Orange beder om 3G-udsættelse

Mobilselskabet Oranges svenske afdeling beder om udsættelse og lempeligere vilkår i forhold til udbygningen af et 3G-netværk i Sverige. Orange ser sig ikke i stand til at leve op til de kravene om udbygningsgrad og -hastighed.

Orange kan ikke opfylde betingelserne for at udbygge et 3G-netværk i Sverige. Det fremgår af en ansøgning om at få betingelserne ændret, som Orange har sendt den svenske Post- og Telestyrelse, skriver magasinet Ny Teknik.

Dels ser Orange sig ikke i stand til at udbygge et landsdækkende netværk inden udgangen af 2003, men derimod først ved udgangen af 2006.

Dels vil Orange ikke nå ud til 8.860.000 svenskere som angivet i betingelserne, men vil i stedet have kravet reduceret til en dækning på 8.300.000 indbyggere - altså en halv million færre mennesker.

Det er netop udbygningsgrad og -hastighed, som teleselskaberne dystede om, da 3G-licenserne blev uddelt i Sverige i en såkaldt skønhedskonkurrence.

Orange i Sverige vil ikke udtale sig over for Ny Teknik om ansøgningen til Post- og Telestyrelsen, men bekræfter dog, at en ansøgning er sendt af sted.

Flere steder i Europa har myndighederne slækket på kravene til 3G-udbygningen. Det gælder landene Portugal, Spanien, Italien og Belgien, mens operatørerne i Norge har anmodet om forlængelse af udbygningsperioden.

Udover Sverige har Orange 3G-licenser i Danmark, Storbritannien, Frankrig, Holland, Tyskland, Italien, Østrig, Schweiz, Portugal, Belgien og Luxembourg.

Læses lige nu

    Annonceindlæg fra Pax8

    Den største barriere for AI er ikke teknologi - men at bevise dens forretningsværdi

    Ny leverancemodel gør det lettere og hurtigere for partnere at konfigurere præcis den AI-løsning, der giver kunderne et hurtigere og konkret afkast.

    Forsvarets Efterretningstjeneste

    IT-direktør til Forsvarets Efterretningstjeneste

    Københavnsområdet

    Netcompany A/S

    Network Engineer

    Københavnsområdet

    Everllence

    Data Engineer

    Københavnsområdet

    Navnenyt fra it-Danmark

    Netip A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Kristina Svingel Jeppesen som bogholder ved netIP's kontor i Thisted. Hun kommer fra en stilling som Kontorassistent hos DFI Geisler. Nyt job
    Norriq Danmark A/S har pr. 2. marts 2026 ansat Sarah Strøyer Hove som Consultant ERP. Hun skal især beskæftige sig med de nyeste teknologiske muligheder sammen med forretningsprocesserne. Hun kommer fra en stilling som Business Controller hos NGI A/S. Hun er uddannet hos Professionshøjskolen UCN som markedsføringsøkonom og International Handel og Markedsføring. Hun har tidligere beskæftiget sig med lager og logistik. Nyt job

    Sarah Strøyer Hove

    Norriq Danmark A/S

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. december 2025 ansat Thomas Harboe Hald som Director Commercial Excellence. Thomas skal især beskæftige sig med opbygge og lede vores nye Customer Excellence Office. Thomas kommer fra en stilling som Partner hos Deloitte. Thomas er uddannet hos Copenhagen Business School som Graduate Diploma in Business Administration, Sales & Marketing. Thomas har tidligere beskæftiget sig med digital transformation, IT-strategi, ERP og forretningsudvikling. Nyt job

    Thomas Harboe Hald

    Norriq Danmark A/S

    Norriq Danmark A/S har pr. 2. februar 2026 ansat Vlad-Andrei Fagarasan som Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med moderne dataplatforme og arkitekturer hvilket er med til at sikre at vi fortsat tilbyder vores kunder skræddersyede løsninger. Han har tidligere beskæftiget sig med BI- og dataprojekter i både privat og offentlig regi. Nyt job

    Vlad-Andrei Fagarasan

    Norriq Danmark A/S