Er dødstrusler nok til at få anonym Facebook-profil?

Skal en anonym Facebook-profil være tilladt, hvis man kæmper i en højere sags tjeneste med frygt for dødsstraf? Det mener græsrodsorganisation, som nu presser Facebook.

Artikel top billede

Hvis den mellemøstlige revolution skal kunne planlægges over Facebook, så er det måske ikke videre smart, at diverse diktatorer og deres knivskarpe håndlangere kan se navnene på de personer, der står bag planlægningen.
 
Under parolen "Unfriend the Dictators" (som i denne sammenhæng bedst kan oversættes til "Bliv ikke Facebook-ven med diktatorer") går græsrodsaktivister fra den digitalt orienterede organisation Access Now nu Facebook på klingen med krav om, at det sociale site med over 600 millioner brugere skal gøre det muligt at være anonym aktivist.
 
Det skriver Cnet.
 
Lykønsker og fordømmer Facebook
"Facebook skulle lykønskes og fordømmes på samme tid. De har bygget en revolutionær platform, der har været katalysator for den politiske ændring, der fejer henover Mellemøsten. Men Facebook er også blevet en guldgrube af informationer for diktatorer, så de kan identificere og opspore de personer, der modsætter sig styret," lyder slagordene fra Access Now.
 
Udtalelsen kommer i forbindelse med, at Facebook sammen med Twitter og andre sociale sites har været flittigt brugt til at sætte skub i den demokratiske domino-effekt i Mellemøsten.
 
Ifølge aktivisternes eget udsagn risikerer folk dog at havne i et bagholdsangreb ved at benytte Facebook modsat eksempelvis Twitter, hvor anonyme brugerprofiler er tilladt.
 
Derfor samler Access Now nu underskrifter ind via nettet vedrørende anonymiseringen af Facebook-brugere til støtte i kampen mod udemokratiske regimer.
 
Beskyttelse mod dødsstraf
Før Facebook-æraen har internettets sociale sites og debatfora ellers i høj grad været præget af anonyme brugere, der kun yderst sjældent benyttede rigtige navne, når de skulle ytre sig på world wide web.
 
Med Libyens statsleder, oberst Muammar al-Gaddafis seneste dødstrusler mod oprørere, har debatten omkring anonyme Facebook-brugere nu også fået ny, konkret næring, selv om det er muligt at oprette deciderede falske Facebook-profiler eller ændre i sit eget navn.
 
Facebook har endnu ikke kommenteret Access Nows ønsker om anonymisering af profilerne.

Læses lige nu

    Annonce

    Navnenyt fra it-Danmark

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. september 2026 ansat Maria Juliane Friedrichsen, 47 år,  som Office Manager. Hun skal især beskæftige sig med at holde overblik og sikre, at alt på kontoret kører, som det skal. Hun kommer fra en stilling som Office Manager hos Kontorhotellet H2M. Hun er uddannet professionsbachelor i ernæring og sundhed og har en korrekturlæseruddannelse. Hun har tidligere beskæftiget sig med korrekturlæsning og den daglige drift af kontorer. Nyt job

    Maria Juliane Friedrichsen

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,

    Norriq Danmark A/S har pr. 3. august 2026 ansat Jeppe Lindberg som Developer. Han skal især beskæftige sig med at være med til at analysere, designe og udvikle skræddersyede forretningsløsninger til vores kunder i Business Central. Han kommer fra en stilling som Business Central Developer hos Evexo. Han er uddannet hos Aalborg Universitet- Master's degree, Computer Software Engineering. Nyt job

    Jeppe Lindberg

    Norriq Danmark A/S

    Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Ronni Randrup som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Aalborg. Han kommer fra en stilling som Operations Consultant hos Complea. Nyt job

    Ronni Randrup

    Netip A/S