Arkitekterne bag offentlige it-systemer skal i langt højere grad tænke i helheder.
Det mener tænketanken Public Governance.
Helt konkret mener tænketanken, at offentlige data bliver spærret inde i siloer, selv om de enkelte myndigheders data med fordel kunne bruges af andre offentlige institutioner.
Public Governance peger på, at organisationen "den offentlige sektor" med staten, fem regioner og 98 kommuner bør hente inspiration fra det private erhvervsliv, hvor man i høj grad høster synergieffekten fra genbrug af data på tværs af en organisation.
Virkelighedsfjern it-arkitektur
Udviklingsdirektør for business analytics-virksomheden SAS Institute, Lars Kirdan, er medlem af tænketanken Public Governance.
Han fremhæver den maratonlange udvikling inden for elektroniske patientjournaler (EPJ) fra midten af 1990'erne frem til i dag, hvor der endnu ikke er et fællesnationalt system, som det helt store skræmmeeksempel.
"EPJ-projektet har mange velmenende folk, der arbejder benhårdt på at skabe et nødvendigt system, men ingen forstår jo, at det endnu ikke virker efter hensigten, selv om der er postet rigtigt mange offentlige midler i diverse løsninger," siger Lars Kirdan og fortsætter:
"Offentlige it-folk er generelt meget dygtige til it, men det er vigtigt at projekter tager udgangspunkt i forretningen. It-folk ved dog ikke nødvendigvis, hvordan forretningen præcis virker, og hvordan den enkelte sag skal behandles i en konkret situation og virke uden for ens egen organisation. Derfor skal vi sprænge nogle processer i luften og være bedre til at bygge videre på best practices," mener SAS Institute-direktøren.
Vi skylder brugbare data til de syge
Et af de gode eksempler er, ifølge Lars Kirdan, Skats tast-selv-løsning, hvor omkring 3,5 million danskere får serveret deres skatte-informationer på et sølvfad, når de logger på systemet.
"Læger og patienter er jo ligeglade med, hvordan data bliver struktureret. Data skal bare være tilgængelige, så vi kan få verdens bedste sundhedssystem. Vi skylder simpelthen patienterne, at varetage den del af it-arkitekturen, så lægens computerskærm altid viser sandheden," siger Lars Kirdan.
Sundhedsområdet har et budget på omkring 200 milliarder kroner, og kunne med Lars Kirdans ord "godt bruge det dobbelte", fordi der er en uendelig efterspørgsel efter sundhedsydelser.
Derfor er "simple" dataoverførsler og samspil mellem EPJ og andre sundhedssystemer en af de lavt hængende frugter til sparegrisen.
Til sammenligning blev selvbetjeningsløsningen fra Skat bygget i en tid, hvor skattefar svang sparekniven og massefyrede medarbejdere i tusindevis. På trods af de nødvendige udviklingsvilkår, bliver tast-selv-systemet altid fremhævet som en af de mest succesrige it-løsninger i landet.
Hvornår sker der noget?
For at kunne gentage succesen gang efter gang efterlyser Lars Kirdan en overordnet it-strategi fra den offentlige sektor, hvor man i højere grad fokuserer på en sammenhængende it-arkitektur frem for på enkeltsager, hvor man kan spare x-antal millioner her og der.
Han håber, at dette kommer til at kendetegne den kommende fællesoffentlige digitaliseringsstrategi for 2011 frem mod 2015, som embedsmænd fra kommunerne, regionerne og staten i disse dage netop lægger sidste hånd på.
I en fremtidig fællesoffentlig it-strategi håber Lars Kirdan, at der er en vision for, hvordan data kan deles mere effektivt mellem myndigheder - og på længere sigt gøres lettere tilgængelige for borgerne.
"Hvis offentlige data er i dårlig kvalitet eller ikke kan bruges, hvis ansvar er det så helt præcis? Det er der ikke rigtigt noget svar på i dag," siger han.
"I flere år har kommunerne forsøgt at benytte best practices, men der sker ikke helt så meget, som man kunne forvente. Alle kommuner har måske for travlt med at bygge deres eget system og være first movers frem for i højere grad at dele viden og data," fortsætter Lars Kirdan.
Han fremhæver, at eksempelvis at den tragiske Brønderslev-sag med systematisk seksuelt misbrug og dyremishandling måske kunne være afsløret tidligere, hvis kommunerne i langt højere grad automatisk havde delt data mellem sig om den suspekte familie.
Mange embedsmænd fordærver it-arkitekturen
Han peger på, at der i dag er mange offentlige myndigheder som KL, Kombit, Statens It, Økonomistyrelsen og Videnskabsministeriet på banen for at varetage den offentlige it-arkitektur bedst muligt.
Men i Lars Kirdan optik er der brug for at samle dagsordenen for den offentlige it-udvikling op, så det offentlige i højere grad arbejder sammen om udvikling af nye systemer, og at data derefter kan deles meget mere smidigt, end det er tilfældet i dag.
"Vi har måske brug for beslutninger, der gør anvendelsen af data på tværs af offentlige siloer mere smidig," foreslår Lars Kirdan.
Han mener, at der kun kan være én vej til at få bedre dataudnyttelse i Danmark - og det er fra politisk hold at tage beslutningen om at indføre en mere smidig data-arkitektur hertillands.
"Og jeg tror, at vi på mange måder er modne til det. Skat udformede en strategi og implementerede den. Selv meget private detaljer om danskernes penge, er danskerne villige til at aflevere til en offentlig myndighed over nettet. Så hvorfor skulle det ikke kunne lade sig gøre på andre områder?"
