Ny og gratis sikkerhedsløsning til små virksomheder

Microsoft udvider nu sin gratis sikkerhedspakke til også at omfatte mindre virksomheder. Se om dit firma kan bruge løsningen.

Artikel top billede

Sikkerheden i de mange mindre danske virksomheder er ikke altid så god, som man kunne ønske. Faktisk stå det rigtig sløjt til mange steder.

Ifølge DK-CERT, der er et offentligt it-sikkerhedsvarslings-center, betyder de manglende ressourcer til sikkerhed, at små virksomheder er udsat for en højere risiko end de større firmaer.

"Små virksomheder har sjældent ressourcerne til at investere i en ekstern løsning eller it-sikkerhedskompetencer internt. De vil arbejde med det, som de brænder for. Det betyder, at de cyberkriminelle får uforbeholdent gode vilkår," siger Shehzad Ahmad, der er leder af DK-CERT.

En mulighed for at forbedre sikkerheden lanceres nu som en gratis løsning til små virksomheder, der anvender Microsofts Windows-styresystemer.

Microsoft Security Essentials (MSE) blev sidste år lanceret som en gratis it-sikkerhedsløsning til private, og den blev hurtigt meget populær blandt brugerne. Nu er løsningen så blevet udvidet til også at gælde små virksomheder med op til 10 computere. 

10 ægte klienter

Virksomhedsudgaven af MSE lanceres i starten af oktober, og den sikrer op til 10 klienter, der får opdateringer via fra Update-tjenesten i Windows. Det er praktisk i den lille virksomhed, der ikke vil bruge kræfter på central server-administration af sikkerheden.

Eneste krav er, at computerne skal være udstyret med ægte Windows-licenser.

Computerworld har skrevet en udførlig gennemgang af Microsoft Security Essentials med masser af gode tips til, hvordan programmet anvendes i praksis.

Microsoft Security Essentials til små virksomheder kan gratis downloades fra Microsofts webside, men først fra starten af oktober 2010.

Annonceindlæg fra Computerworld

Udsolgt succes rykker i større rammer og offentliggør stjerneprogram

Computerworlds Cloud & AI Festival tager konsekvensen af sin egen succes

Navnenyt fra it-Danmark

Pinksky har pr. 1. maj 2026 ansat Alexander Skou Henkel, 39 år,  som Rådgivende konsulent. Han skal især beskæftige sig med optimering af forretningsprocesser i Microsoft platformen. Han kommer fra en stilling som IT forretningskonsulent hos Evobis ApS. Han har tidligere beskæftiget sig med forretningsudvikling i Microsoft platformen. Nyt job
Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Michael Schou som Operations Manager ved netIP Aalborg og Aarhus. Han kommer fra en stilling som Senior Director - Head of IT hos BDO. Han har tidligere beskæftiget sig med flere områder indenfor IT-branchen, hvor han bla. også har drevet sin egen IT-virksomhed. Nyt job

Michael Schou

Netip A/S

Tinne Schjoldan Gyllich, Director, CX & Services (Customer Adoption) hos TDC Erhverv, er pr. 1. juni 2026 forfremmet til Senior Director, Head of Partnerships. Tinne skal fremover især beskæftige sig med at drive strategiske partnerskaber, styrke økosystemet og skabe vækst gennem partnerbaseret omsætning. Forfremmelse