Ustabilt internet
Hej, jeg er begyndt at få et problem med mit internet, som indtil fornylig ellers har kørt upåklageligt. Til tider stopper forbindelsen pludselig og jeg prøver som anbefalet at hive strømstikket fra modemet ud fra 15 sek - 1 mins tid i håb om at genskabe forbindelsen. Det er lidt 50/50 om det så hjælper og ellers må jeg nogle gange vente et par timer før det virker igen.Jeg har 2 computere, hvoraf den ene er stationær på LAN (som jeg stortset aldrig bruger) og den anden bærbar på trådløs netværk. Begge computere mister forbindelsen samme tidspunkt. Jeg har "SE" fibernet installeret, hvis det skulle have nogen betydning. Min router er BUFFALO - WHR-G300N V2 - Airstation NFINITI. Jeg er desuden på statiske DNS-servere.
Tidligere (da alt virkede) når jeg tjekkede status for internettets netværksforbindelse stod der at IPv4-forbindelsen + IPv6-forbindelsen havde internetadgang. Men efter det er begyndt at drille står IPv6-forbindelsen nu konstant som "ingen netværksadgang". Jeg aner intet om IPv eller deres betydning, men internettet kører dog stadig fint uden IPv6, men problemet er så når IPv4 mister forbindselsen.
Når forbindelsen ryger kører jeg fejlfinding af problemet på computeren, hvor jeg som før skrev, at muligheden for at tage strømstikket ud fra routeren, dukker op som hjælp. Jeg er også stødt et par gange på en anden meddelse som lyder:
"Der blev fundet en IP-adressekonflikt - En anden computer på dette netværk har den samme IP-adresse som denne computer. Kontakt netværksadministratoren for at få hjælp til at løse dette problem. Flere oplysninger findes i Windows System-hændelseslogfilen."
Det er umiddelbart lige, hvad jeg kan give af oplysninger, men spørg endelig, hvis jeg mangler andre vigtige detaljer for at finde frem til problemet. Vil svare så hurtigt jeg kan, hvis jeg da har forbindelse på det tidspunkt..
