It-direktør advarede SKI: Blev mødt med arrogance

It-direktør Jeppe Schytte-Hansen forsøgte af flere omgange at råbe SKI op, men advarslerne blev mødt med arrogance, mener han.

Artikel top billede

Arrogant afvisning.

Det mener direktør Jeppe Schytte-Hansen fra it- og design-firmaet SkabelonDesign, at han blev mødt med, da han advarede SKI omkring flere af de nu ændrede og aflyste udbud.

"Svaret fra SKI's medarbejder var en blank afvisning på en meget arrogant facon: 'Sådan var det bare', sagde vedkommende (en SKI-konsulent, red.)," siger Jeppe Schytte-Hansen.

Han forklarer, at han talte med både de ansvarlige for SKI-aftalerne 04.14 og it-konsulentudbuddet 02.15, der forventes at løbe op i en omsætning på milliarder af kroner.

Omkring 02.15 advarede han blandt andet om risikoen ved antallet af leverandører på delaftalerne, og at flere af spørgsmålene var udvælgelsesspørgsmål, som dermed burde være i prækvalifikationsmaterialet og ikke i udbudsmaterialet.

"Men det blev der heller ikke lyttet til. I stedet var svaret: 'Sådan gør vi det'," siger Jeppe Schytte-Hansen.

Udsendte syv korrektioner

Han forklarer, at henvendelsen skete i november 2010.

Siden rykkede SKI i øvrigt deadline for prækvalifikationen for 02.15, og ifølge it-direktøren sendte SKI hele syv korrektioner og tilføjelser ud undervejs.

"Det virkede særdeles amatøragtigt. Og så valgte man også at aflyse prækvalifikationen med blandt andet den begrundelse, som jeg påpegede," siger direktøren.

Han kalder det en hån mod de mange it-virksomheder, der har brugt tid på de forskellige udbud.

"Jeg ved ikke, om bestyrelsen hos SKI har kendt til alt det rod, men det er SKI's kerne-, kerne-, kerne-område. Så, hvorfor der ikke er styr på udbudsreglerne, det er uforståeligt," siger han.

Jeppe Schytte-Hansens råd til SKI er fremadrettet - hvor simpelt han end synes, rådet lyder til en organisation, der omsætter for 13 milliarder kroner på udbudsforretninger: "Få styr på udbudsreglerne og kravene".

"Og tag dialogen med brancheforeningerne. Jeg tror, at SKI traditionelt set har været gode til at tale med kunderne om deres behov, men man skal også drøfte tingene med eksempelvis brancheforeningerne, så man kan fange fejlene og opstille nogle fair udvælgelseskriterier," siger Jeppe Schytte-Hansen.

Drop arrogancen

Et andet råd er: "Drop arrogancen, når folk påpeger fejl og mangler".

"Jeg fornemmer ikke, at konsulenterne hos SKI har været i ond tro, men de har ikke haft styr på det. Og det mindste, man kan gøre, er da at lytte til folk og behandle leverandørernes spørgsmål og indsigelser med respekt, fordi de kan have en pointe," siger direktøren.

Jeppe Schytte-Hansen gik i øvrigt sammen med en flok andre virksomheder organiseret under brancheforeningen Danish Design Association og indgav en klage til Klagenævnet for Udbud på rammeaftalen 04.14 og fik medhold i sagen mod SKI hos Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.

Læs også: SKI-direktør: Vi skal ikke være arrogante

Læses lige nu

    Event: Cyber Security Festival 2026

    Sikkerhed | København

    Mød Danmarks skrappeste it-sikkerhedseksperter og bliv klar til at planlægge og eksekvere en operationel og effektiv cybersikkerhedsstrategi, når vi åbner dørene for +1.700 it-professionelle. Du kan glæde dig til oplæg fra mere end 70 talere og møde mere end 50 leverandører over to dage.

    18 & 19 november 2026 | Gratis deltagelse

    Navnenyt fra it-Danmark

    Steen Marquard,  Jabra, er pr. 15. juni 2026 udnævnt som Regional President for Norden og UK. Han er uddannet HD(O). Han beskæftiger sig med I sin nye rolle får Steen ansvar for at videreudvikle salget af virksomhedens professionelle lyd- og videoløsninger, samt styrke samarbejdet med channel teams og partnere på tværs af regionen. Udnævnelse
    Renewtech ApS har pr. 1. april 2026 ansat Boris Sudar som Senior IT Specialist. Han skal især beskæftige sig med at sikre, at Renewtech cloudbaseret infrastruktur fortsætter på sit højeste niveau, mens han også skal drive system udvikling. Han kommer fra en stilling som Senior IT Specialist hos Eurowind Energy. Han har tidligere beskæftiget sig med Microsoft 365, Intune og sikker endepunktsstyring for hybrid og cloudbaseret infrastrukturer. Nyt job

    Boris Sudar

    Renewtech ApS

    Heidi Johansen, chef for IT og Digitalisering hos Zealand Business College, har pr. 24. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i organisation på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

    Heidi Johansen

    Zealand Business College

    TDC Erhverv har pr. 1. maj 2026 ansat Peter Bjerregaard Harden som Senior Vice President (SVP), Enterprise Sales. Peter skal især beskæftige sig med at drive transformationen mod at blive en førende, kundecentreret partner inden for Cloud, Cyber og integrerede ICT-løsninger. Peter kommer fra en stilling som Country Manager hos Google Cloud Danmark. Peter er uddannet Cand. Merc (AU), HD, Organisation og Ledelse (CBS), Bestyrelsesuddannelse (CBS). Peter har tidligere beskæftiget sig med at opbygge Google Cloud i Danmark samt roller hos Microsoft, Salesforce og i management consulting. Nyt job