Sådan kan du spare på database-drift og -licenser

God planlægning og teknisk specialindsigt gjorde det muligt for dansk forsikringsselskab at spare 80 procent på databasedrift.

Artikel top billede

"Vi havde meget store omkostninger forbundet med driften af serverne. Både licensmæssigt og til det løbende vedligeholdelsesarbejde."

If Forsikring havde omkring 200 databaseservere kørende i organisationen.

Mange af dem var ældre SQL Server-versioner, der kørte på forskellige Windows-versioner; nogle så gamle som Windows 2000.

Det store antal fysiske maskiner med tilhørende software krævede meget vedligeholdelsesarbejde i form af opdateringer og lignende, ligesom licensudgifterne til softwaren var store.
Efter et renoveringsprojekt blev udgifter til licenser og operationelle omkostninger i forbindelse med databaserne reduceret med 80 procent.

If Forsikrings projektleder Johan Bernalt fortæller sammen med SQL Server-eksperten Raoul Ilyés fra Guideline over de næste par dage, hvordan If Forsikring sparer millioner ved at konsolidere de 200 databaseservere på et par håndfulde fysiske maskiner.

Grundig forberedelse

"Vi startede tilbage i maj 2009. Forberedelserne stod vi selv for og så hentede vi ekstern ekspertise fra Guideline, Miracle og Tieto ind for at hjælpe med det tekniske, da vi ikke havde den specialiserede ekspert-viden in-house," beretter Johan Bernalt, der fremhæver vigtigheden af, at få lavet et godt forarbejde inden man kaster sig ud i den mere teknisk specialiserede del af et konsolideringsprojekt. Med 200 databaseservere, der tilsammen rummede omkring 4000 databaser, var der da også tale om et stort koordinerings- og planlægnings-arbejde.

"Som regel er det lidt af et opklaringsarbejde at finde ud af, hvem der ejer databasen, hvem der anvender databasen og hvilke applikationer, der trækker på databasen. Det er ikke enkelt at holde styr på, hvordan det hele hænger sammen," siger Johan Bernalt.

If Forsikring gjorde derfor et stort forarbejde med at opbygge et inventory, der gav et overblik over alle If Forsikrings databaser og tilhørende systemer.

"Inventory er meget vigtigt at få etableret i starten for at få et overblik og klassificere databaserne. Det gælder om at knytte databaserne til systemerne og finde systemejerne," siger Johan Bernalt.

Brikkerne samles til et planlægningspuslespil

Da alle systemejerne var identificeret, startede et større planlægningspuslespil. Konsolidering af databaser til et databasehotel vil nemlig uundgåeligt medføre nedetid for systemer, hvilket systemejere helst vil undgå.

"Det var en udfordring at sammensætte den samlede plan, så den passede alle. Hvis der eksempelvis var 10 applikationer, der anvendte en database, så skulle det koordineres med alle 10 systemejere," forklarer Johan Bernalt.

For at få konsolideringsarbejdet til at glide lettere ned hos systemejerne, udarbejdede Johan Bernalts gruppe en lille manual, der forklarede, hvad konsolideringsprojektet indebar og hvilke fordele, det ville give systemejerne.

"Vi etablerede et framework og skrev en lille bibel - en manual - der beskrev, hvordan en database kører på den nye platform. Det var gjort meget operationelt. Det var vigtigt at gøre det meget klart, hvilken betydning det ville få for systemerne, at databaserne blev flyttet til et databasehotel," siger Johan Bernalt.

Annonce

Event: Computerworld Summit 2027 - Aarhus

Digital transformation | Aarhus C

Styrk din digitale strategi med konkret brug af AI og ny teknologi. Mød 250 it-professionelle, få indsigter, løsninger og netværk på én dag. Computerworld Summit i København viser hvordan teknologi skaber forretningsværdi – her og nu.

25. maj 2027 | Gratis deltagelse

Navnenyt fra it-Danmark

Genetec har pr. 1. august 2026 ansat Jan Julin som Channel Account Executive. Han skal især beskæftige sig med styrke samarbejdet med partnere og kunder i Danmark, Finland og Baltikum. Han kommer fra en stilling som Senior Business Development Manager hos Dahua Technology. Han har tidligere beskæftiget sig med videoovervågning, adgangskontrol, sikkerhedsteknologi, salg og forretningsudvikling. Nyt job

Jan Julin

Genetec

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. september 2026 ansat Alfredo Paladino, 32 år,  som Account Manager for det danske marked. Han skal især beskæftige sig med salg af Iduras MitID- og signaturløsninger i Danmark. Han kommer fra en stilling som Head of Business Development hos Goodwings. Han er uddannet kandidat i e-business. Han har tidligere beskæftiget sig med at opbygge Goodwings' kommercielle funktion og lede et internationalt BDR-team på 12 personer. Nyt job

Alfredo Paladino

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. august 2026 ansat Maria Binger, 44 år,  som CFO. Hun skal især beskæftige sig med den finansielle styring i takt med Iduras vækst i Danmark og internationalt med fokus på blandt andet forecasting. Hun kommer fra en stilling som Director Business Finance hos Danelec. Hun er uddannet cand.merc.aud. fra Copenhagen Business School. Hun har tidligere beskæftiget sig med finance hos Agillic, Cobham SATCOM og Saxo Bank. Nyt job

Maria Binger

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,

Sophie Dalsgaard Myhrmann, er pr. 1. september 2026 ansat hos Elbek & Vejrup A/S som Project Manager i Logistik & Produktion. Hun skal især beskæftige sig med projektledelse indenfor logistik og produktion. Hun er nyuddannet cand.it, i IT, kommunikation og Organisation fra Aarhus Univeristet. Nyt job

Sophie Dalsgaard Myhrmann

Elbek & Vejrup A/S