Kandidat til Årets It-fuser: Den digitale tinglysning

Den digitale tinglysning har kostet danskerne en milliard kroner, mens de ansvarlige ledere kunne hygge sig med fyrstelige bonusser. Selv siger lederne, at der ikke var noget galt med it-projektet.

Artikel top billede

Foto: Domstol.dk (Foto: Domstol.dk)

Computerworld-læserne har nomineret Den digitale tinglysning til vanæren som Årets It-fuser 2010.  

Stem på din kandidat til årets it-fuser 2010

 
Den digitale tinglysning skulle have været et mønster-eksempel på, hvordan tunge papir-arbejdsgange kan erstattes og forbedres ved hjælp af den fagre nye informationsteknologi.
 
Tinglysningssystemet blev udviklet af CSC, og i efteråret 2009 blev det presset igennem et ganske lille nåleøje med en fast deadline, som faldt perfekt i hak med, at medarbejderstaben til håndtering af de manuelle indberetninger var sat på porten.
 
Og så begyndte problemerne ellers at tårne sig op for Den Digitale Tinglysning og den ansvarshavende bag projektet, Adam Wolf, som er direktør i Domstolsstyrelsen.
 
Ikke noget galt med it-projektet
Han forsvarede sig straks med, at der skam ikke var tale om fejl i it-projektet.
 
"Der er nogle forestillinger om vores projekt, som vi ikke er enige i. It-systemet virker i det store hele efter hensigten. Problemet har været, at Tinglysningsretten i indkøringsperioden i efteråret ikke har kunnet behandle sager til manuel behandling i samme takt, som de kom ind," sagde Adam Wolf til Computerworld i foråret. 
 
"Ventetiden på den manuelle sagsbehandling har været klart utilfredsstillende for brugerne," fortsatte han og afviste, at antagelsen om, at det var gået galt, fordi Domstolsstyrelsen ikke havde testet tilstrækkeligt eller ikke har haft kompetencerne til at overskue forløbet.
 
Kritikken haglede derefter ned fra flere tusinde danskere, der midt under en finanskrise samlet har tabt op mod en milliard kroner i renteudgifter på grund af den digitale tinglysnings sneglefart.
 
Bonusser bobler hos lederne
Den nytiltrådte justitsminister Lars Barfoed (K) tøvede i foråret da heller ikke med at kalde projektet en "møgsag" under et samråd i Folketinget. 
 
Men trods utilfredsheden faldt der i løbet af foråret nogenlunde ro på omkring tinglysningen, indtil Computerworld kunne afsløre, at direktør Adam Wolf fra Domstolsstyrelsen har modtaget en årlig bonus på 265.000 kroner. 

Samtidig havde projektleder Søren Sørup Hansen fra Den digitale tinglysning modtaget en samlet bonus på 390.000 kroner for årene 2006, 2007, 2008 og 2009.  
 
Rigsrevisionen kom siden med en sønderlemmende kritik af projektet.
 
Tilbage står tusindvis af almindelige danskere, der midt i en finanskrise har tabt tusindvis af kroner på en konvertering fra et analogt papirsystem til en digitaliseret version af samme system.
 
De fik ingen bonus eller erstatning for bøvleriet.

Stem på din kandidat til årets it-fuser 2010

Læses lige nu

    Annonce

    Navnenyt fra it-Danmark

    Norriq Danmark A/S har pr. 3. august 2026 ansat Jeppe Lindberg som Developer. Han skal især beskæftige sig med at være med til at analysere, designe og udvikle skræddersyede forretningsløsninger til vores kunder i Business Central. Han kommer fra en stilling som Business Central Developer hos Evexo. Han er uddannet hos Aalborg Universitet- Master's degree, Computer Software Engineering. Nyt job

    Jeppe Lindberg

    Norriq Danmark A/S

    Systematic A/S har pr. 1. august 2026 ansat Casper Voldstedlund, 52 år,  som Director, Products. Han skal især beskæftige sig med drive produktudvikling inden for national sikkerhed og kritisk infrastruktur (NSI). Han kommer fra en stilling som Senior Director hos Stibo Systems A/S. Nyt job

    Casper Voldstedlund

    Systematic A/S

    Netip A/S har pr. 11. august 2026 ansat Emil Kristoffersen som IT-Supporterelev ved netIP's kontor i Thisted. Han er uddannet Fisker, - Emil har dermed valgt et karriereskifte. Nyt job

    Emil Kristoffersen

    Netip A/S

    Elbek & Vejrup A/S har pr. 1. august 2026 ansat Nathalie Kajberg Knudsen som Supportkonsulent i Evita/Forsyning. Hun skal især beskæftige sig med support af Evita/Forsyning samt bidrage til videreudviklingen af supportsetup på Evita og Appia. Hun kommer fra en stilling som support indenfor Kundeadministration og Afregning hos KMD Easy Energy. Hun har tidligere beskæftiget sig med kørselskoordinering og kørselsledelse hos FKS Slamson og Godik. Nyt job

    Nathalie Kajberg Knudsen

    Elbek & Vejrup A/S