WRT54GS + 2 stk PAP2T
Jeg roder med at få en Linksys WRT54GS router og to Linksys PAP2T IP-adaptere til at snakke ordentligt sammen.Det vil sige; de snakker nu fint nok sammen men telefonerne reagerer bare lidt underligt, og det er muligt at problemet slet ikke har noget med routeren at gøre.
Vores situation er således :
8660XXXX ( Hovednummer hos Firmafon )
7734XXX1 ( Fonet-nummer opsat på PAP2T #1 )
7734XXX2 ( Fonet-nummer på PAP2T #1 )
7734XXX3 ( Fonet-nummer på PAP2T #2 )
Når kunder ringer på hovednummeret bør både XXX1 og XXX2 ringe indtil den ene tager røret. Problemet er bare at hvis XXX1 bliver taget, så bliver XXX2 ved med at ringe, og medarbejderen tager ofte røret uden at der er nogen i den anden ende. Andre gange når man tager telefonen er der også dødt, og efterfølgende hører vi fra den der prøvede at ringe, at de også bare hørte stilhed.
Pt benytter vi medarbejdernes mobiltelefoner som modtagere på opkaldene istedet, og det virker upåklageligt. Desuden har jeg haft en Yealink IP-telefon sat op med et af numrene en uges tid som test, og den fungerer også efter hensigten. PAP2T er sat op af Fonet selv så jeg kan ikke se at der skulle være noget galt der.
Er der nogen der har nogle bud på hvad der er galt?
Der er ikke konfigureret noget som helst vedr. PAP2T i routeren. Nogen anbefaler port-forwarding, men de bruger jo samme porte så det vil vel give noget knas. Andre nævner DMZ, men igen er der jo tale om 2 forskellige IPer :(