Hvilken computer skal jeg købe?
Hej!Jeg er ikke særligt bekendt med de forskellige fordele og ulemper ved forskellige computere. Jeg skal om ca. 2 måneder til at købe en ny computer, men jeg har ingen ide om hvilken computer det skal være.
Computeren skal være en stationær computer, som primært skal bruges til gaming. Især vil jeg gerne være i stand til at spille simulatorspil som f.eks. Flight Simulator X og X-Plane 10. Jeg har overvejet at købe min computer gennem Komplett.dk, da jeg kan justere de forskellige ting, der skal være i computeren.
Computeren skal være solid og kraftig, og kunne køre de spil der er nu, men også gerne fremtidige spil.
Jeg er især i tvivl om hvilken processor jeg skal bruge, jeg har hørt at intel er bedst til gaming, passer det? Hvis ja, hvilken skal jeg så bruge? I5 eller I7?
Jeg er også meget i tvivl hvad angår grafikkortet. Jeg ved det er vigtigt, men hvilket skal jeg vælge?
Mit budget for selve computeren er ca. 8000Kr, hvis i kan snige mus, tastatur og en skærm oveni for ca. 2000KR, ville det være super.
I må meget gerne tage screenshots af det i finder frem til, eller sende mig et link.
På forhånd mange tak!
-Tobias.