid blev jo overhalet mere og mere af windows, så flere og flere droppede den med tiden, så jeg har ikke ret mange tilbage der bruger C4. De fleste er gået over til C5 eller noget andet.

Men jeg ved stadig en bunke om C4, så har du brug for hjælp til den så kalder du bare.... ved ikke om man kan kontakte hinanden uden om stedet her, men må man så må du da gerne få min mailadresse så du kan spørge direkte.
Kan jo være du har eller får ting som er for konkrete til at de går at skrive det her på siden.

Hilsen
Finn
Avatar billede hannele Novice
18. juli 2010 - 16:44 #5
Hej Finn.

Du skal Skrive et indlæg med den grønne prik i Svar. Så kan jeg give point. Har aldrig selv fået point, men en masse god hjælp, til vidt forskellige emner.
Men det sker jeg har problemer med C4, fordi den er så gammel, og ikke altid passer sammen med nye programmer, og synes også C4 er et godt system, som helt passer til det, jeg bruger det til. Vil gerne have emailadressen.

Med venlig hilsen Hanne
Avatar billede Finngu Novice
18. juli 2010 - 19:25 #6
Hehe..... sååå prøver jeg det (der er hak i "Svar (til løsninger og pointgivning)"

Så må vi se - kan være jeg ellers skal have oprettet en anden tråd med "hjælp til hjælp"

Skal jeg bare smide mailadressen her? Prøver da lige - så vil det vise sig om jeg bliver skudt for det: finnc@webhuset.dk


Hygge :-)

Finn
Avatar billede Ny bruger Nybegynder

Din løsning...

Tilladte BB-code-tags: [b]fed[/b] [i]kursiv[/i] [u]understreget[/u] Web- og emailadresser omdannes automatisk til links. Der sættes "nofollow" på alle links.

Loading billede Opret Preview
Kategori
IT-kurser om Microsoft 365, sikkerhed, personlig vækst, udvikling, digital markedsføring, grafisk design, SAP og forretningsanalyse.

Log ind eller opret profil

Hov!

For at kunne deltage på Computerworld Eksperten skal du være logget ind.

Det er heldigvis nemt at oprette en bruger: Det tager to minutter og du kan vælge at bruge enten e-mail, Facebook eller Google som login.

Du kan også logge ind via nedenstående tjenester