De vigtigste it-job i Danmark: Sælgeren

It-Danmark 2011: Salgsdirektør Helge Haurums job er at få jyske og fynske firmaer til at vælge it-systemer fra Thy Data. Derfor er han altid på farten.

Artikel top billede

Tusind kilometer på jyske og fynske veje bliver det til for salgsdirektør Helge Haurum fra Thy Data på en typisk uge.

Dagen begynder ofte mellem klokken fire og fem om morgenen med at forberede præsentationer til salgsmøder og sende mails fra hjemmet i Hammel, inden turen går mod salgskontoret i Århus.

Herfra er kikkerten rettet mod potentielle kunder i det meste af Jylland og på Fyn - fra Thyborøn til Tåsinge.

"Så man lærer tankstationerne at kende," griner Helge Haurum, da Computerworld besøger den 41-årige salgsdirektør i Thy Datas afdeling i Kolding.

Kontorer i hele landet

Geografien er et tema alene af den grund, at navnet Thy Data sender tankerne mod det, der i disse år kaldes udkantsdanmark.

Men langt inden det begreb overhovedet blev opfundet, begyndte Thy Data sit snart 25-årige liv i Thy og Thisted nord for Limfjorden.

Siden har selskabet med 170 ansatte, der leverer it-systemerne Microsoft Dynamics AX og C5, samt hardware og hosting-løsninger til både private og offentlige virksomheder, for længst fået kontorer spredt rundt over hele landet, herunder en større afdeling i hovedstadens it-mekka, Ballerup.

Faktisk begyndte karrieren for Helge Haurum, der er født i Hammel, på Sjælland, hvor han efter endt uddannelse som produktionsingeniør i 1995 fik job hos Dam­gaard Data med de karismatiske brødre Erik og Preben Damgaard i spidsen.

"Alt kunne lade sig gøre," husker Helge Haurum fra tiden i det familieejede selskab.

Han fortæller om en tid, hvor kantinen i folkemunde blev kaldt "Nordsjællands bedste restaurant".

Den unge ingeniør suger viden til sig og blandt andet teambuildingskurser, hvor han går på gløder, sætter tankerne i gang.

"Preben talte om hard fun, og hvert år gav han, med et glas champagne i hånden, en status på, hvorvidt vi havde nået årets mål," fortæller Helge Haurum.

Se alle Computerworlds artikler i serien om Danmarks vigtigste it-job her.

Dyrt betale lærepenge

Se alle Computerworlds artikler i serien om Danmarks vigtigste it-job her.

Alt kan lade sig gøre, hvis man tør sætte overliggeren højt og arbejder hårdt, var læren, Hammel-drengen tog med sig.

Efter fem glade Damgaard-år måtte Helge Haurum betale dyre lærepenge hos et skotsk telefirma, der ville starte i Danmark, men gik ned med et brag.

Nedturen lærte han meget af.

"Der skal være sammenhæng i organisationen fra salg til leverance og udvikling, ellers går det galt," evaluerer Helge Haurum.

I dag stammer hans viden om Thy Data-produkterne, som partneren Microsoft udvikler, ikke blot fra Damgaard-tiden, men fra flere års finpudsning af systemet.

Helge Haurum vendte nemlig tilbage til Damgaard Data, der i mellemtiden var blevet til Navision og solgt til Microsoft.

Concorde-systemet viste sig at være milliarder af kroner værd.

Ledende stilling i Vedbæk

Hos Microsoft fik Helge Haurum en ledende stilling i Vedbæk i udviklingsafdelingen.

"Men dialogen og kontakten til kunderne har hele tiden trukket i mig," fortæller markedsdirektøren.

Derfor fandt han også sin rette hylde hos Microsoft i Hellerup som Product Marketing Manager, hvor han havde kontakten til Microsofts partnere og skulle lytte til kundernes ønsker og behov.

Én ting manglede dog: Hjembyen Hammel trak. Efter halvandet års pendlen tog han beslutningen og tiltrådte i 2006 hos Thy Data.

Her fik sælgeren mulighed for fortsat at arbejde med de Microsoft-produkter, han kendte så indgående, hus i Hammel og al den kontakt med kunderne, han overhovedet ønskede.

Den velklædte sælger i jakkesæt og slips, der er Thy Datas ansigt udadtil, fortæller, at dialogen fortsat foregår i et marked, hvor kuglepennen hos køberne, der skal underskrive salgskontrakterne, sidder lidt for godt fast i inderlommen.

Hårde nedskæringer

"Man kan mærke derude, at de har været igennem hårde nedskæringer på omkostninger. Tør man nu kaste sig over et it-projekt?" siger salgsdirektøren.

Man skal heller ikke være mange minutter sammen med den veltalende mand for at spotte, at han unægtelig brænder for sit arbejde. Og salgsarbejdet hiver i ham.

"Nogle siger, at sælgere kan sælge alt, uanset om det er kartofler eller it-systemer. Det tror jeg ikke på," siger Helge Haurum, der fortæller, at integritet står som en af de vigtigste værdier i hans arbejde.

Et kig i salgsdirektørens kalender afslører, ud over en udadvendt jobfunktion, en travl hverdag. Inden mødet med Computerworld i Kolding, var han forbi Middelfart hos en potentiel kunde.

Dagen forinden stod den på et stort arrangement i Aalborg for 15 direktører, bestyrelsesmedlemmer og butikschefer fra en større kæde, og den følgende dag et seminar et nyt sted i Jylland.

Kalenderen er også fyldt med andre kørselsopgaver, da hans tre børn blandt andet skal til fodbold.

Weekenden bød desuden på overnatning i Rold Skov for salgsdirektøren selv, der leder et ungt spejderhold.

Den største udfordring for Helge Haurum er da også at finde nok timer i døgnet.

Han erkender, at det ikke bliver til meget arbejde sent om aftenen efter de lange arbejdsdage.

"Når jeg kommer hjem, så er jeg træt," siger han.

Se alle Computerworlds artikler i serien om Danmarks vigtigste it-job her.

Annonce

Vivant ApS

IT-supporter til Servicedesk

Københavnsområdet

BEC Financial Technologies

Sr. Business Analyst for Accounting Data & Monitoring

Region Sjælland

Capgemini Danmark A/S

Senior Projektleder til sundhedssektoren

Københavnsområdet

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

DevOps Engineer (AI) til Forsvarets nye IT-platform

Midtjylland

Computerworld Events

Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

It-løsninger | Online

ERP Insights 2026

Webinaret giver et samlet overblik over, hvordan ERP-landskabet ændrer sig, og hvilke arkitekturvalg der får direkte betydning for forretningens evne til at tilpasse sig.

Sikkerhed | København

Cyber Security Festival 2026

Mød Danmarks skrappeste it-sikkerhedseksperter og bliv klar til at planlægge og eksekvere en operationel og effektiv cybersikkerhedsstrategi, når vi åbner dørene for +1.700 it-professionelle. Du kan glæde dig til oplæg fra mere end 80 talere og...

Se alle vores events inden for it

Navnenyt fra it-Danmark

IFS Danmark A/S har pr. 1. oktober 2026 ansat Annette Macsay Mostrup som Channel Manager Nordics. Annette skal især beskæftige sig med at udvikle og styrke IFS’ kanal- og forhandlerøkosystem i Norden. Annette kommer fra en stilling som Regional Partner Manager Nordics hos Keepit. Annette har tidligere beskæftiget sig med partnerudvikling og kanalstrategi i virksomheder som Citrix, VMware, Splunk og Zscaler. Nyt job

Annette Macsay Mostrup

IFS Danmark A/S

IFS Danmark A/S har pr. 1. september 2026 ansat Gustav Olsen som Business Development Representative. Gustav skal især beskæftige sig med forretningsudvikling & identificering af muligheder med fokus på AI, automatisering og optimering af forretningsprocesser. Gustav kommer fra en stilling som Business Development Specialist hos SAP Danmark A/S. Gustav er uddannet Cand.merc Sales Management. Gustav har tidligere beskæftiget sig med forretningsudvikling og salgsstrategi inden for ERP-teknologi. Nyt job

Gustav Olsen

IFS Danmark A/S

Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Ronni Randrup som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Aalborg. Han kommer fra en stilling som Operations Consultant hos Complea. Nyt job

Ronni Randrup

Netip A/S

Netip A/S har pr. 11. august 2026 ansat Emil Kristoffersen som IT-Supporterelev ved netIP's kontor i Thisted. Han er uddannet Fisker, - Emil har dermed valgt et karriereskifte. Nyt job

Emil Kristoffersen

Netip A/S