Med apps-kulturen får udviklerne ny helte-status

ComputerViews: IPhone og Android driver en ny apps-kultur, som kombinerer det bedste fra open source og proprietære løsninger.

Artikel top billede

ComputerViews: Der er kontant afregning, hvis man bevæger sig ind på markederne for applikationer til for eksempel Apples iPhone eller Tablet og Android.

Det var blot ét af budskaberne på årets JAOO-konference, men klart en tendens som er værd at holde øje med.
 
Med mere end 1350 deltagere er JAOO-konferencen i Århus blevet en af de vigtigste årlige it-begivenheder i Danmark.

Over fem dage kan deltagerne både blive uddannet og oplyst om de nyeste tendenser i softwareudvikling på en uafhængig konference om software.
 
I bund og grund er det stadig Kresten Krab Thorup, som er CTO hos udviklingshuset Trifork, der er drivkraften i JAOO.

Men siden konferencen BEGYNDTE som en begivenhed for Java-udviklere i 1997 er .Net blevet en del af udviklernes virkelighed ligesom mobiludvikling i år har fyldt meget på konferencen.
 
Passion for software
Passion for software er drivkraften.

Og selv om der på den lange liste af sponsorer er de sædvanlige kendte softwareleverandører plus nogle flere, så er uafhængigheden afgørende for mange af de diskussioner og dermed videndeling, som finder sted under sessionerne.
 
Uafhængigheden er uden tvivl afgørende for mange udvikleres valg af JAOO som en begivenhed, der er flere arbejdsdage værd.

Uafhængigheden skaber troværdighed i budskabet om passion for software og giver modsatrettede synspunkter en neutral bane at diskutere på, hvad enten uenigheden gælder detaljer i kodning eller de helt store linier i softwareudvikling.
 
På årets JAOO fortalte Stefan Meisner Larsen fra Trifork på en session om udvikling til Android-platformen.

Han tog afsæt i applikationen MoGuard Alert, som bruges til alarmering via SMS af blandt andet en del frivillige brandkorps i Tyskland.
 
En spændende gennemgang af det praktiske arbejde med kodning af applikationen. Men med til arbejdet hører afsætning på markedet for applikationer til Android-platformen.
 
Ny synlighed
Her oplever Stefan Meisner Larsen for alvor at være i dialog med brugerne. De anmelder softwaren med karakterer og kommenterer både de gode og dårlige oplevelser.
 
"Det kan godt være frustrerende. Hvis man sætter en tidlig version til salg får du lave karakterer. Og det kræver mange bedre anmeldelser, at løfte sig over det," fortalte han i sit indlæg.
 
Den type diskussioner er ikke nye.

Men tankegangen har lige nu fart på godt båret af den apps-kultur som især eksplosionen i iPhone og Android anvendelsen har skabt. 
 
Apps-kulturen
Apps-kulturen kan blive en revolution ikke blot i it-anvendelsen men også ved at gøre udviklerne meget mere synlige som skabere af løsninger.

Måske er formen den gyldne middelvej som vil være tiltrængt mellem den totale åbenhed i open source og de nedrullede gardiner i udviklingen af proprietær software.

Ikke fordi markedsformen løser uenigheden med et trylleslag men fordi den om ikke andet skaber en neutral grund for diskussion mellem brugere og udviklere og alt andet lige styrker passionen for software. 

Annonceindlæg tema

Offentlig digitalisering

Fra effektivisering til digital suverænitet. Hvordan skaber det offentlige en digital fremtid med AI, sikkerhed og kontrol i centrum?

Navnenyt fra it-Danmark

Pinksky har pr. 1. maj 2026 ansat Alexander Skou Henkel, 39 år,  som Rådgivende konsulent. Han skal især beskæftige sig med optimering af forretningsprocesser i Microsoft platformen. Han kommer fra en stilling som IT forretningskonsulent hos Evobis ApS. Han har tidligere beskæftiget sig med forretningsudvikling i Microsoft platformen. Nyt job
Mohamed El Haddaoui, er pr. 7. april 2026 ansat hos Dafolo A/S som IT-systemudvikler. Han skal især beskæftige sig med udviklingsopgaver relateret til Brugerklubben SBSYS. Han er nyuddannet datamatiker og har erfaring med udvikling af REST API'er og integreret databaser. Nyt job

Mohamed El Haddaoui

Dafolo A/S

Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Steffen Bendix Søjberg som Systemkonsulent ved netIP's kontor i Rødekro. Han kommer fra en stilling som Systemadministr,og har været i branchen i mange år. Nyt job
IFS Danmark A/S har pr. 2. marts 2026 ansat Marlene Gudman som HR Business Partner. Hun skal især beskæftige sig med HR i Danmark og Norden og lede udvalgte internationale HR-projekter. Hun kommer fra en stilling som Nordic Lead HR Business Partner hos Salesforce. Hun har tidligere beskæftiget sig med international HR med fokus på udvikling af og udfordringer i HR ud fra et forretningsperspektiv. Nyt job

Marlene Gudman

IFS Danmark A/S