Fujitsu og Toshiba sammen om chip

Rivalerne Fujitsu og Toshiba vil sammen udvikle en avanceret chip til digitale apparater. Et nyt partnerskab mellem de to rivaler skal gøre dem begge mere konkurrencedygtige på det benhårde globale marked, hvor konkurrenter fra USA og Asien sørger for lave priser og store krav.

Fujitsu og Toshiba følger nu den udprægede tendens til at lave omkostningsbesparende alliancer på det japanske elektronikmarked og går sammen om at producere avancerede computerchips, skriver Nando Times.

Alliancen mellem de to rivaler er en direkte konsekvens af den øgede konkurrence fra blandt andet USA og flere af Japans nabolande, der for alvor har fået øjnene op for produktion af moderne teknologi.

Med alliancen håber Fujitsu og Toshiba således, at de dels kan spare betydelige omkostninger, dels at de kan sætte turbo på udviklingen af nye produkter ved at lægge deres udviklingsdivisioner sammen.

De sammenlagte udviklingsafdelinger skal nu i gang med at udvikle en ny type superchip, der integrerer software med kredsløbssystemer på en langt mere effektiv måde end hidtil set.

Fujitsu og Toshiba forventer, at efterspørgslen på denne type chips vil stige kraftigt i den kommende tid. Det vil ske i takt med, at elektroniske apparater - som for eksempel fjernsyn - fremover i stigende omfang vil blive forbundet vil internettet.

Fujitsus administrerende direktør Naoyuki Akikusa siger, at partnerskabet først og fremmest handler om at overleve den stigende globale konkurrence, og det kræver først og fremmest konkurrencedygtige produkter.

Nu regner de to selskaber med at kunne udnytte Toshibas styrke inden for digitale forbrugsgoder og Fujitsu ekspertise inden for servere til fælles gavn og gode. De to selskaber vil ikke udelukke, at der med tiden kan blive tale om en decideret fusion inden for det pågældende område, oplyser de.



Vil du vide mere om Fujitsu og Toshiba?
NewsScanner overvåger 300+ medier
Prøv gratis i 30 dage.

Annonce

Navnenyt fra it-Danmark

Norriq Danmark A/S har pr. 1. januar 2026 ansat Allan Kimmer Jensen som Lead Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med at sikre vores kunder får en verdensklasse brugeroplevelse gennem stærk frontend-arkitektur og kodekvalitet. Han kommer fra en stilling som Freelance Consultant hos Remmik. Han er uddannet hos Center for Medie og Kommunikation, Roskilde. Nyt job

Allan Kimmer Jensen

Norriq Danmark A/S

Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Thomas B. Steffensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Thisted. Han kommer fra en stilling som Senior IT/OT Network Consultant hos Frontmatec. Nyt job
Elbek & Vejrup A/S har pr. 1. august 2026 ansat Nathalie Kajberg Knudsen som Supportkonsulent i Evita/Forsyning. Hun skal især beskæftige sig med support af Evita/Forsyning samt bidrage til videreudviklingen af supportsetup på Evita og Appia. Hun kommer fra en stilling som support indenfor Kundeadministration og Afregning hos KMD Easy Energy. Hun har tidligere beskæftiget sig med kørselskoordinering og kørselsledelse hos FKS Slamson og Godik. Nyt job

Nathalie Kajberg Knudsen

Elbek & Vejrup A/S

Netip A/S har pr. 14. september 2026 ansat Andreas Thorø Møller som Systemkonsulent ved netIP's kontor i Aarhus. Han kommer fra en stilling som Endpoint Consultant hos Fellowmind Denmark A/S. Han er uddannet Datatekniker. Nyt job