Så nemt er det at udvikle den perfekte app

Med iPad som udgangspunkt satser virksomhederne for alvor på mobile apps. Og det er faktisk ikke svært at udvikle apps. Se hvordan man gør.

Artikel top billede

App-revolutionen blev drevet af forbrugermarkedet, hvor smartphone-produkter som iPhone og Android har haft stor succes.

Ifølge en undersøgelse fra Index Danmark/Gallup fra juni måned har 1,5 millioner danskere nu en smartphone.

Det giver et stort potentielt marked for virksomheder, der i stigende grad ser apps som en mulighed for at indfange og servicere kunder.

Smartphones er også trængt ind i virksomhederne, og apps til intern virksomhedsbrug er så småt ved at vinde indpas i danske virksomheder.

Computerworld har talt med udviklere af apps og hørt om deres erfaringer med at udvikle apps til forretningsbrug.

"Siden iPad'en kom frem, er der sket en kraftig stigning i efterspørgslen efter enterprise-lignende erhvervsapplikationer, hvor man bruger smartphonen eller iPad'en til erhvervsmæssigt brug,"siger direktør Anders Cervera, administrerende direktør for InSilico, der har specialiseret sig i app-udvikling.

iPad sætter skub i forretnings-apps

Selvom InSilico udvikler til både iPhone og Android-telefoner, så er det primært iPad-apps, som udvikles til forretningsbrug.

Når den forretningsorienterede iPad-app introduceres, kan det så inspirere til afledte smartphone-apps.

"Måske har den lille skærm på smartphones været en barriere for forretnings-apps i modsætning til forbruger-apps.

Det er ganske få forretningsapps, vi har været inde over på selve mobilen, men efter iPad er kommet til, har vi oplevet en afledt effekt på apps til mobilen."

Han nævner som eksempel, at InSilico har udviklet en iPad-app til arkitekter og ingeniører hos Targetti / Louis Poulsen.

Den blev fulgt op af en iPhone-app.

Et andet eksempel på en app, der udvikles til både iPad og iPhone, er et skræddersyet time-/sagsstyringssystem, der benyttes af over 400 virksomheder i den samme branche i Danmark.

Udviklingen af den app foregår i udviklingsmiljøet Xcode fra Apple, hvor koden skrives i Objective-C.

Relativt enkelt

Da både iPhone og iPad er baseret på iOS, er det relativt enkelt at genanvende koden fra iPad-platformen på iPhone-platformen.

"Der er selvfølgelig skærmstørrelsen og nogle enkelte navigationsprincipper, der er anderledes. Kodemæssigt kan al logikken og backend-integrationen genbruges. Det er kun UI (brugergrænsefladen, red.), som skal ændres. Menu, knapper og så videre skal selvfølgelig tilpasses skærmstørrelsen," forklarer Anders Cervera.

App'en skal erstatte en traditionel pc-applikation, der kører op mod en database, hvor time-/sagsregistreringerne gemmes.

Her arbejder InSilico sammen med leverandøren af det oprindelige time-/sagsstyringssystem om at få de nye klient-apps til at tale med det bagvedliggende databasesystem.

Udvekslingen af data mellem app-klienter og backend-systemet foregår ved hjælp af XML over http.

"Vi definerer i samarbejde med de oprindelige leverandører af systemet, hvilke formater app'en sender og modtager, og de tilretter så det bagvedliggende system," forklarer Anders Cervera.

Læs også
Fem gode råd til udvikling af den perfekte app.

Fuld fart frem: Byg en app på seks uger.

Disse apps kan inspirere dig

I begyndelsen af 2011 indgik inSilico et strategisk samarbejde med in2media A/S, og InSilico/in2media har via det samarbejde udviklet et produktkatalog og salgsværktøj til smykkevirksomheden Pandora.

Her fungerer en iPad-app som klient til et bagvedliggende Umbraco-baseret CMS-system, der indeholder oplysninger om Pandoras produkter.

Ved hjælp af iPad-app'en kan Pandoras mere end 200 sælgere tage ud til butikker og præsentere produkterne.

En tredje app, som InSilico/in2media har udviklet, er til PFA's pensionsrådgivere, der kan tage dem med ud til kunder, når de skal rådgive om valg af pension.

Det gælder for time-/sagsregistreringssystemet, produktkataloget og pensionsrådgivningssystemet, at de i princippet kunne være traditionelle pc-applikationer på en bærbar computer, men app-miljøet giver en ekstra dimension af brugerinddragelse, mener Anders Cervera:

"iPad'en er nemmere at have med under armen, og det er nemmere at involvere kunden, når man sidder med den frem for med en bærbar pc."

Markedet vil have iPad-apps

Selvom det mest er iPad-apps, som InSilico excellerer i, når det kommer til forretnings-apps, så er det ikke et strategisk valg for InSilico.

Det er et valg, som er fremkommet grundets markedets efterspørgsel.

"Vi satser ikke på en speciel platform og udvikler også til iPhone og Android. Men de forespørgsler, der kommer fra erhvervslivet, er mest rettet mod iPad-apps," siger Anders Cervera.

Mens Android og iPhone altså også er på udviklingslisten, så er der endnu ikke nogen Windows Phone 7-projekter i gang.

"Vi har ikke fået forespørgsler på Windows Phone 7-apps endnu, men vi er klar til det, når det kommer," siger Anders Cervera.

Han ser apps til forretningsbrug som et voksende marked for InSilico.

"Det er et voksende forretningsområde. Det er svært at sige, præcist hvor stort det er, men vi udvikler kontinuerligt til enterprise. Måske udgør det lidt under halvdelen af vores aktiviteter," siger Anders Cervera.

Læs også
Fem gode råd til udvikling af den perfekte app.

Fuld fart frem: Byg en app på seks uger.

BEC

QA coordinator

Region Sjælland

TD SYNNEX Denmark ApS

Inside Sales Specialist

Nordjylland

Netcompany A/S

Microsoft Operations Engineer

Københavnsområdet

Navnenyt fra it-Danmark

VisionBird har pr. 1. november 2025 ansat Kelly Lyng Ludvigsen, 38 år,  som Seniorrådgiver. Hun skal især beskæftige sig med Rådgivning og undervisning i Contract Management. Hun kommer fra en stilling som Contract Manager hos Novo Nordisk. Hun er uddannet Cand. jur. og BS fra CBS. Hun har tidligere beskæftiget sig med Contract Management i flere roller i både det private, offentlige og som konsulent. Nyt job

Kelly Lyng Luvigsen

VisionBird

Netip A/S har pr. 15. september 2025 ansat Jimmi Overgaard som Key Account Manager ved netIP's kontor i Viborg. Han kommer fra en stilling som Sales Executive hos Globalconnect A/S. Nyt job

Jimmi Overgaard

Netip A/S

EG Danmark A/S har pr. 1. december 2025 ansat Søren Jermiin Olesen som Senior Product Manager. Han skal især beskæftige sig med finans- og debitorstyring i det offentlige med ansvar for økonomistyringssystemet EG ØS Indsigt. Han kommer fra en stilling som Product Manager hos KMD A/S. Han er uddannet Cand. oecon. Han har tidligere beskæftiget sig med økonomi bl.a. i Aarhus Kommune og været med til at udvikle NemØkonom før og efter salget til KMD. Nyt job

Søren Jermiin Olesen

EG Danmark A/S