Pc'er sælger ikke længere: Her er afløseren

Salget af traditionelle computere i Danmark ebber ud. Til gengæld går en ny computertype som varmt brød. Se her, hvad det er.

Artikel top billede

Læs også:

Nu er Apple verdens fjerdestørste pc-leverandør

Tablet-pc'erne vil tage livet af netbooks

I første kvartal af dette år er der blevet langet 88,6 millioner pc'er over disken i hele verden, hvis man regner tablet-pc'er med.

Kigger man et år tilbage i samme tidsrum, var salget på 82,8 millioner. Der er altså en god vækst på pc-markedet. Det er analysehuset Canalys, der har gjort tallene op.

Det er dog de trykfølsomme tablet-pc'er, der rykker.

Salget af traditionelle computere er nemlig et stillestående marked. 

Det er ikke kun i den store verden, at de trykfølsomme skærme er populære. Tendensen er den samme i Dannevang.

"De danske tal er ikke helt gjort op endnu, men vi ser en klar tendens mod tablets," siger Anders Elbak, som er it-alytiker i IDC.

Gået i stå

"Der er ingen tvivl om, at det almindelige pc-salg er gået i stå, specielt på privatmarkedet. Selv om tablet-pc'erne ikke erstatter computeren, har mange valgt at købe den som den anden eller tredje computer i hjemmet," vurderer han.

Han mener ikke, at tablet-pc'er vil udkonkurrere den traditionelle computer, men de vil æde store dele af salget, fordi markedet for almindelige pc'er er mættet i Danmark.

"Der bliver desuden reklameret meget for tablet-pc'erne, og det trækker interessen væk fra de traditionelle produkter," siger Anders Elbak.

Apple i syvmilestøvler

I første kvartal blev der globalt solgt 6,4 millioner tablet-pc'er, og det var Apple, der stod for tre ud af fire solgte tablet-pc'er. Det skriver Macworld i USA.

Det salg har bragt Apple op som den fjerde største pc-producent i verden. Apples salg har taget et kvantespring, og det er steget med 188 procent i forhold til samme periode sidste år.

Det er fortsat HP, der leverer flest traditionelle computere efterfulgt af firmaer som Dell og Acer.

Når man regner tablet-pc'erne med i pc-salget, ser det altså ikke så sort ud for branchen, eller i hvert fald den del af branchen, som sælger de trykfølsomme produkter, med Apple i spidsen.

Der er en analytiker-forventning om, at Apple også vil være ledende i dette segment i det kommende kvartal, men selskabet vil opleve en skærpet konkurrence fra eksempelvis Acer, Asus og LG.

Læs også: Nu er Apple verdens fjerdestørste pc-leverandør

Tablet-pc'erne vil tage livet af netbooks

Navnenyt fra it-Danmark

Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Michael Schou som Operations Manager ved netIP Aalborg og Aarhus. Han kommer fra en stilling som Senior Director - Head of IT hos BDO. Han har tidligere beskæftiget sig med flere områder indenfor IT-branchen, hvor han bla. også har drevet sin egen IT-virksomhed. Nyt job

Michael Schou

Netip A/S

WITRICS A/S har pr. 1. juli 2026 ansat Tim Meicker som Sales & Marketing Manager. Han skal især beskæftige sig med marketingstrategi, salgsaktiviteter, samt virksomhedens kommercielle vækst. Han kommer fra en stilling som projektansat hos WITRICS A/S. Han er uddannet BA (hons) Strategic Management og MBA fra Syddansk Universitet. Nyt job

Tim Meicker

WITRICS A/S

netIP har pr. 1. juni 2026 ansat Heidi Winther som Supportkonsulent ved netIP's kontor i Herning. Hun kommer fra en stilling som IT-Supporter hos Holstebro Kommune. Nyt job
Immeo har pr. 16. marts 2026 ansat Honey Arora som Senior Manager. Han kommer fra en stilling som Data Product Owner hos Centrica Energy. Nyt job

Honey Arora

Immeo