Med et overskud på 58 millioner kroner er det svært at forstå, at Intel ikke vil honorere det krav på aktieoptioner, som de tidligere medarbejdere i Danmark havde. Det siger formanden for Ansatte Ingeniørers Råd, Søren Skibstrup Eriksen.
Rådet hører under Ingeniørforeningen i Danmark (IDA), som organiserede en stor del af de 300 medarbejdere, Intel fyrede, da selskabet lukkede i Danmark sidste år.
En lang række af medarbejderne har ifølge IDA og andre fagforeninger krav på at få udstedt optioner, som giver ret til at købe Intel-aktier til en favorabel kurs.
Aktieoptionerne bliver typisk først udstedt ? i fagsproget kaldet modnede ? efter tre år. Men fagforeningerne mener, at Intel også skal udstede umodnede optioner, selv om medarbejderne ikke har været ansat i hele den krævede periode.
Trecifret millionbeløb til gode
Det er ikke småpenge, der er tale om. Alene 75 ingeniører har ifølge Søren Skibstrup Eriksen et trecifret millionbeløb til gode. Samlet var optionerne i foråret 400 millioner kroner værd, men derfra skal regne den pris, som medarbejderne skal betale for optionerne.
Da den varierer i hvert enkelt tilfælde, har IDA intet præcist tal for kravet mod Intel.
Ingeniørforeningen har dog anlagt de første tre prøvesager mod Intel, og Søren Skibstrup Eriksen oplyser, at hvis foreningen vinder sagerne, så bliver de tre tidligere Intel-ingeniører tilsammen omkring fem millioner kroner rigere.
Ansatte Ingeniørers råd kan blive tvunget til at anlægge retssager for hvert enkelt medlem mod Intel. Chipgiganten har ifølge Søren Skibstrup Eriksen nægtet at gå med til at annullere forældelsen af sagerne, som indtræffer i løbet af efteråret.
- Når Intel kommer ud af sidste år med et overskud på 58 millioner kroner, hvorfor får selskabet så ikke skudt de har sager af i en fart, spørger ingeniørformanden.
Han finder det uforståeligt, at Intel ikke har villet behandle kravene, når det danske selskab har så sund økonomi.
