Qwest på anklagebænken

Det amerikanske teleselskab Qwest er den næste i striben af virksomheder, der granskes af politiet.

Teleselskabet Qwest Communications meddelte onsdag, og også det er ved at blive undersøgt af politiet.

Nøjagtigt hvad amerikansk politi mistænker Qwest for at have gjort, er ikke offentliggjort.

Justitsministeriet har dog igennem længere tid samarbejdet med det amerikanske finanstilsyn, SEC, der undersøger Qwests opgørelse af omsætningen for 2000 og 2001.

Selskabet har ifølge Wall Street Journal gået foran med byttehandler, hvor to teleselskaber udveksler kapacitet i hinandens fiberoptiske netværk.

Omsætning får et løft

Hvis værdien af byttehandlerne bogføres som omsætning, får indtjeningen et gevaldigt løft hos begge selskaber, selv om der ikke er penge imellem dem. Ifølge Wall Street Journal skulle det have øget Qwests omsætning alene i 2001 med en milliard dollars (7,5 milliarder kroner).

Med politiets undersøgelser af Qwest kastes søgelyset også på prominente erhvervsfolk, der sidder i Qwests bestyrelse.

Det gælder for eksempel Intel-topchefen Craig Barrett, direktøren for det amerikanske handelskammer Thomas Donohue og en af Silicon Valleys mest kendte venture-kapitalister, Vinod Khosla.

Qwest er blot endnu et selskab i rækken, der for tiden efterforskes af politiet. I telebranchen er det samme overgået Global Crossing og WorldCom.

Meddelelsen om politiets undersøgelse fik onsdag kursen på Qwest aktier til at falde med 32 procent til 1,77 dollars. For to år siden, da Qwest-kursen var på sit højeste, kostede aktien 60 dollars.


Vil du vide mere om Qwest Communications?
NewsScanner overvåger 300+ medier
Prøv gratis i 30 dage.

Navnenyt fra it-Danmark

Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Thomas Fossing som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Herlev. Han har tidligere beskæftiget sig med konsulentbranchen, og han medbringer mange års viden og erfaring som selvstændig inden for faget. Nyt job

Thomas Fossing

Netip A/S

netIP har pr. 1. juni 2026 ansat Heidi Winther som Supportkonsulent ved netIP's kontor i Herning. Hun kommer fra en stilling som IT-Supporter hos Holstebro Kommune. Nyt job
Lauren De Ventura,  emagine Expertise A/S, er pr. 1. juli 2026 udnævnt som Chief People Officer, fast del af den globale ledelse og bestyrelsesmedlem. Hun er uddannet HR-ledelse på tværs af konsulent-, staffing- og IT-branchen. Hun beskæftiger sig med skabe rammerne for emagine som et sted, hvor IT-talenter kan opbygge meningsfulde karrierer. Udnævnelse

Lauren De Ventura

emagine Expertise A/S

T-Systems har pr. 17. august 2026 ansat Anders Christensen som Head of Digital. Anders skal især beskæftige sig med at rådgive kunder om T-Systems digitale portefølje, inkl. kunstig intelligens løsninger og services. Anders kommer fra en stilling som Senior Director, Sovereign Services hos TDC Erhverv. Anders har tidligere beskæftiget sig med at rådgive om infrastruktur platforme og digitale løsninger, som giver en reel forretningsværdi. Nyt job

Anders Christensen

T-Systems