Sådan flytter du nemt dine it-projekter til billige lande

Outsourcing til billige lande kan være en kompliceret affære, men gevinsterne kan tælles i millioner af kroner. Læs her de gode råd til at opnå en succesrig outsourcings-strategi.

Artikel top billede

Foto: iStock

Læs også:

Skal du outsource i 2011: Sådan vil markedet blive

Overblik: Her er din guide til udenlandske it-folk

Hvis du vil spare penge og højne effektiviteten i it-afdelingen, så er outsourcing af it-udviklingen til lande i Asien eller Østeuropa et sikkert hit.
 
Sådan lød parolen på brancheforeningen IT-Branchens offshore-konference, der blev afholdt i tirsdags med 165 tilmeldte deltagere i Carlsbergs gamle Glyptotek i udkanten af København.
 
På konferencen præsenterede en række store og mindre danske virksomheder deres succesrige erfaringer med offshoring. 

Ordet offshoring er den nydanske betegnelse for at outsource programmeringsarbejdet fra Danmark til et andet land - typisk et land i Asien eller i Østeuropa, hvor arbejdskraften er markant billigere - og i nogle tilfælde også bedre - end i Danmark.
 
Efterlyser kvalificeret arbejdskraft
Men er offshoring ikke bare at flytte arbejdskraften ud af landet og dermed presse ledighedsniveauet blandt danske it-folk?
 
"Vi er på vej ud af finanskrisen, og det, vi konstant hører fra vores medlemmer, er, at de mangler kvalificeret arbejdskraft. Det kan de danske virksomheder så finde i udlandet, hvor de så samtidig kan sikre sig, at de kan komme hurtigt på markedet med lave omkostninger," fortæller direktør i IT-Branchen, Morten Bangsgaard, til Computerworld.
 
"Hver gang fem personer forlader det danske arbejdsmarked, så er der kun fire, der træder ind for at overtage pladserne. I en verden med global konkurrence er offshoring et klart svar på, at udviklingen kan foregå mere effektivt," fortsætter direktøren for IT-Branchen, som også nævner, at det er en myte, at offshoring kun er for de store virksomheder. 
 
Gevinst på et år
Og så begyndte store og mindre danske virksomheder på offshoring-konferencen ellers at dele deres erfaringer omkring outsourcing til tredjeverdenslande, som kan give store gevinster, hvis man holder sig til en række tommelfingerregler.
 
Første mand på scenen var projektchef Jesper Bagger fra Berlingske Medier, der på mindre end 14 måneder har søsat et storstilet offshoring-projekt i blandt andet den ukrainske by Kiev, hvor der i dag sidder omkring 40 CMS- og mobiludviklere på mediehusets platforme.
 
Formålet med Berlingskes offshoring har været at forøge udviklingskapaciteten og fastholde omkostningsniveauet. Målet er nået ved at spare danske it-konsulenter væk.
 
Samtidig har mediehuset haft lynende travlt med at lancere og relancere en række nye produkter som eksempelvis hjemmesiderne b.dk, bt.dk og mobilapps til business.dk samt en lang række andre digitale produkter hos Berlingske-ejeren, Mecon Group.
 
Missionen med offshoring er ifølge Jesper Bagger lykkedes på godt et år, men ikke helt uden sværdslag på grund af kulturforskellene mellem Danmark og Ukraine.
 
"Det har været nødvendigt at statuere nogle eksempler, når det for eksempel kommer til det helt naturlige i at møde til tiden," forklarer Jesper Bagger blandt andet om sine erfaringer med offshoring-udviklingen.
 
Kommunikation, kulturer og mennesker
Flere af de efterfølgende talere understregede i lighed med Jesper Bagger vigtigheden af at besøge offshoring-landet, så de nye medarbejdere derude følte sig som en del af moderkoncernen.
 
"Kommunikation er afgørende for succes," fortæller senior project manager, Jesper Davidsen, fra softwareselskabet Systematic, der på et år er gået fra et årsresultat på seks millioner kroner til 36 millioner kroner blandt andet på grund af en gennemført offshoring-strategi, der har tjent sig selv hjem på ét enkelt år.  
 
Han understreger, at kulturtræning både i Danmark og selskabets offshoring-lande, Tjekkiet og Ukraine, har været alfa-omega i forståelsen og opnåelsen af selskabets resultater.
 
"Hvis jeg bliver ved med at spørge en dansk udvikler, hvornår koden er færdig, vil han sige "det ville den være nu, hvis du ikke forstyrrede hele tiden". En ukrainsk udvikler tænker derimod, at de vedblivende spørgsmål betyder, at han er i gang med noget vigtigt," forklarer Jesper Davidsen.
 
Systemudviklingen hos Systematics offshoring-partnere foregår i lighed med alle andre selskaber på scenen til offshoring-konferencen med agile metoder. Og partnerne koder på via Citrix-servere på Systematics eget netværk, så kildekoden forbliver på selskabets egne servere.  
 
Den fremgangsmåde benytter flere andre selskaber også, når de hverver samarbejdspartnere i andre lande.
 
Sådan finder du de bedste offshoring-partnere
Og netop ansættelsen af udviklere i offshoring-landene er et helt kapitel for sig, selv om mange udviklere i tredjelands-områder har prangende ansøgninger med de nyeste teknologier på cv'et.
 
"Nøglen til succes er rekruttering," forklarer direktør for forskning og udvikling hos software-selskabet Area9, Asger Ottar Alstrup.
 
Han har knap 10 års erfaring i offshoring og anbefaler, at man stiller kandidaterne i udlandet en konkret opgave af passende sværhedsgrad til jobsamtalen. Area9 benytter selv løsninger til spillet Hexic som parameter for, hvem der skal ansættes, og hvem der må videre i koderne et andet sted. 

Han fortæller endvidere, at man som et lille firma heller ikke bør kontakte de store offshoring-virksomheder. Det skyldes, at de store som regel vil sende deres bedste folk ud til de store kunder, mens de små firmaer så må nøjes med resten af udviklerstaben.  

Offshoring i luksusudgaven 
Hvis du ikke vil finde udviklere igennem offshoring-virksomheder kan du selvfølgelig også bare rejse om på den anden side af jorden og bygge dit eget kontor.

Det har finansvirksomheden SEB Pension gjort, og selskabet har nu knap fem års erfaring med offshoring i Malaysias hovedstad Kualu Lumpur, hvilket ifølge system- og offshorechef, Jakob Nielsen, fra SEB Pension giver besparelser på fem millioner konsulent-kroner i Danmark.
 
SEB Pension har brugt besparelserne til at bygge kontorer med computerspil, bordfodbold og leje sig ind i attraktive lejligheder i Kualu Lumpur, ligesom selskabet har sikret sig en håndfuld luksuslejligheder i København til de malaysiske udviklere, der kommer til Danmark for at blive klogere og sparre med moderselskabet.
 
"Normalt vil man ikke bosætte sig i offshoring-landene, men vi kører en luksusudgave af offshoring. Vi vil ikke spare på vores offshoring-omkostninger, for vi vil have de bedste folk," forklarer Jakob Nielsen fra SEB Pension om selskabets offshore-investeringer.

Læses lige nu
    Computerworld Events

    Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

    Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
    Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
    Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
    Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

    Sikkerhed | Højbjerg, Aarhus

    Cyber Security Summit 2026 - Aarhus

    Lær om organisationers evne til at modstå, håndtere og komme videre efter alvorlige digitale hændelser, herunder ledelsesansvar, forretningskritiske afhængigheder og de valg, der afgør, om plan B holder, når systemer eller leverandører svigter.

    Digital transformation | Aarhus

    AI i det offentlige - Aarhus

    Hør hvordan offentlige AI-løsninger skaleres til stabil drift med reel effekt. Få erfaringer, arkitekturvalg og styringsgreb fra frontløbere. Lær at bygge fælles AI-infrastruktur med ansvarlighed, sikkerhed og compliance.

    Digital transformation | Køge

    Derfor skal du videre fra Dynamics AX – og sådan gør du

    Computerworld giver klar viden om vejen videre fra Dynamics AX. Du ser forskellen mellem AX og moderne cloud-ERP og får et konkret beslutningsgrundlag for næste skridt. Tilmeld dig og få styr på skiftet til Dynamics 365 FO eller BC.

    Se alle vores events inden for it

    Navnenyt fra it-Danmark

    netIP har pr. 1. juni 2026 ansat Heidi Winther som Supportkonsulent ved netIP's kontor i Herning. Hun kommer fra en stilling som IT-Supporter hos Holstebro Kommune. Nyt job
    Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Steffen Bendix Søjberg som Systemkonsulent ved netIP's kontor i Rødekro. Han kommer fra en stilling som Systemadministr,og har været i branchen i mange år. Nyt job
    Sharp Consumer Electronics har pr. 1. april 2026 ansat Daniel Eriksson som salgsdirektør for de nordiske lande. Han skal især beskæftige sig med at accelerere virksomhedens vækst i Norden. Han kommer fra en stilling som nordisk salgsdirektør hos Hisense. Han har tidligere beskæftiget sig med detailhandel, kommerciel strategi og markedsudvidelser med bemærkelsesværdige resultater til følge. Nyt job

    Daniel Eriksson

    Sharp Consumer Electronics