Avatar billede Slettet bruger
16. marts 2012 - 08:47 Der er 5 kommentarer og
1 løsning

Tomt felt i.f.m. fletning

Jeg har et problem med tomme felter i forbindelse med fletning. Hvis jeg eksempelvis fra min datakilde har felt 1, felt 2, felt 3 og felt 4, giver det mig problemer ved de poster hvor ex. felt 4 er tomt, da selve brevteksten dermed rykkes op. Hvordan indsætter jeg blot et tomt felt i disse situationer?
Avatar billede Lene Fredborg Ekspert
16. marts 2012 - 13:14 #1
Du kan bygge feltet ind i en konstruktion med nogle betingelser. Hvis du ønsker et tomt afsnit, når en værdi er tom (er ikke sikker på om det er, hvad du mener), kan du gøre som vist nedenfor - her er flettefeltet kaldt Data4:

{ IF{ MERGEFIELD Data4 } <> "" "{ MERGEFIELD Data4 }" "¶
"}

Bemærk: Tast Alt+F9 for at få vist feltkoder.
Det omvendte P er et tast på Enter inde mellem citationstegnene.
Alle klammerne SKAL laves ved at taste Ctrl+F9 - kan ikke skrives med alm. tegn.
Slå formateringsmærker til, så du kan se, hvad du laver (Ctrl+Shift+8).

Konstruktionen består i alt af 3 felter, hvor de to er inden i det tredje. Det virker sådan: Hvis Data4 indeholder noget, så skal det indhold vises. Ellers skal der indsættes et tomt afsnit (= det der er mellem det sidste sæt citationstegn). Hvis det er noget andet end et tomt afsnit, du vil indsætte, så udskift afsnitstegnet mellem de sidste citationstegn med det, der skal indsættes.
Avatar billede Slettet bruger
16. marts 2012 - 15:11 #2
Kan ikke rigtigt få det til at virke - mon der findes en mere simpel måde?
Avatar billede Lene Fredborg Ekspert
16. marts 2012 - 15:38 #3
Hvis du vil have forskelligt til at ske under forskellige betingelser, er du nødt til at fortælle Word, hvad der skal ske. Eneste alternativ er, at du i selve datakilden kan styre indholdet, så det altid bliver korrekt under fletningen.

Har du nærstuderet opbygningen af feltkonstruktionen? Der er f.eks. to citationstegn lige efter hinanden efter <> og det to gange:
{ MERGEFIELD Data4 }
er to ens felter.
Alt fra If til og med sidste citationstegn er inden i ét sæt feltklammer.
Avatar billede Slettet bruger
17. marts 2012 - 09:54 #4
Jeg får konsekvent et tomt felt, men jeg vil prøve igen. Du skal have points for din indsats, så læg et svar :-)
Avatar billede Lene Fredborg Ekspert
17. marts 2012 - 11:22 #5
Som jeg forstod din første forklaring, var dit problem netop, at feltet var tomt, så det "fyldte" for lidt. Det er ikke sikkert, jeg har forstået præcis, hvad du vil have, hvis feltet ikke har nogen værdi. I mit eksempel er der som sagt indsat et tomt afsnit i den situation (= det afsnitstegn, der er vist i feltkoden). Princippet er, at det sidste sæt citationstegn skal indeholde det, du vil have indsat, hvis værdien af det pågældende felt er tom. Hvis du ikke vil have noget indsat, når værdien er tom, kan du enten helt udelade det sidste sæt citationstegn eller bevare tegnene uden noget imellem, dvs. som "".
Avatar billede Slettet bruger
18. marts 2012 - 07:44 #6
Hvis feltet er tomt, skal linjen indsættes alligevel, så den nedenstående tekst står ens, uanset om alle felter er udfyldt i datagrundlaget eller ej.
Avatar billede Ny bruger Nybegynder

Din løsning...

Tilladte BB-code-tags: [b]fed[/b] [i]kursiv[/i] [u]understreget[/u] Web- og emailadresser omdannes automatisk til links. Der sættes "nofollow" på alle links.

Loading billede Opret Preview
Kategori
IT-kurser om Microsoft 365, sikkerhed, personlig vækst, udvikling, digital markedsføring, grafisk design, SAP og forretningsanalyse.

Log ind eller opret profil

Hov!

For at kunne deltage på Computerworld Eksperten skal du være logget ind.

Det er heldigvis nemt at oprette en bruger: Det tager to minutter og du kan vælge at bruge enten e-mail, Facebook eller Google som login.

Du kan også logge ind via nedenstående tjenester