Der er fuld knald på internetforbindelserne i det sydfynske øhav. Alle borgere på Ærø, der ønsker sig en ADSL-forbindelse, kan få det, lyder det glade budskab fra øens erhvervschef, Anne Mette Wandsøe.
- TDC fortalte på et seminar sidste forår, at hvis vi kunne dokumentere et behov, så kunne vi godt få bredbånd. Så begyndte vi at lede efter interesserede, og vi fik hurtigt 100 tilkendegivelser fra virksomheder og private, der uden at kende prisen ville være indstillede på at købe et ADSL-abonnement, siger Anne Mette Wandsøe.
Samtidig forpligtede Ærøs to kommuner, Ærøskøbing og Marstal, sig til at lægge nogle gode store ordrer hos TDC, herunder med fuld netværkstilslutning mellem kommunekontorerne og de offentlige institutioner på øen.
Dermed begyndte det at lugte af penge for det store teleselskab, og hurtigt fik TDC opgraderet de tre telefoncentraler på Ærø. Dermed opnåede TDC stort set monopol på øen med de 7.500 indbyggere:
- Men inden vi traf beslutningen, indhentede vi også tilbud fra World Online (nu Tiscali, red.) og svenske Arrowhead, siger Anne Mette Wandsøe.
Initiativet på Ærø var netop inspireret af en tilsvarende løsning på naboøen Langeland, hvor de tre kommuner sidste år indviede et bredbåndsnet leveret af Tiscali.
God men ikke fuld dækning
I Ringkøbing Amt har man også formået at komme foran i køen hos TDC, efter at amtet spyttede en million kroner i kassen til markedsføring af bredbåndsnettets muligheder.
Derudover bidrog alle 18 kommuner i amtet med fem kroner per borger til projektet, i alt 1,3 millioner kroner, og TDC gav tilsagn om et bidrag på en halv million kroner. Det vil sige, at der i alt har været omkring 2,8 millioner kroner til rådighed til projekt World Wide Westjylland, som bredbåndsudrulningen blev døbt.
Den 3. juni blev det sidste teknikhus opgraderet til ADSL, men Ringkøbing Amt når stadig ikke op på meget over 95 procents dækning, som har været målet for TDC's landsdækkende ADSL-satsning, oplyser amtets bredbåndskonsulent Jens Wolf Jespersen.
- Desværre har vi haft en sag med en trykker nede ved Skjern, som kun kan få en ISDN-linje. Når han skal sende en stor fil af sted, skal han vente otte timer, før den er kommet igennem. Ham ville vi gerne have hjulpet med en forbindelse, men det kan altså ikke lade sig gøre, siger Jens Wolf Jespersen.
Kommunen skal betale mere
I Kommunernes Landsforening er man vant til at rådgive mindre kommuner om, hvordan man hiver bredbånd derud, hvor teleselskaberne normalt ikke kan få regnestykket med ADSL-investeringen til at gå op.
- Vi opfordrer kommunerne til at samle deres indkøbskraft og finde et teleselskab, der er til at handle med. Selv en lille kommune har ofte en årlig telefonregning på 300.000-400.000 kroner, så helt ligegyldige er de jo ikke for teleselskaberne, siger IT-konsulent Michael Hald.
Dermed er det ikke nødvendigt at sende opgaven i udbud, som Socialdemokratiets IT-ordfører Thomas Adelskov foreslog det forleden - man skal bare forhøre sig lidt omkring hos selskaberne, lyder det fra Kommunernes Landsforening.
- Men det må så blive lokalpolitikernes vurdering, om kommunen skal betale mere for sine teleydelser, mod at alle borgere kan få adgang til bredbånd, tilføjer Michael Hald.
Og netop her gemmer sig et muligt problem. TDC vil gerne byde på den type løsninger, men prisen bliver en ganske anden, end hvis kommunen blot efterspurgte billig telefoni:
- Prisfastsættelsen vil blive derefter, og man kunne forestille sig, at den ikke ville blive så appetitlig for lokalområdet, når det kommer til stykket, sagde direktør Allan Christiansen, TDC Tele Danmark, forleden til Computerworld Online.
Relevante links:
