07. august 2001 - 14:26Der er
8 kommentarer og 2 løsninger
Problemer med mindre Win98-netværk
Jeg er newbie på netværksområdet og har fået nogle voldsomme problemer med en maskine. Jeg håber, I har mod på at hjælpe lidt.
Vi har et velfungerende lokalnet kørende med tre Windows98-maskiner i en hub, og nu skal jeg have koblet endnu en maskine på. Den driller imidlertid. Den er nyformateret med Win98SE, så det burde ikke være dér, problemet er.
Maskinen kan sagtens ses fra de andre maskiner i netværket, men ikke omvendt. Går man ind på \"Andre computere\" på problemmaskinen, sker der for det meste ingenting. Den søger og søger og ender nogle gange med et \"Der er ikke adgang til netværket\". Fra de andre maskiner er der imidlertid fin adgang til problemmaskinen. Nogle gange går \"Andre computere\" også ned. Man kan fint pinge de andre computere fra maskinen, ligesom en ping fra de andre maskiner virker fint. Netværks- og TCP/IP-indstillingerne er nøjagtigt de samme på samtlige maskiner.
Kan det være hardwareproblemer? Softwarekonflikter? Hvad kan det være? Hvad skal jeg gøre for at komme videre?
Hvis der er den samme opsætning på alle maskiner, skulle det jo ikke være det, der er galt. Og når maskinerne kan pinge hinanden, er der også hul igennem.
Windows er temmelig lang tid om at få opdateret sit netværk, der er hørt om tider omkring de 15 min., inden alle computere kunne se hinanden. Det kan dog afhjælpes ved at trykke F5 for at opdatere i stifinder.
Men hvis den står i lang tid, og der ikke er sket noget, må der findes ud af noget andet...
Det lyder umiddelbart som det er en indstilling på den nye maskine, men der kan selvfølgelig være definitioner på netværksniveau, som afholder den nyeste fra at komme på.
Først og fremmest ville jeg krydschecke arbejdsgruppen (s navn) i netværksindstillinger og i brugerindstillinger (-- det er før set, at en ny bruger var med i gruppen \'WorkGroup\').
Jeg ville også gøre mig helt sikker på, at hub\'en accepterede den ny trafik.
Kan det have noget at sige, om man skulle komme til at tilslutte netværkskablet på uplink porten på hub\'en? De nye hub skulle jeg mene har den som en kombinationsport, så denne kan bruges til begge formål. Men hvis det er en hub af ældre dato?
Jeg vil prøve nogle af de ting, I foreslår. Det er noget møj, at det ikke virker. Det nye netkort er et Sandberg, og det er de andre ikke. Måske er det dér, problemet ligger... Hm - jeg vil prøve lidt igen.
Nu har jeg prøvet at udskifte kortet med ét, der helt sikkert virker. Resultatet er stadig det samme. Computeren *vil* ikke se de andre maskiner i netværket. \"Der er ikke adgang til netværket\" - jo, gu er der så! :(
Kommer lige i tanke om noget helt andet, som før har hjulpet mig:
Skift slot på bundkortet. Nogle bundkortsproducenter har været så opfindsomme, at foruddefinere hvad hver enkelt sokkel på bundkortet skal have af IRQ mv. Så kan man ellers stå der med alt sit plug\'n\'play grej og talenter, hvis den sokkel men prøver fx. har IRQ 10, og ens kort insisterer på at vil have en anden ledig IRQ. Så prøv at byttte lidt rundt på kortene i soklerne, evt. også mellem de andre maskiner.
Nu virker lortet endelig! Problemet skyldtes en firewall, der er installeret på en af de andre maskiner. Den er åbenbart stærk nok til at blokere for udgående trafik på den nye maskine. I al fald virker det hele, efter at firewallen er sat til at acceptere den nye maskine.
Irriterende, at jeg ikke tænkte på det først! Et eller andet sted troede jeg, at maskinerne uden firewall burde kunne kommunikere sammen under alle omstændigheder.
Tilladte BB-code-tags: [b]fed[/b] [i]kursiv[/i] [u]understreget[/u] Web- og emailadresser omdannes automatisk til links. Der sættes "nofollow" på alle links.