Mindretalsaktionærerne i Orange A/S, der har Banestyrelsen i spidsen, er i øjeblikket i et slagsmål med Orange Gruppen om, hvem der skal tilføre Orange A/S ekstra kapital og hvor meget.
Mens forhandlingerne står på, må Orange Gruppen træde til og sikre Orange A/S den fornødne kapital til at fortsætte driften. Det er Orange Gruppen ifølge Monique Moullé-Zetterström villig til at gøre, så længe det er nødvendigt.
? Orange Gruppen støtter os fuldt ud. Vi lukker ikke selskabet, og vi er ikke ved at gå konkurs, siger direktør Monique Moullé-Zetterström, Orange A/S.
Orange A/S er altså ifølge direktøren sikret penge til på kort sigt at fortsætte forretningen som normalt. Slagsmålet drejer sig om, hvem der skal betale på langt sigt.
? Jeg har fuld tiltro til, at vi får finansieringen på plads. Jeg ved ikke hvordan eller hvornår. Mit mest pessimistiske bud er seks måneder, men det kan lige så godt blive i morgen, siger Monique Moullé-Zetterström.
Orange kan købe sig til fred
Det er mindretalsaktionærerne, der giver teleselskabet problemer. Udover Banestyrelsen har fem finansielle investorer skudt penge i Orange A/S, GE Capital, Paribas Affaires Industrielle, PART?COM (Groupe Caisse de Dépôts), CDP Capital Communications og Mediatel Capital. De gjorde det på et tidspunkt, hvor udsigterne til hurtig profit i telebranchen var bedre end i dag. Nu er de mindre villige til at skyde kapital i selskabet.
I sidste ende kan slagsmålet betyde, at Orange Gruppen bliver nødt til at købe mindretalsaktionærerne ud for at undgå, at problemet gentager sig, når der næste gang skal forhandles om en kapitalforhøjelse.
Det vil dog kræve, at Orange Gruppen og mindretalsaktionærerne kan blive enige om en pris.
Ifølge teleanalytikeren John Strand, Strand Consult, skal den danske stat ikke regne med nogen nævneværdig gevinst ved at sælge Banestyrelsens 14 procent af Orange.
? På det frie marked er de aktier ikke mere værd end en dansk Lotto-kupon. Der er ingen, der gider at røre dem med en ildtang. Banestyrelsen har intet alternativ til at sælge, og derfor er aktierne det værd, som Orange vil give. Ikke mere, siger han.
Finansminsteren startede slagsmålet
Når forhandlingerne har trukket ud, skyldes det ifølge Monique Moullé-Zetterström, at aktionærerne i starten af året udtrykte, at de ville bevare deres engagement og aktieandel. Dermed skulle de også skyde tilsvarende flere penge i selskabet, når det blev nødvendigt.
Men finansministeren meldte derefter ud, at man fra Banestyrelsens side ikke vil skyde flere penge i Orange A/S.
Derfor skal der nu forhandles om, hvordan den ny fordeling af aktieposterne skal se ud.
De øvrige mindretalsaktionærer har ikke villet præcisere, hvorfor forhandlingerne trækker i langdrag.
Ulovligt regnskab var strategisk
Når Orange Gruppen ikke ville give en garanti for den langsigtede finansiering af Orange A/S, skyldes det, at Orange Gruppen ville stå i en dårlig forhandlingssituation overfor mindretalsaktionærerne. Hvis finansieringen allerede var blevet garanteret af Orange Gruppen, kunne mindretalsaktionærerne blot nægte at skyde mere kapital i selskabet uden risiko.
Derfor har Orange Gruppen betalt med en alvorlig revisorpåtegnelse i deres årsregnskab for at stå i en bedre forhandlingssituation.
? Det er et spørgsmål om forhandlingstaktik, når Orange Gruppen accepterer, at der kommer sådan en påtegnelse, forklarer Monique Moullé-Zetterström.
