Læs også:
Her samler man data fra offentlige it-systemer
Staten ændrer reglerne for digital aflevering
Uerstattelige digitale data var i fare for at gå tabt, da Statens Arkiver iværksatte en redningsaktion. Den er nu lykkedes, og erfaringerne fra projektet er offentliggjort i en rapport.
Det meddeler Statens Arkiver i en pressemeddelelse.
Mens det alle dage har været en relativ overskuelig, omend pladskrævende, opgave at gemme en kopi af alle skriftlige bøger og dokumenter, byder informationsteknologien bibliotekarerne en anden slags udfordring med skiftende formater og afspilningsmedier.
I dag risikerer man let at rende ind i et digitalt dokument, der ikke længere kan åbnes, en fil, der ikke længere kan læses eller et program, der ikke længere kan køres.
Statens Arkiver har modtaget digitale data fra offentlige myndigheder siden 1973, og nogle af de data stammer helt tilbage fra den digitale forvaltnings spæde barndom, hvor begreber som datamater og edb begyndte at blive almindelige på de offentlige kontorer.
CPR-registeret tilbage fra oprettelsen i 1968, Undervisningsministeriets Elev, skole og klassestatistik fra 1963 og Statsskattedirektoratets slutligning fra 1970 er blandt de data, som Statens Arkiver har modtaget.
De gamle data ligner de standardiserede data, som i dag modtages af Statens Arkiver, meget lidt, og i begyndelsen af det nye årtusinde stod det klart, at en redningsaktion var nødvendig for at sikre, at de gamle data fortsat kunne læses og forstås.
15 millioner kroners-projekt
Redningsaktionen fik navnet "Format- og Strukturkonverteringsprojektet", og i den netop offentliggjorte rapport konkluder Statens Arkiver, at selv bevaring af data, der er blot nogle få år gamle, kræver en aktiv indsats, hvis de ikke skal gå tabt eller udgifterne til at bevare dem løbe løbsk.
Hele projektet var budgetteret til at koste cirka 15 millioner kroner, og det kom det også til at koste. Bibliotekarerne har blandt andet været begunstiget af faldende priser på lagringsmedier, som var fastsat til at koste 115.000 kroner, men endte med at koste 70.000 kroner.
"Alternativet til at gennemføre projektet var, at vi langsomt, men sikkert, ville miste de unikke data i vores samlinger," siger arkivchef Kirsten Villadsen Kristmar fra Rigsarkivets Bevarings- og Kassationsafdeling.
Hun peger på, at rapporten også burde vække interesse hos andre, der har brug for deres data og dokumenter i mere end blot nogle få år.
Læs også:
