Computerworld News Service: Glem virkeligheden et øjeblik og forestil dig en elegant løsning på problemet med rumskrot. Forestil dig, at hvert stykke skrot svæver omkring i rummet som en sommerfugl, der blidt kan fanges i et net, så man derved mindsker sandsynligheden for kollisioner.
Det viser sig, at denne forestilling ikke er langt fra virkeligheden. Det er faktisk konceptet bag Electrodynamic Debris Eliminator eller EDDE, som er et rumfartøj, der er under udvikling af Star Inc. med økonomisk støtte fra U.S. Defense Advanced Research Project Agency (DARPA).
Jerome Pearson, der er president for Star Inc., præsenterede ideen bag, hvad han kalder "en rumskraldebil", ved den årlige konference Space Elevator i Redmond, Washington. Pearson var en tidlig fortaler for ideen om at bygge en rumelevator, og hans artikel fra 1975 om emnet inspirerede beskrivelsen af en rumelevator i Arthur C. Clarkes science fiction-roman The Fountains of Paradise, som populariserede ideen.
De to ting hænger sådan sammen, at rumskrot er en af de største hindringer for at bygge en rumelevator.
Pearsons foreslåede EDDE-fartøj vil være udstyret med omtrent 200 net, der skal opsamle skrot i lavt kredsløb om Jorden. Over en periode på syv år kan 12 EDDE-fartøjer opsamle alle 2.465 identificerede objekter over to kilogram, der svæver i lav bane (LEO, low earth orbit), mener Pearson.
Når EDDE har opsamlet et objekt, kan fartøjet gøre en ud af flere ting med det. Det kan skyde skrot-objektet stejlt af sted, så det styrter ned i det sydlige Stillehav, hvor der kun er lav risiko for, at det rammer og beskadiger noget vigtigt.
Eller EDDE kan i stedet slippe objektet tættere på jorden i et kredsløb, hvor det vil brænde op i atmosfæren.
Oprydningen begynder om få år
Eller endnu bedre kan skrottet blive genbrugt i rummet til at bygge en vifte af brugbare strukturer, forklarer Pearson.
"På den måde vil man i kredsløb kunne udvinde hovedsagligt aluminium," siger han.
Fire EDDE'er vil kunne indsamle nok metal og andre materialer til at bygge en struktur på størrelse med Smithsonian Air and Space Museum i Washington, D.C., som vil kunne bruges til at indkvartere mandskab eller opmagasinere udstyr, forklarer han.
Pearson erkender, at der er et antal udfordringer ved idéen bag EDDE. Med 12 eller flere af disse fartøjer farende omkring "kan vi få brug for en rum-trafikstyrelse," påpeger han. ¨'
Ligesom U.S. Federal Aviation Administration regulerer luftrummet over USA, så er denne myndighed allerede begyndt at undersøge, hvordan den kan overvåge rummet og kræve, at fartøjer såsom EDDE'er indgiver deres flyveplaner, siger han.
En anden væsentlig udfordring er, at selvom Pearson foreslår anvendelsen af EDDE'er til opsamling rumskrot, så kunne de potentielt anvendes til mere ildevarslende formål. Denne bekymring har allerede fået alarmklokkerne til at ringe i Kina. Et EDDE-fartøj kunne bruges til militære formål som eksempelvis at fjerne en satellit fra sit kredsløb.
På grund af disse bekymringer arbejder Space Inc. på at flytte projektet til NASA, frem for at det ligger hos DARPA, der er en del af USA's forsvarsministerium, fortæller Pearson.
Han forestiller sig en tid, hvor EDDE'er kan drives under FN, som kan afgiftsbelægge enhver organisation eller ethvert land, der opsender objekter i lav kredsløbsbane for at dække omkostningerne ved oprydningen.
Star Inc. er allerede så småt i gang med at teste og forventer at foretage en testflyvning i 2013. Hvis alt går efter planen, kan en komplet oprydning af rumskrot begynde i 2017, vurderer han.
Oversat af Thomas Bøndergaard
