Apple kæmper - men Macbook Pro fryser stadig

En software-opdatering ser ikke ud til at have tilfredsstillet de mange utilfredse Macbook Pro-brugere, der oplever, at deres spritnye maskiner fryser.

Artikel top billede

Læs også:

Brugere raser: Vores spritnye Macbook Pro'er fryser

Det nærmest vælter ind med utilfredse ejere af de nye Macbook Pro'er i Apples support-forum og på andre Mac-sider på nettet.

Som Computerworld skrev i går, så fryser de ellers grafik-veludrustede maskiner, når brugerne redigerer video eller spiller spil.

Apple udsendte i går en softwareopdatering, Mac OS X 10.6.7, som der var rygter om ville løse problemerne.

At dømme ud fra de forskellige debat-tråde i Apples support-forum, er det dog ikke tilfældet.

"Jeg havde desperat håbet, at 10.6.7-opdateringen ville løse problemet, men det virker det ikke til, at den har," skriver en bruger i tråden MacBook Pro 2011 17" hard freeze.

Det virker!!! Og dog...

Den debattråd er nu nået til side 68 og har flere end 1.000 indlæg. En del af de nyeste indlæg er fra brugere, der har testet deres maskiner med softwareopdateringen.

"Jeg har lige haft en 'hard freeze' på min uge-gamle standardudgave af 17", opdtaeret til 10.6.7. Jeg kunne ikke flytte curseren, og uret i menubaren (der viser tiden i sekunder) stoppede med at opdatere, selvom displayet ellers så normalt ud," lyder en brugers erfaring.

En anden bruger beskriver, hvordan han i første omgang troede, at opdateringen havde løst problemet, for så i næste øjeblik igen at opleve, at maskinen frøs.

"Så med al respekt for dem af jer, der mener, at opdateringen har løst alle problemerne, vær opmærksom på, at I fortsat kan opleve ustabilitet."

Den oplevelse har en tredje bruger også haft.

"Jeg opgraderede til 10.6.7 denne morgen, og alting var godt - ingen crash. Jeg brugte AMD GPU'en hele dagen, og den styrede min eksterne skærm helt fint. Lige indtil klokken blev 17. Så fortsatte hard freeze-oplevelsen ..."

AMD-grafikkort kan være problemet

Apple frigav de nyeste versioner af Macbook Pro i februar måned.

Maskinerne anvender de nye i5- og i7-processorer fra Intel og har også de mest moderne grafik-professorer, så det er næppe hardwaremæssige begrænsninger, der er skyld i problemerne.

At dømme ud fra debatten på nettet er det først og fremmest 17-tommer-modellen, den er gal med.

Den anvender en AMD Radeon HD 6750M-grafikprocessor med 1 GB GDDR5-hukommelse.

13-tommer modellen, som der ikke ser ud til at være problemer med, har Intel HD Graphics 3000 med 384 MB DDR3 SDRAM som grafik-løsning.

Endnu er der dog ingen forlydener om, at problemet skulle være hardwarerelateret, så de uheldige Macbook Pro-ejere kan fortsat sætte deres lid til en softwareopdatering.

Læs også:

Brugere raser: Vores spritnye Macbook Pro'er fryser

Annonce

Annonceindlæg fra Barco

De vigtigste samarbejdstrends, som enhver IT-leder bør holde øje med

I lang tid har samarbejdsbranchen fokuseret på at forbedre enhedsfunktioner – bedre kameraer, klarere lyd og smartere software. Men den virkelige forvandling handler ikke om funktioner.

Navnenyt fra it-Danmark

Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Ronni Randrup som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Aalborg. Han kommer fra en stilling som Operations Consultant hos Complea. Nyt job

Ronni Randrup

Netip A/S

Netip A/S har pr. 11. august 2026 ansat Emil Kristoffersen som IT-Supporterelev ved netIP's kontor i Thisted. Han er uddannet Fisker, - Emil har dermed valgt et karriereskifte. Nyt job

Emil Kristoffersen

Netip A/S

Sophie Dalsgaard Myhrmann, er pr. 1. september 2026 ansat hos Elbek & Vejrup A/S som Project Manager i Logistik & Produktion. Hun skal især beskæftige sig med projektledelse indenfor logistik og produktion. Hun er nyuddannet cand.it, i IT, kommunikation og Organisation fra Aarhus Univeristet. Nyt job

Sophie Dalsgaard Myhrmann

Elbek & Vejrup A/S

Allan Hougaard, der arbejder med softwareudvikling og -arkitektur hos Sparinvest, har pr. 30. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

Allan Hougaard

Sparinvest