Statens IT: Alle vores ministerier blev ramt af skybrud

Statens IT aktiverede beredskabsplanen og task force, da lørdagens skybrud ramte alle otte ministerielle kunder hos styrelsen og satte apparater og infrastruktur under vand.

Artikel top billede

It-driften hos alle de otte minister i Danmark, som Statens IT håndterer, har i større eller mindre grad været påvirket af lørdagens skybrud, som sendte op til 150 millimeter regn ned over hovedstadsområdet.
 
Det fortæller Lone Strøm, som er direktør for Statens IT, der håndterer infrastruktur og it for en lang række af de danske myndigheder.  
 
"Når der er skybrud rundt om i København, og vores kunder har ting og sager stående i kældre og stueetager, så bliver vi også berørt," siger Lone Strøm. 
 
Aktiverede beredskabplan
Hun fortæller, at omfanget af følgerne efter skybruddet søndag stod klart for Statens IT, som derfor aktiverede beredskabsplanen og etablerede en task force.
 
Siden har mellem omkring 30 medarbejdere hos Statens IT brugt ekstra timer på at få alle systemerne hos ministerier og styrelser op at køre igen. 
 
"Vi har ikke haft nedbrud i serverrum på grund af vand. De fleste af de serverrum, vi har overtaget, er ikke placeret i kældre," siger Lone Strøm.
 
Det betyder dog ikke, at serverrummene helt har undgået nærkontakt med vand fra skybruddet. Men heldigvis har udstyret være hævet, så vand på gulvet ikke har gjort skade.    
 
Vand stoppede netværk
Mens servere er gået fri er det typisk switche og andet netværksudstyr til fordeling af datatrafikken mellem de mange bygninger og afdelinger hos de statslige kunder, som har været ramt af oversvømmelserne.
 
Eksempelvis var Klima- og Energiministeriet ifølge Lone Strøm ramt af oversvømmelse i en kælder med switche, hvilket stoppede netværkstrafikken i en af ministeriets bygninger, fordi strømmen slog fra på grund af vandet.
 
Her blev løsningen, at medarbejderne uden netværksforbindelser fra mandag arbejdede i andre bygninger, mens vandet blev pumpet ud, el-installationer efterset og netværksudstyret tørret.  

Switche overlevede timer under vand 

Og faktisk var der efterfølgende en del af udstyret som overlevede mange timer under vandet, fortæller Lone Strøm.
 
"Det har der været masser af eksempler på. Der var nogle af switchene som fungerede, mens andre ikke gjorde," siger Lone Strøm, der ikke vil fremhæve særlige fabrikaters evne til at modstå vand.
 
Det meste af netværksudstyret hos Statens IT kan ifølge Lone Strøm overvåges centralt, hvilket gjorde det muligt at se, om der var liv i forbindelserne på apparaterne efter den ublide medfart. Og i en del tilfælde rapporterede switchene med en grøn farve i oversigtsplanen, at de var oppe igen.
 
Direktøren fortæller, at hun endnu ikke har noget overblik over hvor stor en del af udstyret Statens IT har skiftet ud med nyt.
 
"Skybruddets omfang taget i betragtning, så er det forbavsende lidt der er gået til," siger Lone Strøm.  

Læses lige nu

    Annonce

    Navnenyt fra it-Danmark

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. august 2026 ansat Maria Binger, 44 år,  som CFO. Hun skal især beskæftige sig med den finansielle styring i takt med Iduras vækst i Danmark og internationalt med fokus på blandt andet forecasting. Hun kommer fra en stilling som Director Business Finance hos Danelec. Hun er uddannet cand.merc.aud. fra Copenhagen Business School. Hun har tidligere beskæftiget sig med finance hos Agillic, Cobham SATCOM og Saxo Bank. Nyt job

    Maria Binger

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. september 2026 ansat Maria Juliane Friedrichsen, 47 år,  som Office Manager. Hun skal især beskæftige sig med at holde overblik og sikre, at alt på kontoret kører, som det skal. Hun kommer fra en stilling som Office Manager hos Kontorhotellet H2M. Hun er uddannet professionsbachelor i ernæring og sundhed og har en korrekturlæseruddannelse. Hun har tidligere beskæftiget sig med korrekturlæsning og den daglige drift af kontorer. Nyt job

    Maria Juliane Friedrichsen

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,

    Arctic Wolfs Network har pr. 1. september 2026 ansat Victor Dohlmann som Sales Director for Nordics. Nyt job

    Victor Dohlmann

    Arctic Wolfs Network

    Netip A/S har pr. 1. september 2026 ansat Michelle Sørensen som Operation Coordinator ved netIP's kontor i Hernng. Hun kommer fra en stilling som Koordinator hos Norlys koncernen. Nyt job

    Michelle Sørensen

    Netip A/S