CSC-ansatte frier til ledelsen med ny tryghedsaftale

CSC-ansatte omfattet af tryghedsaftalen har i fællesskab givet ledelsen et forslag til en modificeret aftale, der kan gøre virksomheden mere konkurrencedygtig.

Artikel top billede

Fagforbundet Prosa har sammen med en række andre fagforbund afleveret en modificeret udgave af den meget omtalte tryghedsaftale til CSC's ledelse.
 
Dermed er det alle CSC's medarbejdere, som er omfattet af den omdiskuterede aftale, der i enighed har fremlagt en skitse til en ny aftale.   
 
Aftalen, der giver en stor del af de CSC-ansatte lønkompensationen på op til 22 måneders løn i tilfælde af massefyringer, er et centralt element i konflikten mellem parterne, og som CSC's topchef Carsten Lind har kaldt "snærende" .

Dermed står det nu klart, at de sonderende møder mellem fagforbundet Prosa og it-giganten CSC er udskiftet med reelle forhandlinger.
 
Den modificerede tryghedsaftale, hvis indhold parterne stadig holder tæt til kroppen, er fremlagt i en såkaldt skitseform, og er et resultat af enighed mellem alle de fagforbund, der hos CSC har medlemmer, som er omfattet af tryghedsaftalen.
 
Jens Groth Andreasen, der er tillidsrepræsentant og formand for Akademikerklubben, fortæller, at aftalen blev præsenteret for CSC's forhandlingsgruppe onsdag.
 
"Hidtil har tryghedsaftalen udmøntet sig i en pose penge i form af fratrædelsesgodtgørelse. Men vi prøver at tænke det om, så det er en anden måde, afskedigede medarbejdere bliver hjulpet videre på," siger han.
 
Fremlæggelsen for CSC's ledelse skete på et møde med kodenavnet "sonderingsmøde", hvor ikke bare Prosa og CSC var til stede, men også repræsentanter for de resterende fagforbund med medlemmer omfattet af den vigtige tryghedsaftale ansat hos virksomheden.  
 
Enigheden om en modificeret udgave af tryghedsaftalen kan være vigtig for forhandlingerne. 

Forskud på OK-forhandlinger

Prosas svar på CSC's krav om en fjernelse af tryghedsaftalen har hidtil været en henvisning til, at Prosa-medlemmerne så vil kunne fyres først, hvis det kommer til en massefyring, sådan som et hemmeligt dokument tidligere har indikeret.
 
Ved at samarbejde med Prosa om en ændret tryghedsaftale nu tager de andre fagforbund repræsenteret hos CSC forskud på en forhandling, som de egentlig kunne slippe for indtil 2012, hvor de har ordinære overenskomstforhandlinger.
 
"I de andre klubber kan vi godt se ideen i, at tryghedsaftaler er nogenlunde ens blandt medarbejdergrupperne. Så hvis et af elementerne i en forhandlingsløsning mellem Prosa og CSC er en ændring af tryghedsaftalen, så vil vi godt drøfte, om vi kan finde en ny aftale, vi kan være tilfredse med," siger Jens Groth Andreasen.
 
En modificeret tryghedsaftale som omfatter alle medarbejdere vil alt andet lige stille fagforbundets medlemmer sikrere i forhold til dette scenario og dermed muligvis få forhandlingerne til at glide bedre. 
 
"På baggrund af, at tryghedsaftalen er en væsentlig knast i forhandlingerne mellem Prosa og CSC, så har vi blandt klubberne drøftet muligheden for at komme CSC i møde, i forhold til at give dem muligheden for lavere omkostninger, hvis man skal ud og masseafskedige," siger Jens Groth Andreasen.
 
Uden at ville afsløre detaljerne i den moderniserede aftale understreger han, at ideen samtidig er at bevare intentionerne i aftalen og dermed trygheden for medarbejderne.
 
"Det væsentlige er den tryghed, en aftale kan give. Og penge er måske ikke den eneste eller bedste mulighed for tryghed, siger Jens Groth Andreasen.
 
Han understreger at forbundenes enige forslag til CSC-ledelsen er en skitse, og at detaljerne ikke er faldet på plads.
 
"Dels er det meget på skitseplan, dels har vi ikke informeret medlemmerne af vores egne klubber. Det vil vi gøre, når vi kender CSC's holdning til forslaget," siger Jens Groth Andreasen. 
 
Hos de konfliktramte CSC-ansatte i Prosa-lejren, fortæller tillidsrepræsentant og formand for Prosa Gis-klubben, Kim Dehn Jørgensen, at enigheden om den modificerede tryghedsaftale har stor betydning.
 
"Det er rigtig dejligt. Vi vil meget nødigt skulle forhandle en eventuel forringelse igennem, som de andre så kan blive udsat for til foråret 2012 (ved de ordinære overenskomstforhandlinger, red.).  

CSC er endnu ikke vendt tilbage med en kommentar til historien.  

Computerworld Events

Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

Sikkerhed | Højbjerg, Aarhus

Cyber Security Summit 2026 - Aarhus

Lær om organisationers evne til at modstå, håndtere og komme videre efter alvorlige digitale hændelser, herunder ledelsesansvar, forretningskritiske afhængigheder og de valg, der afgør, om plan B holder, når systemer eller leverandører svigter.

Digital transformation | Aarhus

AI i det offentlige - Aarhus

Hør hvordan offentlige AI-løsninger skaleres til stabil drift med reel effekt. Få erfaringer, arkitekturvalg og styringsgreb fra frontløbere. Lær at bygge fælles AI-infrastruktur med ansvarlighed, sikkerhed og compliance.

Digital transformation | Køge

Derfor skal du videre fra Dynamics AX – og sådan gør du

Computerworld giver klar viden om vejen videre fra Dynamics AX. Du ser forskellen mellem AX og moderne cloud-ERP og får et konkret beslutningsgrundlag for næste skridt. Tilmeld dig og få styr på skiftet til Dynamics 365 FO eller BC.

Se alle vores events inden for it

Navnenyt fra it-Danmark

Immeo har pr. 16. marts 2026 ansat Honey Arora som Senior Manager. Han kommer fra en stilling som Data Product Owner hos Centrica Energy. Nyt job

Honey Arora

Immeo

Pinksky har pr. 1. maj 2026 ansat Alexander Skou Henkel, 39 år,  som Rådgivende konsulent. Han skal især beskæftige sig med optimering af forretningsprocesser i Microsoft platformen. Han kommer fra en stilling som IT forretningskonsulent hos Evobis ApS. Han har tidligere beskæftiget sig med forretningsudvikling i Microsoft platformen. Nyt job
Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Ida Hyllested Friis som Key Account Manager ved netIP's kontor i Thisted. Hun kommer fra en stilling som Key Account Manager hos Københavns erhvervshus. Nyt job
Den danske eID-virksomhed Idura har pr. 1. april 2026 ansat Kari Lehtimäki som Country Manager. Han skal især beskæftige sig med at styrke kendskabet til Iduras løsninger i Finland samt fremme samarbejdet med økosystemet omkring det finske Trust Network. Han kommer fra en stilling som Salgschef hos Telia Finland. Han er uddannet uddannet civilingeniør (M.Sc. Tech.) og medbringer ledelse, markedsindsigt og praktisk erfaring. Han har tidligere beskæftiget sig med salg og forretningsudvikling inden for Telias trust services-forretning. Nyt job

Kari Lehtimäki

Den danske eID-virksomhed Idura