Siemens: Stuxnet har ramt vigtige systemer

Siemens er blevet hårdt ramt af Stuxnet-ormen.

Artikel top billede

Computerworld News Service: En sofistikeret orm designet til at stjæle industrielle hemmeligheder har inficeret mindst 14 værker, fortæller Siemens.  

Ormen går under navnet Stuxnet, og den blev opdaget i juli, da analytikere hos VirusBlokAda fandt den på computere i Iran.

Stuxnet inficerede også A.P. Møller-Mærsk-koncernen i sommer, hvilket du kan læse mere om her.

Det er et af de mest sofistikerede og usædvanlige eksempler på malware nogensinde - ormen udnyttede en hidtil ukendt sårbarhed i Windows (som er blevet rettet nu), der gav den mulighed for at sprede sig fra computer til computer - som regel ved hjælp af USB-stik.

Ormen, der er designet til at gå efter kontrolsystemer fra Siemens, er ikke specielt udbredt.

Men den har dog allerede påvirket adskillige Siemens-værker, fortæller talsmand fra virksomheden Simon Wieland.

"Vi fandt virus i SCADA (supervisory control and data acquisition)-systemet på 14 fungerende værker, men det havde ikke skabt forstyrrelser i hverken proces eller produktion," fortæller han i en e-mail.

Det er dårlige nyheder, for ifølge en ny rapport om ormen, der officielt vil blive offentliggjort under konferencen Virus Bulletin i Vancouver i denne måned, så kan Stuxnet potentielt gøre rigtig meget skade, hvis ikke den bliver fjernet rigtigt.

Kan omprogrammmere

Analytikere ved Symantec har knækket Stuxnets kryptografiske system.

De fortæller, at det er den første orm, der ikke bare er bygget til at spionere på industrielle systemer men også til at omprogrammere dem.

Når den er blevet installeret på en pc, udnytter Stuxnet Siemens' standard-password til at finde og forsøge at få adgang til systemer, der kører med WinCC og PCS 7-programmer - de såkaldte PLC (programmable logic controller)-programmer, som bruges til at håndtere større industri-systemer i fabrikker, militære og kemiske anlæg og i elværker.

Softwaren opererer i to faser efter infektionen, forklarer supervisor ved Symantec Security Response Liam O'Murchu.

Først oploader den Siemens-systemets konfigurations-informationer til en command-and-control-server.

Derefter kan de kriminelle vælge et mål og rent faktisk omprogrammere den måde, det arbejder på.

"De bestemmer, hvordan PLC'erne skal arbejde for dem, og så sender de kode til de inficerede maskiner, der ændrer den måde, PLC'erne arbejder på," fortæller Liam O'Murchu.

Oversat af Marie Dyekjær Eriksen

Læses lige nu

    Vivant ApS

    Team Lead – Support & Operations

    Københavnsområdet

    Politiets Efterretningstjeneste

    CNE-specialist til PET`s indhentningsafdeling

    Københavnsområdet

    Danoffice IT

    Netværksarkitekt med kundeflair

    Midtjylland

    Navnenyt fra it-Danmark

    Alexander Hoffmann, SVP, Technology & IT hos GlobalConnect, er pr. 1. maj 2026 forfremmet til EVP, Tech, IT & Security. Han skal fremover især beskæftige sig med at lede den fortsatte udvikling af en mere integreret og software-drevet infrastrukturplatform. Forfremmelse

    Alexander Hoffmann

    GlobalConnect

    Renewtech ApS har pr. 1. april 2026 ansat Boris Sudar som Senior IT Specialist. Han skal især beskæftige sig med at sikre, at Renewtech cloudbaseret infrastruktur fortsætter på sit højeste niveau, mens han også skal drive system udvikling. Han kommer fra en stilling som Senior IT Specialist hos Eurowind Energy. Han har tidligere beskæftiget sig med Microsoft 365, Intune og sikker endepunktsstyring for hybrid og cloudbaseret infrastrukturer. Nyt job

    Boris Sudar

    Renewtech ApS

    Khaled Zamzam, er pr. 1. marts 2026 ansat hos Immeo som Consultant. Han er nyuddannet i Informationsteknologi fra DTU. Nyt job