Læs også:
Facebook sælger din status-tekst til reklamer
Facebook er et potentielt farligt fænomen. I hænderne på de forkerte kan det misbruges, og vi er reelt overladt til, at ejeren er en flink fyr. Hvorfor stiller samfundet ikke krav til sociale netværk?
De spørgsmål stiller forfatter, foredragsholder, forlægger og filosof Lene Andersen.
Hun er bekymret for, hvad de sociale online-medier gør ved verden. Især er Facebook potentielt farlig. For hvad nu hvis kontrollen over netværket skulle falde i hænderne på de forkerte?
Hvad har du imod Facebook?
"Jeg har ikke noget imod Facebook. Lige nu. Men det rummer nogle enorme magtpotentialer. Det er en kritisk masse af mennesker, derfor er sådan et netværk magt. Det er en informationskilde, som ingen har haft før. Man kan se, hvem folk står i forbindelse med. Man kan tjekke deres forbrugsmønstre. Der er ikke grænser for de informationer, man kan hive ud af folk. Og vi har selv lagt dem ind."
"I dystopiske fremtidsscenarier med totalitær magtovertagelse, er det altid noget med, at der kommer en eller anden ondsindet ideologi, der tvinger folk ind i et system, hvor man ved alt om dem. Her har vi selv puttet al informationen ind, og udstiller og selv fuldstændigt. Vi har oven i købet klikket ja til bizarre ophavsretsbetingelser for vores egne billeder. Det står formentlig også med småt et eller andet sted i den kontrakt, som ingen har læst, at Facebook ejer vores liv, ejendom og efterliv," det sidste sagt med et grin.
Ud med jøder og handicappede
Men Lene Andersen tager bestemt emnet alvorligt.
Hun er uddannet civiløkonom og har et forladt studie i teologi bag sig.
Hun er også konverteret til jødedommen. Måske derfor står billedet af den nazistiske magtovertagelse i 1930'ernes Tyskland ekstra stærkt.
"Forestil dig, at onde mennesker kom til at eje dette netværk - lad os bare sige nazisterne. De kunne beslutte, at nu vil vi ikke have romaer, jøder, handicappede eller folk, der er mørke i huden med mere og smider dem af Facebook eller et lignende netværk. Så ville alle disse mennesker være koblet af en udvikling og være uden for indflydelse."
"De, der var tilbage, måtte så overveje, om de ville fortsætte med at være der. Vi kan kigge på historien og se, hvordan folk plejer at reagere, når det går ud over andre og ikke dem selv: De er som regel ret ligeglade. Forestil dig, at Goebbels havde haft et Facebook i 1938."
Det er vel ikke et særlig sandsynligt scenarie?
"Det ved man jo ikke. Hvis du havde spurgt tyskerne i 1920, havde de næppe regnet med at nazi-regimet ville opstå. Da slet ikke i Tyskland med højkultur, Goethe og Schillers land. Men i løbet af få år fik de sig selv ned i et hul med Holocaust. Mennesket rummer jo netop denne floktænkning."
"I dag vil Facebook ikke have bare bryster på deres site. De billeder pilles af. Det er let at lave det samme for mørke mennesker for eksempel."
Du er kun ét link væk
Og magthavere med totalitære dispositioner vil altid være meget interesseret i et netværk som Facebook.
"Man kan forestille sig, at en af dine Facebook-forbindelser knytter sig til noget, den totalitære stat ikke kan lide. Så er du selv kun ét link væk. Hvis det er de forkerte, der ejer netværket, er der ikke langt til, at efterretningstjenesten bare kører ud og henter folk. Beviserne for den eventuelle forbindelse er der jo: man har selv lagt billederne ud."
Det vil også være muligt at lave propaganda over for folk, der er logget ind, mener hun.
"Hvis den perfekte totalitære stat vil påvirke folk, kunne den tvinge folk til at se et bestemt filmklip for at få adgang til billederne på din egen profil for eksempel."
Det er Marc Zuckerberg, der bestemmer. Lige indtil han har solgt Facebook til nogen andre, siger hun.
"Vi er nødt til at håbe på, han bliver ved med at være flink og ikke sælger til den russiske mafia. Det er da rart, at Putin ikke har magten over Facebook."
Læs også:
Where everybody knows your name (and interests and friends and...)
Hvad kan vi dog gøre ved det?
Læs også:
Facebook virker ligesom ludomani
Lene Andersen mener, at det er nødvendigt at landene går sammen om at lave regler for sociale netværk. EU er et oplagt sted at starte.
"Eller FN. Som overnational organisation kunne man for eksempel definere nogle regler om, at sociale netværk på nettet skal leve op til menneskerettighederne. For eksempel en regel om, at man ikke må udelukke folk. Så kan FN hive stikket, hvis nogen en dag ikke lever op til de regler, vi har sat. Det kan man som demokrati gøre for at beskytte borgerne."
Lene Andersen mener, at de nødvendige diskussioner ikke bliver taget af flere årsager.
"Vi diskuterer ikke de problemer, der er væsentlige. Vi diskuterer dem, vi kan forstå. Derfor snakker vi efterløn nu, men det er ikke det væsentligste spørgsmål i Danmark. It-strategien er da vigtigere. Og klimaet og grundvandet. Bæredygtigheden. Men det er for abstrakt og påvirker os ikke her og nu. Derfor kan vi ikke forholde os til, at isbjørnene dør. Det går nemmere med at forholde sig til dræbersnegle."
"Debat om abstrakte emner er svære at tage i det offentlige rum, og de ender aldrig på forsiden. Det er et problem. Medierne er i dag mere kommercialiserede. Politikerne vil gerne eksponeres og udtaler sig om det, der glider lettest ned. Så er det svært at gå ud og fremlægge en langsigtet gennemtænkt strategi for sammenhængen mellem økologi og it. Den får du ikke på forsiden i én linje."
Begyndelsen til enden
Er der ikke noget godt at sige om sociale medier?
"Vi skal ikke stoppe denne fantastiske udvikling med Facebook og de sociale medier. Men vi er nødt til også at dukke op i fysiske sammenhænge, hvor vi ikke nødvendigvis deler holdninger og meninger med de andre."
"Vi bliver meget mere selektive. Det er let at skubbe en masse mennesker fra sig. I gamle dage var man nødt til at snakke med dem, der var omkring en. Man var fysisk afhængig af hinanden i landsbyen. I dag kan du oprette et password og gøre hele din omgangkreds utilgængelig for alle andre."
"Dermed risikerer vi at miste sammenhængskraften i samfundet. Det er begyndelsen til enden på lokalsamfund, nationalstat og de store fysiske fællesskaber, som risikerer at blive meget abstrakte for den enkelte."
Læs også:
Paven: Alle kristne bør deltage i sociale tjenester
