Datoberegning (hvor mange dage ligger inden for en måned)
Hej EksperterEt lille spørgsmål vedr. datoberegning som jeg umiddelbart ikke kan gennemskue.
Jeg har følgende variable, som er mine stamdata:
- "A2": Startdato: (f.eks 10-06-2013)
- "B2": Dags-interval: (f.eks. 7 dage)
- "C2": Antal timer: (f.eks. 2 (i dette tilfælde 2 timer hver 7. dag))
Ud fra ovenstående skal jeg gerne vide eksakt hvor mange timer der falder i en given måned. Så hvis f.eks. jeg netto i en måned har registreret 5 timer, så skal jeg vide hvor meget der dækkes af ovenstående stamdata, og hvor meget der ligger derudover.
Kunsten er egentligt at finde ud af hvor mange gange 7 hele dage indgår i en given måned, men hensyntagen til startdatoen.
I eksemplet, ville der for junis vedkommende være:
2 timer pr. 10-06-2013
2 timer pr. 17-06-2013
2 timer pr. 24-06-2013
I alt 6 timer
For julis vedkommende vil der være:
2 timer pr. 01-07-2013
2 timer pr. 08-07-2013
2 timer pr. 15-07-2013
2 timer pr. 22-07-2013
2 timer pr. 29-07-2013
I alt 10 timer
Nogle der har et forslag til en formelsammensætning der kan varetage dette?
Input for beregningen skal som jeg ser det, bare være måned og år, som indtastes i "D2" som f.eks 01-06-2013 (hvor 01 er overflødig og kan formateres væk)?
