Nokia-ansatte scorer 27 mia. på optioner

Nokias 2.000 højstplacerede medarbejdere har i perioden fra 1998 til 2001 scoret 27 milliarder kroner på at udnytte deres aktieoptioner. Nu er optionerne ikke attraktive længere, og det truer medarbejderloyaliteten, advarer investeringsbank.

Humøret er formentlig højt hos de tusindvis af medarbejdere hos Nokia, der har modtaget aktieoptioner og fået dem indløst i perioden 1998 til 2001.

Ifølge den britiske investeringsbank Cazenove har alene de 2.000 højstplacerede medarbejdere i den finske telekoncern indkasseret 27 milliarder kroner på at udnytte deres aktieoptioner. Det skriver Financial Times.

De 50 øverste direktører i Nokia har ifølge Cazenove tjent mindst 75 millioner kroner hver i perioden 1998 til 2000 på baggrund af optionsprogrammer tilbage fra 1994-1997.

I 2001 kom optionsprogrammerne til at dække langt bredere, og hele 25.000 medarbejdere modtog aktieoptioner - men siden er kursen på Nokia-aktier faldet så meget, at optionerne ikke længere er spor attraktive.

Det truer medarbejderloyaliteten, skriver Cazenove i en rapport. Banken anbefaler Nokia og andre selskaber i en lignende situation at hæve lønningerne i takt med, at aktieoptioner ikke kan holde på de dygtigste medarbejdere.

Med hensyn til lønniveau siger Nokia til Financial Times:

- Det er vigtigt, at vi betaler markedsprisen.

Navnenyt fra it-Danmark

Freja Egelund Grønnemose, junior automation developer hos WITRICS A/S, har pr. 16. juni 2026 fuldført uddannelsen diplomingeniør i softwareteknologi (B.Eng Software Technology) på Danmarks Tekniske Universitet - DTU. Færdiggjort uddannelse
Norriq Danmark A/S har pr. 2. februar 2026 ansat Vlad-Andrei Fagarasan som Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med moderne dataplatforme og arkitekturer hvilket er med til at sikre at vi fortsat tilbyder vores kunder skræddersyede løsninger. Han har tidligere beskæftiget sig med BI- og dataprojekter i både privat og offentlig regi. Nyt job

Vlad-Andrei Fagarasan

Norriq Danmark A/S

Oliver Dirks-Steinmoen, softwareudvikler hos Folketingets administration, har pr. 30. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

Oliver Dirks-Steinmoen

Folketingets administration

Norriq Danmark A/S har pr. 2. marts 2026 ansat Kristoffer Hyltoft Overlund som Consultant ERP. Han skal især beskæftige sig med understøtte vores kunders forretning og vækstambitioner. Han kommer fra en stilling som Salgskonsulent hos D´Wine. Han er uddannet hos Aalborg Universitet hvor hvor han har taget en cand.it, IT-ledelse. Nyt job

Kristoffer Hyltoft Overlund

Norriq Danmark A/S