Logo CIO Tech Eksperten IT-JOB IT-Kurser Events Podcast Søg

Log ind eller opret profil

Log ind Opret bruger
Glemt kodeord

Du kan også logge ind via nedenstående tjenester

Cookie ikon
  • Forside
  • Digitalisering
  • Forretningssoftware
  • Tele & Mobil
  • PC´er & Hardware
  • Log ind
  • Kontakt
  • Køb abonnement
  • Nyhedsbreve

Red en regnskov - spar papir med disse apps

Spar udgifterne til printere, papir og toner og køb iPads i stedet.

Af Jacob Ø. Wittorff | Udgivet 13. oktober 2011 kl. 12.01

1 / 10

Galleri billede

Spar papir med iPad

Det papirløse samfund.

Den kliché har vi hørt så mange gange gennem de seneste to årtier, at begrebet bør være en fast bestandel af ethvert spil bullshit-bingo.

Ikke desto mindre har smartphones og tablets rent faktisk bragt os lidt tættere på visionen om det papirløse samfund.

Skoleelever behøver ikke længere have tasken fyldt med bøger, og når du løber fra møde til møde, behøver du hverken at have tykke mapper eller tunge bærbare computere med under armen.

Ønsker du at skære ned på dit papirforbug, kan du prøve at kaste dig over disse apps til iPhone og iPad.

2 / 10

Galleri billede

Moleskine

Ja, Moleskine. Det er dem med de piv-dyre læderindbundne notesbøger.

Angiveligt var en Moleskine-notesbog Ernst Hemingways tro følgesvend, men måske af frygt for, at fremtidens Hemingways vil tage digitale noter, har de lavet en gratis iPad-app.

App'en efterligner det velkendte Moleskine-udseende med læder og stiplede linjer på groft papir. Du kan både tegne skitser og skrive notater, som du efterfølgende kan dele via mail, sociale netværk og tagge din geografiske position.

Pris: Gratis

3 / 10

Galleri billede

Sketchbook Pro

Er du i den kreative-branche, kan du tage Photoshop-fri og i stedet give kreativiteten frit løb på iPad'en med Sketchbook Pro.

Med Sketchbook Pro får du mulighed for at arbejde med seks forskellige lag samt anvende 60 forskellige tegneredskaber - fra blyanter til brede pensler.

App'en koster 30 kroner for pro-udgaven, men der findes også en neddroslet udgave, der kan downloades gratis.

4 / 10

Galleri billede

iAnnotate PDF

Printer du også store dokumenter ud, fordi du gerne vil lave understregninger og skrive notater ude i dokumentets margen?

I så fald kan du undvære kuglepennen og spare de store papirmængder og i stedet bruge app'en iAnnotate PDF. Her kan du netop lave farvefulde overstregninger i dine pdf-filer, tage notater i margenen og endda indsætte lydnotater i dokumenter.

iAnnotate PDF til iPad koster 59 kroner.

5 / 10

Galleri billede

Day One

Hvis du skriver dagbog, bør du måske overveje at gøre det digitalt. Med Day One kan du skrive en password-beskyttet dagbog. Day One virker både til iPhone og iPad, og du kan synkronisere notater mellem de to enheder.

Pris: 12 kroner.

6 / 10

Galleri billede

Agenda

Har du prøvet at sidde til et møde, hvor bordet er fyldt med papirer? Glem det. Hvis alle mødedeltagerne har en iPad, kan de erstatte papirerne med dagsorden-app'en Agenda.

Du skriver din dagsorden ind i Agenda. Under mødet kan du transmittere dagsordenen til de andre mødedeltagere, så de kan følge med løbende. Din dagsorden kan naturligvis både indeholde noter og billeder, og du kan også få digitale tilbagemeldinger fra mødedeltagerne. Eksempelvis ved at oprette afstemninger eller lade mødedeltagerne stille spørgsmål - alt sammen direkte i app'en.

Pris: 59 kroner

7 / 10

Galleri billede

Gyldendal ordbøger

Kan du huske, hvor meget tungere din skoletaske blev, når du skulle have ordbøger med i den?

I dag kan du i stedet fylde din iPad og iPhone op med ordbøgerne uden at skulle have dem til at fylde på reolen eller bære rundt på de ekstra kilo i tasken.

Gyldendals app 'Dansk Ordbog' har i alt 130.000 opslagsord og består af Retskrivningsordbogen, Fremmedordbogen og Synonymordbogen.

Den koster 99 kroner og virker både til iPhone og iPad. Du kan også få Gyldendals Dansk - Engelsk og Engelsk - Dansk-ordbog samlet i én app til 199 kroner.

8 / 10

Galleri billede

CardFlick

Hvor mange løse visitkort kan du finde på dit skrivebord og i de tilhørende skuffer? Mange af os kan svare: En hel del.

Men hvis det står til skaberne af den nye iPhone-app CardFlick, skal det være slut med at udveksle visitkort i papir.

I stedet kan du spare udgifterne ved at få printet hundredvis af visitkort, og i stedet kan du bogstaveligt talt kaste dem digitalt fra den ene iPhone til den anden - eller blot sende dit visitkort som vedhæftet fil til en mail.

CardFlick tilbyder dig 14 forskellige visitkort-skabeloner, og app'en kan hente dine personlige informationer og billeder direkte fra Facebook.

9 / 10

Galleri billede

Papers

Er du studerende eller arbejder med forskning, er app'en Papers svær at komme uden om. For 89 kroner giver app'en dig adgang til millioner af rapporter og videnskabelige artikler.

De kan alle downloades til læsning, selv når du er uden internetforbindelse, og du kan også indsætte dine egne notater i artiklerne.

10 / 10

Galleri billede

CamScanner Pro

Med CamScanner kan du bruge din iPhone som skanner. App'en gør det let for dig at tage billeder af et dokument, visitkort eller noget helt tredje, og efterfølgende skære det til og omdanne det til pdf-filer.

CamScanner har også en tekstgenkendelses-funktion, der gør det muligt at søge efter specifikke ord i den indskannede tekst.

App'en findes både i en gratis version og en pro-udgave til 30 kroner. I den gratis version af CamScanner må du dog affinde dig med, at app'en indeholder reklamer, og de indskannede dokumenter bliver udstyret med et vandmærke.

Se flere gallerier

Computerworld
  • Kontakt redaktionen
  • Persondatapolitik
  • Cookie-samtykke
  • Annoncering  |  Handelsbetingelser (samarbejdspartnere)
Ansvh. chefredaktør: Lars Jacobsen
Hørkær 18, 2730 Herlev
Udgiver © Computerworld A/S
Kategorier
  • It-ledelse
  • Internet
  • It-job & karriere
  • Tele & mobil
  • Pc´er og hardware
  • Whitepapers
Tjenester
  • It-events
  • It-navnenyt
  • It-brancheguiden
  • It-kurser
  • Abonnement på Computerworld
  • Annoncørbetalt indhold
Nyhedsbrev

Til- eller frameld dig nyhedsbreve

Modtag også nyheder på Facebook, Twitter eller RSS

  • Klummer
  • Søg på Computerworld