04. september 2010 - 11:24Der er
4 kommentarer og 1 løsning
Forsinke tilkobling af netværksdrev
Til mit mediecenter har jeg en NAS stående, hvor jeg gemme film, musik og lignede på. Jeg har så på mit mediecenter mappet nogle netværksdrev til disse mapper på NAS'en.
Mit problem er at nå mediecenteret starter op prøver det at skabe forbindelse til netværksdrevene før selve netværket kører, hvilket betyder at Windows tror der ikke er forbindelse.
I Explorer er det ikke så stort et problem, den finder selv us af det, når man går på et af drevene, men det store problem er i selve Mediecenteret, som indtil man fysisk via Explorer har været på drevene, ikke kan finde f.eks. musikken.
På et mediecenter er det jo ikke smart, at man lige skal ud af det, bruge Explorer lidt, for så at gå tilbage til Medeicenteret for at kunne høre musik.
Derfor tænkte jeg, om det på en eller anden måde er muligt at forsinke tilkoblingen af netværksdrev til efter netværket er blevet startet op?
Der er "net use" kommandoen du kan køre i en cmd, aktiver planlægning og vælg at den skal kører ved hver opstart. Hvis du alligevel kører media center ved start vil du ikke lægge mærke til den lille sorte box der popper op når den kører kommandoen.
vejlednig:
kør kommandoen
cmd /c NET USE [drev] [\\computernavn\mappenavn] [adgangskode]
drev er det drev der skal mappes til, f.eks. K: eller E:
computernavn, mappenavn, først serverens navn derefter mappen du har sat mapping op på.
Adgangskoden er ikke nødvendig hvis der ikke er kode på.
cmd /c er en funktion der gør at kommandoen bliver kørt og vinduet lukkes ned med det samme funktionen er færdig.
Du skal så huske at fjerne automatisk mapping i Explore
Yes, jeg fandt ud af at det var muligt i Windows 7 opgavefunktion, at angive at jobbet ikke skal udføres før et specielt netværk er oppe. Jeg har dog alligevel sat en lille tidsforsinkelse ind for at være på den sikre side. Oplevede nemlig første gang, at netværket åbenbart ikke var helt oppe, før den mente det og startede opgaven.
Derfor det kan være godt at begge løsninger findes
Synes godt om
Ny brugerNybegynder
Din løsning...
Tilladte BB-code-tags: [b]fed[/b] [i]kursiv[/i] [u]understreget[/u] Web- og emailadresser omdannes automatisk til links. Der sættes "nofollow" på alle links.