Kan ikke installere Live Mail - Windows 8
Efter at have slåsset med min oc flere dage - http://www.eksperten.dk/spm/987052#reply_8093938 - og ikke mindst fået hjælp fra en del mennesker herinde, har jeg så problemer igen:Først ville maskinen ikke starte trods utallige forsøg. Men efter at have prøvet med F2 nogle gange, kom jeg ind i en menu, og når jeg der valgte F10 for save and exit kom jeg videre. Så fik jeg at vide, at Lenovo havde et reparationsprogram, og efter en times tid hævdede det, at nu var alt i sin skønneste orden.
Der er bare lige det, at der kun er 6-7 af de brikker eller hvad de hedder, som repræsenterer et program, og jeg aner ikke, hvordan jeg får dem frem.
Og selv rep-programmet højt og helligt lovede, at alle mine filer ville blive gemt - og jeg naturligvis gik ud fra, at det omfattede mine mails, ser det ud til, at de er forsvundet. Det samme er Live Mail, og når jeg forsøger at installere Live Essentials (som det skulle ligge i), får jeg at vide, at et andet program forhindrer det.
Jeg har købt Office, men når jeg lægger nøglen i, bliver jeg henvist til en hjemmeside, hvor jeg skal logge ind på Windows mail eller hvad det er.
Er det ved at være tid for at geninstallere Windows, og er der nogen, der har en ide om, hvor jeg eventuelt kan finde min mails?
