Tomt skrivebord
Computeren er en stationær Acer med vista 64.Jeg er ikke sikker på om spørgsmålet skal ligge her, eller under styresystem. Men nu prøver jeg her.
Jeg faldt over programmet "Acer GridVista" som kan opdele en stor skærm til flere små vinduer - Genialt.
Jeg installerede det, og da jeg efterfølgende startede det, forsvandt alt fra skrivebordet.
Der er kun baggrundsbilledet tilbage. Ingen ikoner, startlinie, musemarkør, eller noget som helst.
Jeg ville så stoppe programmet via jobliste (alt-Ctrl-del). Men så gik skærmen i sort.
Ingen reaktion på nogen tastetryk eller noget.
Jeg trak så stikket ud, og fik startet op i fejlsikret tilstand.
Her kunne jeg slette programmet med Revo uninstaller.
Ved genstart til normal tilstand forløb alt normalt, men der er stadig kun baggrundsbilledet på skærmen.
Jeg har efterfølgende atter genstartet i fejlsikret tilstand, og forsøgt at lave en systemgendannelse. Men når jeg via Kontrolpanel forsøger dette, får jeg en meddelelse om at Windows Stifinder er holdt op med at fungerer, og fejlsikret tilstand genstarter derefter.
Hvad hulen skal jeg gøre nu???
Håber at der er en venlig sjæl der kan hjælpe mig.
