Læs også: Sådan moderniserer du din backup-infrastruktur.
Computerworld News Service: D2D2T (disk-to-disk-to-tape)-strategier er blevet mere og mere populære i de seneste år.
Det skyldes ikke mindst det misforhold, der er mellem de enheder, der skal tages backup af (diske), det netværk, der skal gennemføre backuppen og de enheder, der modtager backuppen (bånd).
For 15 år siden lå det gennemsnitlige throughput for et diskdrev på omkring fire mbps til fem mbps, mens det mest almindelige bånddrev kunne klare 256 kbs.
Flaskehalsen fandtes med andre ord i bånddrevet.
I dag findes der 70 mbps diskdrev og bånddrev, der kræver 120 mbps. Diskene er blevet mellem 15 og 20 gange hurtigere, mens bånddrevene er blevet næsten 500 gange hurtigere.
Det er ikke længere båndene, der udgør flaskehalsene. De er tværtimod ved at sulte til døde. Det er især sandt, når man tænker på, at det meste backup i kan optage i flere timer af gangen - uden egentlig at flytte mere end nogle få gigabyte data.
Buffer mellem de fragmenterede systemer
D2D2T-strategien løser dette problem ved at placere en højhastighedsbuffer mellem de fragmenterede, diskbaserede filsystemer og de databaser, der skal køres backup af på den ene side og det sultne diskdrev på den anden.
Bufferen er et diskbaseret storage-system designet til at modtage langsom backup og overføre det meget hurtigt til et højhastigheds-bånddrev.
Den udfordring, mange kunder (specielt større kunder) stod over for, var, at mange backup-systemer ikke kunne finde ud af at dele større disksystemer og bruge det til backup.
De kunne godt lave backup til diskdrev, men hvad hvis man fik brug for at dele det diskdrev på tværs af flere backup-servere?
Det kan mange backup-produkter stadig ikke finde ud af, specielt ikke diskdrev, der er forbundet via såkaldt fibre channel.
Men så kom det virtuelle båndbibliotek eller VTL.
Det løste problemet med deling ved at præsentere diskdrevene som båndbiblioteker, og dem kan backup-produkterne godt finde ud af at dele. På den måde kunne man pludselig dele større disksystemer på tværs af flere servere.
Nem måde ved overgang
Derudover blev de kunder, som allerede var trygge ved bånd-brugerfladen, præsenteret for en meget nem måde at gennemføre overgangen til disk-backup. En anden måde at skabe en delelig disk er ved hjælp af et såkaldt 'intelligent disk target' eller IDT.
Leverandørerne af IDT-systemer mente, at den bedste metode var ved at anvende NFS eller CIFS-protokollerne til at præsentere disksystemerne for backupsystemet med.
Samme protokoller gav desuden mulighed for nem deling over flere backup-servere.
Men både VTL og IDT-leverandørerne sad med et fundamentalt problem: Prisen på diske gjorde, at deres systemer kun rigtigt fungerede som staging-enheder.
Kunderne gemte en enkelt nats backup på diske og skyndte sig derefter at sende data videre til bånd.
De ville gerne gemme flere backups på diske, men de havde simpelthen ikke råd til det. Så kom data-deduplikering.
Det kan du læse mere om her.
