Whistleblower-organisationen Wikileaks har efter det seneste læk af såkaldte diplomatiske telegrammer (Cablegate) fået fire tidligere danske udenrigsministre til at kalde organisationen farlig overfor dagbladet Politiken.
Men hvis danske myndigheder vil spærre Wikileaks, vil det ikke bare lige kunne lade sig gøre.
"Så vil det være en dommer der skal tage stilling til, om vi skal pålægges at spærre," siger Jakob Willer, der er direktør for brancheorganisationen Telekommunikationsindustrien i Danmark.
Den nu verdensberømte organisation benytter blandt andet hjemmesiden til at publicere det lækkede materiale, der menes at omfatte omkring 297 dokumenter fra den amerikanske ambassade i Danmark.
Ifølge Morgenavisen Jyllands-Posten har Wikileaks nyeste læk også fået udenrigsminister Lene Espersen (K) til at udtrykke bekymring for lækket.
"Man kan heller ikke udelukke, at den type fortrolige oplysninger kan udgøre en sikkerhedsrisiko i sidste ende," siger hun til avisen.
Organisation under angreb
Whistleblower-organisationen benytter hjemmesiden Wikileaks.org og en høj grad af sikker infrastruktur som platform for at beskytte potentielle whistleblowere, der ønsker at lække følsomme oplysninger til organisationen.
Samtidig har Wikileaks gennem hjemmesiden distribueret en lang række af læk, som på det seneste har omfattet betydelige mængder af dokumenter om krigene i Afghanistan og Irak, til stor fortvivlelse for USA og allierede lande, der til det sidste prøvede at stoppe udgivelsen.
Efter det seneste læk af diplomatiske telegrammer er Wikileaks grundlægger Julian Assange angiveligt eftersøgt internationalt, fordi organisationen ved at beskytte de eller den oprindelige whistleblower står med ansvaret for at distribuere de lækkede dokumenter.
Samtidig er den formodede ophavsmand til lækket, soldaten Bradley Manning bag lås og slå i USA, hvor han er sigtet efter den militære straffelov.
Ifølge Wikileaks Twitterprofil er organisationen flere gange siden det såkaldte Cablegate blevet angrebet med distribuerede Ddos-angreb, som i går nåede op på 10 gigabit i sekundet. Resultater var, at siden indimellem var umuligt at få frem på skærmen.
Men hvis informationerne, der bliver lækket på Wikileaks, er farlige for eksempelvis Danmark, er det så overhovedet muligt at slukke og lukke Wikileaks helt ned ved at spærre adgangen til internetsiden? Kina har angiveligt allerede har spærret adgangen til Wikileaks efter den seneste lækage.
Vil kræve retskendelse
I Danmark klares ulovligheder på nettet typisk med fogedretssager, der pålægger internetudbydere at spærre kundernes adgang til forskellige internetsider, som menes at være ulovlige.
Således har teleselskaberne som følge af fogedretssager for længst spærret kundernes adgang til film-og musikdelingstjensten Pirate Bay, mens den nye spillelov fra 2011 sørger for spærring af ulovlige spillesider.
En lignende lov er på vej om ulovlig medicin fra nettet.
Hos teleselskabernes interesseorganisation Telekommunikations-industrien slår direktør Jakob Willer fast, at teleselskaberne i første omgang vil kræve en retskendelse, hvis danske myndigheder kræver Wikileaks spærret.
Dermed skal eksempelvis Udenrigsministeriet eller en efterretningstjeneste gå via en domstol, hvis myndighederne mener, at Wikileaks er til fare for statens sikkerhed.
Skal vi have et politisk defineret Internet?
Men myndighederne vil også få et spørgsmål med på vejen, hvis de skulle finde på at ringe for at få spærret adgangen til Wikileaks.
"Så vil jeg spørge dem, hvad de tror det hjælper rigets sikkerhed, at man forhindrer danske borgere i at kunne bruge det. For vi kan jo ikke lukke for andre," siger Jakob Willer.
Teleselskabernes spærring af eksempelvis Pirate Bay og ulovlige spillesider på nettet foregår traditionelt med såkaldt DNS-spærring, som er kritiseret for at være ganske nem at omgå for enhver.
Jakob Willer peger på, at man skal passe på med at lave et politisk defineret internet, som drypvise enkeltspærringer af eksempelvis Pirate Bay og spille- og medicinsider er et eksempel på.
"Personligt synes jeg, at det er et skråplan, fordi man dermed ikke anerkender internettets natur som frit og åbent, og at det er dette, der bidrager til alle internettets fordele," siger han.
Derfor mener han, at der mangler en overordnet politisk drøftelse af, hvad man egentlig vil med nettet.
"De drypvise restriktioner hører til i lande, vi normalt ikke har lyst til at sammenligne os med. Hvad er det egentlig man vil? Vil man have et censureret internet?" spørger Jakob Willer.
