Indkøbs-kaos står i vejen for it-indkøb for milliarder

It-investeringer for milliarder af kroner vil blive udskudt som følge af SKI-skandalen.

Artikel top billede

Offentlige it-investeringer for omkring to milliarder kroner vil blive udskudt.

Det er konsekvensen af den ballade og de omstruktureringer, der har fundet sted hos den offentlige indkøbsorganisation SKI, vurderer Center for Digital Forvaltning (CEDI).

Her blev en stribe rammeaftaler opsagt og ændret, ligesom SKI-ejerne, KL og Finansministeriet, talte om et nyt paradigme for indkøb.

I en dugfrisk rapport kigger CEDI nærmere på konsekvenserne for myndigheder og leverandører på it-området.

"CEDI estimerer, at specifikke anskaffelser for op mod to milliarder kroner - svarende til omkring 12 procent af de samlede offentlige it- og teleindkøb i 2011 - allerede på kort sigt vil blive berørt af de ændrede vilkår for anskaffelse," står der i rapporten.

Omsætningsforskydningen sker, fordi de berørte myndigheder skal i gang med beslutninger om nye indkøbsstrategier.

"Herunder beslutninger om valg af nye anskaffelsesformer, forberedelse af miniudbud med videre," skriver CEDI.

Og først i begyndelsen af 2012 vil vi se en normalisering af indkøbene, vurderer CEDI.

På lang sigt: To veje

Analysen er lavet på baggrund af CEDI's markedsdata om offentlig it og tele, åbne kilder og rapporter samt en lang række samtaler med aktører i den offentlige sektor, leverandører samt interesse- og brancheorganisationer.

På længere sigt vurderer CEDI, at udviklingen kan gå to veje.

Den ene mulighed er, at vi vil se større, samlede og centrale udbud efter modellen fra Statens Indkøb - også på det kommunale område.
 
Denne model vil ifølge CEDI betyde "få leverandører, mindre produkt- og ydelsesudvalg og med entydigt fokus på priskonkurrence". 

I den anden model - hvis der ikke findes opbakning til den første model - vil vi se klynger af udbud hos mere decentrale indkøbsfællesskaber.

"En sådan udvikling vil bibeholde en højere grad af dialog og øge antallet af udbud," vurderer CEDI.

Læses lige nu

    Annonce

    Netcompany A/S

    Data Management Consultant

    Midtjylland

    Capgemini Danmark A/S

    AI/Data Engineer

    Københavnsområdet

    Akademikernes A-kasse

    IT-sikkerhedsansvarlig til Akademikernes A-kasse

    Københavnsområdet

    Annonceindlæg fra HP

    Det hybride kontor kræver personlig teknologi

    Ingen vil dele tastatur med ti kolleger. HP EliteBoard samler computeren i tastaturet og gør det personlige udstyr mobilt på det hybride kontor.

    Navnenyt fra it-Danmark

    Netip A/S har pr. 17. august 2026 ansat Jesper U. Sørensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Chief Technology Officer hos NetSec ApS, hvor han også var partner. Nyt job
    Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Ronni Randrup som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Aalborg. Han kommer fra en stilling som Operations Consultant hos Complea. Nyt job

    Ronni Randrup

    Netip A/S

    Sophie Dalsgaard Myhrmann, er pr. 1. september 2026 ansat hos Elbek & Vejrup A/S som Project Manager i Logistik & Produktion. Hun skal især beskæftige sig med projektledelse indenfor logistik og produktion. Hun er nyuddannet cand.it, i IT, kommunikation og Organisation fra Aarhus Univeristet. Nyt job

    Sophie Dalsgaard Myhrmann

    Elbek & Vejrup A/S