Udenlandsk spionage mod dansk it-virksomhed

I en af de største kendte hacker-sager er en dansk virksomhed tilsyneladende blevet systematisk overvåget i seks måneder.

Artikel top billede

Læs også:
Står Kina bag historiens største hackerangreb?

Kina benægter at stå bag kæmpe hackerangreb

Sikkerhedsfirmaet McAfee fremlagde i starten af august en rapport om en af verdens største serier af hacker-angreb, der nogensinde er blevet opdaget.

Her oplyste sikkerhedsfirmaet, at 71 forskellige organisationer herunder FN, Den Olympiske Komité, den indiske regering, forsvarsfirmaer, virksomheder i stålindustrien og forskellige it-sikkerhedsfirmaer, tilsyneladende har været i kløerne på hackere.

Hacker-angrebene har fundet sted over de sidste fem år, og i flere tilfælde har McAfee observeret, at der er blevet stjålet intellektuelle rettigheder fra de angrebne organisationer.

Rapporten indeholder en komplet liste over de 71 virksomheder, der beskrives med erhvervsområde og det antal måneder, som firmaerne er blevet overvåget af hackere.

Firmanavnene er dog ikke tilgængelige.

På listen finder man en dansk virksomhed, der ifølge McAfee er blevet udspioneret i seks måneder i en periode startende for august 2008.

Firmaet beskrives som et Satellite Communications Company, men ikke med firmanavn.

Rapporten fra McAfee kan læses her.

Kinesisk indtrængen?

Hvilket land eller organisation, som står bag spionagen, er ikke kendt, men flere har peget på Kina.

Blandt andre den amerikanske tænketank CSIS (Center for Strategiske og Internationale Studier).

Det skyldes, at flere af de stjålne oplysninger meget vel kunne bruges i Beijing, hvilket eksempelvis gælder flere systemer hos Den Internationale Olympiske Komité og nationale OL-komiteer, der forsvandt før de Olympiske Lege på kinesisk grund i 2008.

En kinesisk avis afviser blankt alle beskyldningerne.

En afvisning, der i et vist omfang bakkes op af en dansk ekspert.

"Alle mener, at Kina er skurken i denne sag. Men hvis man som nation skulle angribe andre lande, så ville det nok være mere nærliggende at skrive koden fra bunden, som vi så det med Stuxnet," vurderer Peter Kruse, som selv har været involveret i analyse og efterforskning i flere af de sager, der nævnes i McAfee-rapporten

Han ønsker dog ikke, at komme nærmere ind på hvilken dansk virksomhed, der nævnes i rapporten, da han er bundet af en såkaldt non-disclosure agreement, en klausul om ikke at viderebringe informationer i en sag.

Læs også:
Står Kina bag historiens største hackerangreb?

Kina benægter at stå bag kæmpe hackerangreb

Annonce

Navnenyt fra it-Danmark

Norriq Danmark A/S har pr. 3. august 2026 ansat Jeppe Lindberg som Developer. Han skal især beskæftige sig med at være med til at analysere, designe og udvikle skræddersyede forretningsløsninger til vores kunder i Business Central. Han kommer fra en stilling som Business Central Developer hos Evexo. Han er uddannet hos Aalborg Universitet- Master's degree, Computer Software Engineering. Nyt job

Jeppe Lindberg

Norriq Danmark A/S

Stine Willemoes Kondrup, Senior Project Manager hos Ascom, har pr. 22. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i organisation på Aalborg Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse
Norriq Danmark A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Ida Laursen som Junior Consultant. Hun skal især beskæftige sig med at understøtte vores konsulenter med praktiske og analytiske opgaver på diverse kundeprojekter. Hun kommer fra en stilling som Webassistent hos PWT Group A/S. Hun er uddannet bachelor i International Virksomhedskommunikation og er i gang med en kandidat i IT-ledelse. Hun har tidligere beskæftiget sig med kommunikation og webindhold. Nyt job

Ida Laursen

Norriq Danmark A/S