Virksomheder presses til nye it-indkøb i stor kaliber

Krise eller ej. Virksomhederne vil blive tvunget til massive it-investeringer i de kommende år. Og især ét område vil svulme. Og her kan vi vente opkøbsjagt og store smil.

Artikel top billede

Læs også: Europas it-svøbe: Den offentlige sektor.

Cannes, Frankrig: Det er ikke fordi, at kunderne som sådan har lyst eller har pengene, men krisen har varet så længe, at mange virksomheder nu ikke kan vente længere med at opgradere de ofte gamle og utidssvarende systemer, som de anvender.

Sådan lyder det fra analysehuset Gartner, der i denne uge lægger hus til en lang række førende it-folk fra hele Europa på selskabets ITXpo i Cannes i Sydfrankrig.

Især ser Gartner tegn på den kommende bølge i de store europæiske lande - Tyskland og Frankrig - samt i Skandinavien, mens Sydeuropa på mange måder stadig halter langt bagefter.

"Behovet for gennemgribende applikations-opgraderinger vil efter vores vurdering føre til øgede investeringer fra og med næste år," siger Peter Søndergaard.

Software hitter - vi har allerede købt hardware

Det betyder samtidig, at vægten i den kommende investeringsbølge vil blive lagt på software, vurderer Gartner.

Mange virksomheder har nemlig i de senere år opgraderet deres infrastruktur - altså hardwaren.

Det har været drevet af de samme grunde, som vi nu ser på software-siden, nemlig at infrastrukturen har været forældret, utidssvarende og ikke god nok.

Det har betydet, at virksomhederne trods krise og smalhals har været tvunget til at finde pengene til nye indkøb af blandt andet servere, pc'er og lignende, hvilket blandt andet afspejler sig i de seneste regnskaber fra de store hardwareleverandører som HP, IBM og til dels Oracle (efter opkøbet af Sun), der har været flotte og fede.

Ifølge Gartner har det da også alene været hardwareområdet, der har været præget af vækst i de seneste år, mens alle andre it-områder har været presset bagud.

"Man kan nærmest sige, at der har været en mini-boble på hardware-området, som har været drevet af, at virksomhederne har udskudt forretningskritiske hardware-investeringer så længe, at de ikke under nogen omstændigheder har kunnet vente længere," siger Peter Søndergaard.

Opkøb på vej

Nu vender fokus, og det kommer til at handle om software.

Det betyder ifølge Peter Søndergaard, at de store it-virksomheder som eksempelvis HP, IBM og andre af de såkaldte 'supervendors' vil gå på jagt efter gode opkøbsmuligheder på softwareområdet.

"Vi ser altid, at de store teknologi-leverandører investerer i de områder, hvor der er udsigt til vækst. Og det er på softwareområdet, hvor vi derfor vil se mange opkøb i de kommende år," mener Peter Søndergaard.

Læs også: Europas it-svøbe: Den offentlige sektor.

Annonce

Event: Platform X 2027: AI, skalering og vækst

It-løsninger | København V

Mød verdens stærkeste og mest effektive platforme der driver den digitale transformation samlet i København - og dyk ned i den nyeste teknologi.

22. april 2027 | Gratis deltagelse

Navnenyt fra it-Danmark

Norriq Danmark A/S har pr. 1. januar 2026 ansat Allan Kimmer Jensen som Lead Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med at sikre vores kunder får en verdensklasse brugeroplevelse gennem stærk frontend-arkitektur og kodekvalitet. Han kommer fra en stilling som Freelance Consultant hos Remmik. Han er uddannet hos Center for Medie og Kommunikation, Roskilde. Nyt job

Allan Kimmer Jensen

Norriq Danmark A/S

IFS Danmark A/S har pr. 1. oktober 2026 ansat Annette Macsay Mostrup som Channel Manager Nordics. Annette skal især beskæftige sig med at udvikle og styrke IFS’ kanal- og forhandlerøkosystem i Norden. Annette kommer fra en stilling som Regional Partner Manager Nordics hos Keepit. Annette har tidligere beskæftiget sig med partnerudvikling og kanalstrategi i virksomheder som Citrix, VMware, Splunk og Zscaler. Nyt job

Annette Macsay Mostrup

IFS Danmark A/S

Lars Erik Larsen, it-arkitekt hos Jyske Bank, har pr. 29. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest – samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

Lars Erik Larsen

Jyske Bank

Genetec har pr. 1. august 2026 ansat Jan Julin som Channel Account Executive. Han skal især beskæftige sig med styrke samarbejdet med partnere og kunder i Danmark, Finland og Baltikum. Han kommer fra en stilling som Senior Business Development Manager hos Dahua Technology. Han har tidligere beskæftiget sig med videoovervågning, adgangskontrol, sikkerhedsteknologi, salg og forretningsudvikling. Nyt job

Jan Julin

Genetec