Brugere klager over Firefox 4 til Android

Mozilla har netop frigivet Firefox 4, og brugerne klager allerede over sløvhed og manglende Flash.

Artikel top billede

Firefox mobil blev oprindelig kaldt Fennec (ørkenræv).

Computerworld News Service: En uge efter lanceringen af Firefox 4 til desktop udkommer Mozilla i denne uge med den endelige version af Firefox 4 til Android.

Men nogle brugere klager allerede over sløv performance og browserens manglende Flash-support.

Mozilla præsenterede første gang Firefox 4 for brugerne sidste år i august med udsendelsen af en såkaldt "alpha build" af det, der dengang blev kaldt "Fennec" ("ørkenræv").

Senere omdøbte Mozilla programmet, så det passede sammen med den mere kendte desktop-browser.

Under lanceringen fremhævede Mozilla især Firefox 4's nye, strømlinede brugerflade, bedre ydelse og dens integrerede synkroniserings-funktion, som gør det muligt for brugerne at synkronisere favoritter, passwords og åbne faner på tværs af flere desktop-computere og mobile enheder.

Ifølge Mozilla er Firefox 4 tre gange hurtigere end den indbyggede Android-browser, blandt andet på grund af førstnævntes nye Jaegermonkey Javascript-maskine - samme maskine som kører Javascript i desktop-versionen af Firefox 4.

Men ikke alle er enige,

Den langsomste browser

"De siger, at den er hurtigere end den indbyggede browser ... men den tager dobbelt så lang tid om at åbne," siger en bruger ved navn "Andy" i en anmeldelse på Android Market, som er Googles officielle applikations-forretning.

"Det må simpelthen være den langsomste browser i Androids historie," skriver "Oliver" i en anden anmeldelse.

Firefox 4 understøtter på nuværende tidspunkt ikke Flash, men anvender i stedet HTML5, CSS og andre web-standarder til rendering af video og animeret indhold.

Brugerne skælder også ud over den manglende Flash. "Ingen Flash-understøttelse. Afinstalleret," skriver "Rabbi Eli".

Browseren tilbyder multi-fane brugerflade og anvender den samme "Awesome bar", som findes i toppen af desktop-versionen, der automatisk genfinder tidligere anvendte URL, når en del af adressen eller sætningen er indskrevet, og som kan skræddersyes med en række add-ons, som man kender det fra tidligere versioner af Firefox.

Firefox 4 virker ikke på iOS-enheder som iPhone eller iPad, eftersom Apple har gjort det klart, at browseren ikke vil blive godkendt til App Store.

Mozilla tilbyder til gengæld applikationen "Firefox Home" til iOS, som synkroniserer favoritter, historik og åbne faner i iPhonens browser med andre kopier af Firefox 4.

Firefox 4 findes som gratis 14 MB download fra Android Market, og den kræver Android 2.0 eller nyere.

Ikke alle Android-telefoner vil kunne køre den nye browser. Flere brugere af Motorola Droid har for eksempel rapporteret, at Firefox 4 ikke virkede på deres enhed.

Oversat af Marie Dyekjær Eriksen

Annonce

Event: Computerworld Summit 2027 - København

Digital transformation | København

Styrk din digitale strategi med konkret brug af AI og ny teknologi. Mød 250 it-professionelle, få indsigter, løsninger og netværk på én dag. Computerworld Summit i København viser hvordan teknologi skaber forretningsværdi – her og nu.

20. maj 2027 | Gratis deltagelse

Navnenyt fra it-Danmark

Elbek & Vejrup A/S har pr. 15. august 2026 ansat Anne-Sofie Andreasen som Project Manager i Projekt & Service. Hun skal især beskæftige sig med ledelse og koordinering af projekter og serviceopgaver. Hun kommer fra en stilling som konsulent med fokus på digitale løsninger hos XFLow. Hun er uddannet cand.it. i IT, Kommunikation og Organisation. Hun har tidligere beskæftiget sig med analyse, udvikling, test og implementering af løsninger samt udarbejdelse af brugervejledninger. Nyt job

Anne-Sofie Andreasen

Elbek & Vejrup A/S

Allan Hougaard, der arbejder med softwareudvikling og -arkitektur hos Sparinvest, har pr. 30. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

Allan Hougaard

Sparinvest

Systematic A/S har pr. 1. august 2026 ansat Casper Voldstedlund, 52 år,  som Director, Products. Han skal især beskæftige sig med drive produktudvikling inden for national sikkerhed og kritisk infrastruktur (NSI). Han kommer fra en stilling som Senior Director hos Stibo Systems A/S. Nyt job

Casper Voldstedlund

Systematic A/S