TDC afviser at hjælpe kunder i yderområder

TDC Internet udfaser sin ISDN-erhvervsløsning og tilbyder i stedet en mere attraktiv ADSL-forbindelse. Men der er fortsat egne i landet, hvor ADSL ikke tilbydes, og så klapper fælden for erhvervskunderne. Et reklamebureau på Læsø står foran lukning.

Jesper Nielsen er parat til at lukke sit reklamebureau på Læsø og flytte tilbage til fastlandet.

Det bliver konsekvensen af en ny prispolitik fra TDC Internet, der gør det tre gange så dyrt for Jesper Nielsen at bruge den internetforbindelse, der er forudsætningen for at kunne drive reklamebureauet.

- Vi har fået et brev fra TDC om, at de per 1. september ændrer taksten for vores ProAccess ISDN, hvorfor de opfordrer os til at konvertere til ProAccess ADSL, fortæller Jesper Nielsen.

Han ringede straks for at tage imod tilbuddet om en lynhurtig ASDL-forbindelse, men han blev skuffet.

Med adresse på Læsø langt fra en telefoncentral hører Jesper Nielsen til de fem procent af befolkningen, der ikke har udsigt til at få adgang til ADSL.

Det kom dog ikke bag på Jesper Nielsen, som for nylig beklagede sig offentligt over, at TDC ikke tager hensyn til erhvervsvirksomheder i landets yderområder, når der udrulles ADSL:





Salt i såret
- Det er vanvittigt, at de råder mig til at skifte til ADSL, når jeg åbenbart ikke kan få det. Gnider de salt i såret eller hvad, spørger Jesper Nielsen fortvivlet.

Nu har han udsigt til at beholde den langsomme ISDN-forbindelse, men udgiften bliver næsten tredoblet med den nye takst.

I dag betaler Jesper Nielsen omkring 3.400 kroner i kvartalet for ISDN-forbindelsen, men med den nye takst, som beregnes efter forbruget, forventer Jesper Nielsen at skulle betale knap 10.000 kroner i kvartalet.

Og den takst kan der ikke ændres ved, selvom det kun er et fåtal af TDC Internets ISDN-kunder, der er kommet i klemme:

To kunder i klemme

- Vi har sendt 3.000 breve ud til kunder med ProAccess ISDN, og der er kun to, der har henvendt sig, som ikke kan få en ADSL-forbindelse i stedet for. Jesper Nielsen er en af dem, siger produktdirektør Jesper Bak Olesen, TDC Internet, til Computerworld Online.

Men hvis det kun drejer sig om to kunder, hvorfor så ikke give dem et tilbud om at beholde den gamle løsning til den lave pris?

- Det har vi så valgt ikke at gøre, lyder Jesper Bak Olesens eneste kommentar.

Han tilføjer dog, at TDC Internet ikke har været i stand til at tjene penge på ProAccess ISDN som et flatrate-produkt (fast pris uanset forbrug), og at kunder som Jesper Nielsen derfor tilbydes en ISDN-løsning i stil med den, privatkunder har adgang til.

- TDC fortalte mig, at det er meget dyrt for dem at håndtere IP-trafik via et ikke-IP-baseret netværk som eksempelvist ISDN, så derfor vil de gerne have kunderne flyttet over på ADSL, siger Jesper Nielsen.

Som et alternativ tilbød TDC at levere et fast kredsløb til reklamebureauet, men her ville alene oprettelsen koste 20.000 kroner, mens kvartalsafgiften var på over 12.000 kroner plus leje af en router.

- Hvis der ikke snart kommer en fornuftig løsning på denne sag, må jeg lukke forretningen og flytte fra øen, siger Jesper Nielsen.

Event: Computerworld Summit 2026 - Aarhus

Digital transformation | Aarhus C

Styrk din digitale strategi med konkret brug af AI og ny teknologi. Mød 200 it-professionelle, få indsigter, løsninger og netværk på én dag. Computerworld Summit i Aarhus viser hvordan teknologi skaber forretningsværdi – her og nu.

21. april 2026 | Gratis deltagelse

Navnenyt fra it-Danmark

Lars Jul Jakobsen, chefkonsulent hos Region Nordjylland, har pr. 28. januar 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i organisation på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

Lars Jul Jakobsen

Region Nordjylland

Adeno K/S har pr. 2. februar 2026 ansat Rikke Badsberg som ServiceNow Specialist. Hun kommer fra en stilling som ServiceNow administrator and developer hos Kamstrup. Nyt job

Rikke Badsberg

Adeno K/S

Mark Michaelsen, teknisk systemejer og projektleder hos Aarhus Kommune, har pr. 26. januar 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i organisation på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

Mark Michaelsen

Aarhus Kommune

Marie Søndergaard, Acting Chief Product Owner hos Energinet, har pr. 26. januar 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i organisation på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

Marie Søndergaard

Energinet