De fleste danskere kunne i mandags glæde sig over budskabet om, at TDC nu tilbyder ADSL-forbindelser til 95 procent af danskerne. Og konkurrenterne følger lige i hælene.
Men nogen blev forbigået. Fem procent af danskerne er fortsat kun dækket ind af TDC's gamle forsyningspligt, der betyder, at de som minimum skal tilbydes en ISDN-forbindelse.
ISDN henter op til 128 kilobit data i sekundet mod ADSL-forbindelsens 256 kilobit eller op til 2 megabit per sekund. Og ISDN er betydeligt dyrere, hvis den skal udgøre et reelt alternativ til ADSL.
Det ved Jesper Steen Nielsen, der driver et reklamebureau på Læsø. Her er det kun muligt at få ADSL i hovedbyen Byrum og nærmeste omegn, mens Jesper Steen Nielsen uden for byen er afskåret fra den hurtige forbindelse.
Lavere pris på ISDN
- Vi har mange ugentlige deadlines, så det skal planlægges i god tid, inden vi sender noget af sted. Typisk sender vi filer på 2-25 megabytes, siger Jesper Steen Nielsen, der må betale omkring 1.200 kroner om måneden for en flatrate ISDN-linje med permanent åben forbindelse.
Tidligere på året var ADSL-dækningen til debat i Læsø Kommune, men da TDC havde opdateret centralen, indså Jesper Steen Nielsen, at han ikke selv var dækket af ind.
- I det mindste burde man presse teleselskaberne til at reducere prisen på en ISDN-linje, hvis ikke man kan tilbyde noget, der er bedre, siger han med henvisning til ADSL-forbindelserne, der er betydeligt hurtigere og koster fra under en tredjedel af, hvad han betaler i dag.
Han indrømmer dog, at der uden for Byrum ikke er den store efterspørgsel efter ADSL, for folk affinder sig med, at det jo alligevel ikke kan leveres, mener han.
Forsyningspligt I dag er TDC forpligtet til at levere følgende teleydelser: - Basale telefonitjenester - ISDN-tjenester - Faste kredsløb, dog ikke bredbånds-kredsløb - Særlige forsyningspligtydelser til nærmere afgrænsede grupper af handicappede - En landsdækkende nummeroplysningstjeneste og en bredt dækkende oplysningstjeneste for udenlandske numre - Offentlige radiobaserede maritime nød- og sikkerheds-tjenester dækkende Danmark, Grønland og Færøerne (nødopkald). |
Initiativet på Djursland
Sådan siger man også på Djursland, hvor borgerne i otte kommuner selv har taget initiativ til at få bredbåndsnetværk ud til hvert enkelt hus.
- Jeg synes, at Folketinget har svigtet ved ikke at stille krav til de store teleselskaber om forsyningspligt i områder som vores, siger Bjarke Nielsen, der er formand for foreningen Djurslands.net.
Foreningen vil med udgangspunkt i Århus Amts fibernetværk binde de store byer sammen i kommunerne Ebeltoft, Grenå, Midtdjurs, Nørre Djurs, Rosenholm, Rougsø, Rønde og Sønderhald.
Fra disse byer sættes der master op med trådløse netværk (wi-fi), som bringer netværket ud til landsbyerne, og hver enkelt husstand kan så komme på minimum en 256 kilobit-forbindelse for 200 kroner om måneden inklusive lån af udstyr.
Vil bygge et folkenet
Foreningen, der har 2.500 medlemmer, indså nødvendigheden af selv at opbygge netværket, da ingen af de store tele- og internetudbydere ville tilbyde fuld dækning.
- Vi har forsøgt at komme i tale med TDC for at få nogle gode tilbud, men det er blevet afvist. Og andre leverandører var dyrere end TDC og ville alligevel ikke hjælpe med at realisere det, som vi har bygget foreningen på, nemlig at skabe et folkenet, som alle har råd til at være på, siger Bjarke Nielsen.
Han ser det som statens ansvar at få landområderne med i netværkssamfundet:
- Det er jo kun et spørgsmål om at træffe en beslutning fra politisk hold, siger Bjarke Nielsen, der imidlertid ikke har tid til at vente på, at det måtte ske:
Massiv affolkning
- Vi er nødt til at komme i gang nu. Hvis der ikke bliver gjort noget inden for de næste fem år, så bliver affolkningen fra landområderne for massiv. Vi vil jo gerne holde fast i de unge mennesker og tilbyde erhvervslivet noget, siger Bjarke Nielsen.
Han nævner som eksempel en nylig erhvervskonference i landsbyen Pederstrup, hvor en inviteret gæst lige inden mødet ville hente sin Powerpoint-præsentation på sin e-mail-konto på internettet.
- Det bedste, vi kunne finde, var en 56K-modemforbindelse. Gæsten måtte vente så længe på at få sin præsentation igennem, at han næppe igen vil sende e-mails til Djursland, siger Bjarke Nielsen lakonisk.
Læs mere om bredbåndsdækning i landområder senere på Computerworld Online.
Relevant link:
