Netværkstest: Denne ekstreme WiFi 7-router brillerer i test og er lige nu sat ned til kup-pris

TP-Link har opbygget et ry som et af netværksindustriens mere progressive firmaer. Her eksperimenterer udviklingsfolkene ikke bare med teknologi og er aktuelt ved at være klar med prototyper på den næste standard for trådløse netværk – WiFi 8. De er heller ikke bange for at lancere utraditionelt designede produkter.

Artikel top billede

Perfekt til en superhelts Batcave: TP-Links Archer GE800 ligner hverken en kontorting eller en gamingrouter, men den er fuldt udrustet til begge miljøer. Og så fylder den ikke vildt meget på bordet eller i budgettet. (Foto: TP-Link PR)

GE800 indgår i Archer-familien. Det fortæller eksperter, at enheden anbefales til gaming, men i modsætning til meget af markedets spilgrej ligner denne router ikke et strandet rumfartøj med overliggende knastaksler, lysshow og strittende antenner.

GE800 stiller heller ikke særlige krav til brugerne – nærmere tværtimod, så hvis du bare vil udnytte de generelle faciliteter, kan du udnytte den som enhver anden allround-router.

Routeren er udstyret med otte antenner, og de er fastmonteret indvendigt i de to Batwings (finner).

Det vil sige, at du ikke skal bruge tid på at justere dem manuelt og huske, at de skal stå lodret for at sprede signalet bedst muligt i det vandrette plan – og vice versa.

En avanceret router som GE800 registrerer i øvrigt selv, hvor klienterne befinder sig, så elektronikken automatisk optimerer udstrålingen efter de aktuelle forhold.

Hvis du – som overtegnede skribent – tænder helt af på gadgets, der ser ud til at være designet til et omrejsende tivoli, kan du på GE800 gøre lysshowet meget diskret og skrue så langt ned for lysstyrken, som du vil.

Og skulle selv lavt blus være for meget, er der en let tilgængelig tænd/sluk-knap på frontpanelet.

Ægte WiFi 7 power-router

Archer GE800 hører specifikationsmæssigt til i den højeste klasse for WiFi 7-routere med tre frekvensbånd.

Her hedder den magiske specifikation BE19000, hvor ”BE” står for WiFi 7, og tallet 19000 angiver routerens totale teoretiske båndbredde fordelt på de tre trådløse frekvensbånd 2,4 GHz (1,4 Gbps), 5 GHz (5,8 Gbps) og 6 GHz (11,5 Gbps).

Jeg har også med tilfredshed noteret, at GE800 kan håndtere 12 streams, der svarer til lige så mange samtidige brugere.

Ovenikøbet er GE800 udstyret med MLO (Multi-Link Operation, som er en ny, valgfri WiFi 7-feature, der gør det muligt for kompatible enheder at køre på alle frekvensbåndene samtidigt.

Hvis flere powerbrugere er samlet på ét sted, og deres trådløse enheder kan se routeren, er der nærmest ubegrænsede muligheder for at dele data – business og/eller gaming.

Det hører med til powerprofilen, at GE800 er en af de mest strømslugende routere, som har rundet mit testlab i nyere tid.

Under almindelig drift med slukket RGB-lys samt et par håndfulde kablede og trådløse klienter trækker Archer GE800 lige over 20 watt (20,5 watt, for at være helt præcis). Det bliver til 180 kWh om året, som i 2026 og 2027, hvor elafgiften til staten midlertidigt er suspenderet, nok kommer til at koste omkring 1,50 kroner per kWh.

Så taler vi om en årlig driftsomkostning på 270 kroner. Og skulle du finde på at fyre op under de kulørte lamper, kan strømforbruget stige med op til 5-6 watt – godt 50 kWh og 75 kroner om året.

GE800 får ikke temperaturen til at stige måleligt i mit kontor, men hele den nederste del af routeren bliver godt lun, og en lille ventilator mellem de to Batwings kører konstant.

Heldigvis har blæseren en ørevenlig støjprofil, og det hjælper yderligere at placere den på en hylde over ørehøjde. Hvad du i øvrigt altid bør gøre for at opnå den bedste signaludstråling.

Mange kan spare en switch

Til en typisk butikspris på 4.900 kroner – og især aktuelt ned til 2.990 kroner på tilbud – er Archer GE800 konkurrencedygtigt prissat. Ikke mindst når du tænker på, at en fornuftig switch er med i købet.

Tilslutningspanelet på bagsiden er godt fyldt op. Først og fremmest er der to 10GbE WAN/LAN-porte, så du ikke kommer til at mangle båndbredde foreløbig.

Den første af disse tilslutninger er en såkaldt combo-type, som giver dig frihed til at vælge, om du vil bruge et almindeligt RJ45-kobberkabel eller et højteknologisk SFP+ optisk fiberkabel.

Der er masser af snusfornuft i routerens fire 2.5GbE LAN-porte, som kan dække rigtigt manges behov for hurtige kablede netværksforbindelser.

Endelig er der en USB 3.0 (5 Gbps) A-type port, der for eksempel kan bruges til et eksternt harddrev – eller blot til opladning. Her ville jeg hellere have haft en mere fremtidsorienteret C-type.

Fin til to etager og brugbar på første sal

Til situationer, hvor anskaffelsespriser og driftsomkostninger er reduceret til trivialiteter, går jeg ind for netværksløsninger, hvor routere og satellitter er kabelforbundet, og trådløse klienter altid kan se en kablet enhed.

Når jeg tester grej, bestræber jeg mig på at opbygge et miljø, som er sammenligneligt med situationen hos mine læsere. Er der kun en enkelt netværksenhed til test – i dette tilfælde en router, bliver den placeret centralt og højt i mit kontor i kælderen. Står jeg med et mesh-system, ryger satellitten op i tv-afdelingen i stueetagen, og hvis systemet er en 3-pack, lander den anden satellit på første sal.

Tilbage til den aktuelle, enlige router fra TP-Link. Jeg kan ikke huske, hvornår jeg sidst har oplevet problemer med at få god WiFi-dækning i husets stueetage. Imidlertid kan det nogle gange være problematisk at få radiobølgerne fra routeren til at række helt op til første sal.

Denne situation illustreres glimrende af min sædvanlige tabel med hastighedsmålinger med tre forskellige klienter på fem positioner i huset. Her kommer Archer GE800 op på en meget respektabel CPI (Connected Performance Index) score på 13.655. Til sammenligning ligger den mindre Archer BE550 fra samme mærke på 12.873. Du kan se eller gense min test fra 2024 og sammenligne præstationerne ved at klikke herunder:

Ingen af disse to Archer-routere leverer særlig meget trådløs båndbredde til brugere på første sal, men heldigvis er pingtiderne stadig meget korte.

Konklusion

TP-Link Archer GE800 BE19000 er en velkonstrueret og småfrækt designet WiFi 7-router, som kan dække mange it-professionelles behov for kablede og trådløse netværksforbindelser til business, pleasure og sågar gaming.

Enheden er ikke markedets mest kompakte eller nøjsomme router, men dens indbyggede 2.5GbE/10GbE switch-faciliteter er med til at gøre den aktuelle tilbudspris endnu mere skarp.

Event: Computerworld Summit 2026 - Aarhus

Digital transformation | Aarhus C

Styrk din digitale strategi med konkret brug af AI og ny teknologi. Mød 200 it-professionelle, få indsigter, løsninger og netværk på én dag. Computerworld Summit i Aarhus viser hvordan teknologi skaber forretningsværdi – her og nu.

21. april 2026 | Gratis deltagelse

Navnenyt fra it-Danmark

Netip A/S har pr. 1. november 2025 ansat Christian Homann som Projektleder ved netIP's kontor i Thisted. Han kommer fra en stilling som Digitaliseringschef hos EUC Nordvest. Han er uddannet med en Cand.it og har en del års erfaring med projektledelse. Nyt job

Christian Homann

Netip A/S

Norriq Danmark A/S har pr. 8. december 2025 ansat Sarah Birkegaard Elkjær som Marketing Project Manager. Hun skal især beskæftige sig med at styrke marketingsteamets evne til at planlægge, drive og følge op på leadgenererende aktiviteter. Nyt job

Sarah Birkegaard Elkjær

Norriq Danmark A/S

Forte Advice har pr. 5. januar 2026 ansat Claes Frederiksen som Commercial Director. Claes skal især beskæftige sig med at løfte den kommercielle modenhed i teknologiprojekter og sikre, at teknologi bliver brugt som strategisk løftestang. Claes kommer fra en stilling som Senior Client Partnership Director, Nordics hos Valtech. Claes har tidligere beskæftiget sig med teknologivalg og platformstrategi til teknologidrevet forretningsudvikling og marketing initiativer. Nyt job

Claes Frederiksen

Forte Advice

IT Confidence A/S har pr. 1. oktober 2025 ansat Johan Léfelius som it-konsulent. Han skal især beskæftige sig med med support, drift og vedligeholdelse af kunders it-miljøer samt udvikling af sikre og stabile løsninger. Han kommer fra en stilling som kundeservicemedarbejder hos Telia Company Danmark A/S. Han er uddannet (under uddannelse) som datatekniker med speciale i infrastruktur. Han har tidligere beskæftiget sig med kundeservice, salg og teknisk support. Nyt job

Johan Léfelius

IT Confidence A/S