Advokater afviser kritik i tinglysnings-skandalen

Danske Advokater afviser, at landets advokater skulle være det svage led i tinglysningsskandalen.

Artikel top billede

Illustration: Torben Daarbak

Forfejlet.

Sådan lyder den korte version af advokaternes svar på den kritik, som er blevet fremført af Dansk IT og ITEK under Dansk Industri, der mente, at advokaterne bærer et medansvar for tinglysningsskandalen.

"Jeg er glad for, at nogle af it-leverandørernes organisationer er kommet på banen i denne debat, men jeg kan ikke genkende indholdet i deres kritik," siger direktør Paul Mollerup fra foreningen Danske Advokater.

Danske Advokater erkender, at det er korrekt, at mange advokatvirksomheder i begyndelsen af tiden med den digitale tinglysning foretrak at få klienternes fuldmagt til varetagelse af den digitale underskrift.

Men det skal ifølge foreningen ses i lyset af, at mange klienter i forvejen ikke har digital signatur. Yderligere er det et faktum ved en almindelig handel med to sælgere og to købere, at der er i alt fire personer, der skal have digital signatur.

Derudover påpeger advokaterne, at folk ofte er usikre på, hvad de underskriver, når de kommer ind på www.tinglysning.dk.

Blandt andet har man oplevet forkerte matrikelnumre. Klienterne ønsker derfor, at deres rådgiver varetager dette, og det gælder både sælgere, hvis interesser typisk varetages af mæglere, og købere, hvis interesser typisk varetages af advokater.

Ikke advaret
Samtidig afviser Danske Advokater, at de så at sige var blevet advaret om de lange sagsbehandlingstider ved brug af papirfuldmagter.

Foreningen mener ikke, at der i begyndelsen overhovedet blev givet information om scanningsproblemer med fuldmagter, som, ifølge foreningen, i øvrigt fortsat er et problem.

Først efter flere måneder gives der besked om scanningsproblemer i Hobro, forklarer Paul Mollerup.

Direktøren afviser således, at advokaterne skulle være det svage led i digitaliseringsprocessen. I stedet fremhæver advokat-foreningen den måde hele processen er sat sammen og konstrueret på.

"Danske Advokaters medlemmer har generelt ikke problemer med at benytte digital signatur. Det må bygge på en misforståelse. Problemet er, at advokaten - for at kunne benytte sin digitale signatur til at håndtere sin klients tinglysning - skal have klienten til at underskrive en papirfuldmagt, der derefter skal sendes med post til Hobro og scannes ind. Så miseren ligger i, at det har været alt for bøvlet at give denne fuldmagt til advokaten. Havde det kunnet gøres på et øjeblik, ville mange problemer være undgået," siger Paul Mollerup.

Debat på højere niveau

Paul Mollerup mener, at der har været mange andre kilder til de lange sagsbehandlingstider i Hobro end lige fuldmagterne.

"Derfor havde et mere smidigt fuldmagtssystem alene gjort situationen lidt bedre, men det havde ikke fjernet de mange andre problemer med kontakten og dialogen med Hobro eller med brugergrænsefladen, som også har et stort ansvar for en række af problemerne," siger Paul Mollerup.

"Vi vil meget gerne medvirke til en konstruktiv dialog med alle parter om, hvordan man i fremtiden kan gennemføre større digitaliseringsprojekter på en bedre måde - fordi digitalisering uden tvivl kan sikre en langt hurtigere og smidigere sagsbehandling, når det gøres klogt og med inddragelse af brugerne. Men så skal debatten altså op på et lidt højere niveau end det, vi ser fra de to it-organisationers side," siger Paul Mollerup.

Danske Advokater oplyser i øvrigt, at advokater og ejendomsmæglerne sammen med Domstolsstyrelsen og IT- & Telestyrelsen har udarbejdet en folder med fokus på brug af digital signatur, hvori det også forklares, hvorledes man kan kopiere sin signatur og medbringe den til møde hos sin advokat.

Det er imidlertid for besværligt for mange klienter, men med udbredelsen af NemID som Tinglysningsretten snart understøtter, vil det blive meget nemmere for rådgivere at hjælpe klienterne, der nemt kan medbringe deres NemID til møde hos advokater og andre aktører, hvor rådgiver kan bistå og orientere om indhold der underskrives, vurderer advokat-foreningen.

Danske Advokater peger dog på, at NemID er forsinket hos tinglysningen, men udbredelse heraf vil også hjælpe med lettere digital tinglysning.

Danske Boligadvokater: Enig
Dansk Boligadvokater, der selv har fremført en del kritik i sagen, har sendt Computerworld disse to sætninger, og har ikke yderligere kommentarer:

"Danske Boligadvokater har besluttet at lade brancheforeningen Danske Advokater svare på kritikken, da den ikke kun er møntet på boligadvokater. Men foreningen er i øvrigt enig med Danske Advokater," siger formand Jan Schøtt-Petersen fra Danske Boligadvokater.

Foreningen Danske Boligadvokater har i øvrigt varslet et muligt gruppesøgsmål mod staten i kølvandet på den store digitale skandale.

Event: Cyber Security Festival 2026

Sikkerhed | København

Mød Danmarks skrappeste it-sikkerhedseksperter og bliv klar til at planlægge og eksekvere en operationel og effektiv cybersikkerhedsstrategi, når vi åbner dørene for +1.700 it-professionelle. Du kan glæde dig til oplæg fra mere end 70 talere og møde mere end 50 leverandører over to dage.

18 & 19 november 2026 | Gratis deltagelse

Navnenyt fra it-Danmark

IFS Danmark A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Lasse Hounsgaard som AI Account Executive. Lasse skal især beskæftige sig med udrulning af IFS.ai Logistics i Norden. Lasse kommer fra en stilling som Manufacturing Account Executive hos Autodesk ApS. Lasse er uddannet cand.merc. i International Virksomhedsøkonomi. Lasse har tidligere beskæftiget sig med digitalisering af danske og nordiske virksomheder. Nyt job

Lasse Hounsgaard

IFS Danmark A/S

Netip A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Kristina Svingel Jeppesen som bogholder ved netIP's kontor i Thisted. Hun kommer fra en stilling som Kontorassistent hos DFI Geisler. Nyt job
Elbek & Vejrup A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Mikkel Bernt Buchvardt som AI Architect & Product Manager. Han skal især beskæftige sig med udviklingen af AI-Services og AI-Agenter i og omkring Business Central. Han kommer fra en stilling som Lead Data & Analytics hos IBM. Han er uddannet MSc. i softwareudvikling fra ITU. Han har tidligere beskæftiget sig med Data og BI hos KMD og Seges Innovation. Nyt job

Mikkel Bernt Buchvardt

Elbek & Vejrup A/S